Lisbjerg-Terp
Lisbjerg-Terp (el. Terp) er en landsby i Aarhus Kommune under Lisbjerg Sogn. Landsbyen hørte i perioden 1842-1962 til Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune og i perioden 1962-1970 til Aarhus Købstadskommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. Byen ligger nær Djurslandsmotorvejen og naturområdet Egå Engsø.
Historie
Terp nævnt 1610 som Therp.
Det gamle mønster med gårde og huse på hver side af bygaden, er stort set bevaret i byen. Bygaden havde tidligere et mere uregelmæssigt forløb end nu med brede partier vekslende med smallere passager afhængigt af gårdenes og husenes indbyrdes placering. Dele af den kan have fungeret som forte, især stykket ved smedjen. Byen var af middelstørrelse. Omkring 1800 havde den 9 gårde, 1 bolsted og 6 "huse", inklusive smedjen. Hertil kom den uden for byen ved Egåen liggende Gråmølle samt de to Mollerup Gårde umiddelbart syd for Egåen.
Bortset fra mindre justeringer ligger de bevarede gårdbygninger i den sammenhængende bebyggelse på de gamle tomter. Det sydlige huskvarter i bymidten går ligeledes tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, og det gælder også for den sammenbyggede husrække nord for gaden, mens husene umiddelbart øst herfor er opført på en forladt gårdtomt. Udflytningen var alt i alt behersket; den sidste fandt sted omkring århundredskiftet. Derimod skete der store ændringer i ejendomsstrukturen ved udstykning, især i perioden fra omkring århundredskiftet til midten af 1900-tallet. I langt overvejende grad fandt denne udstykning dog sted i ydermarken, hvor hver gård havde sin lod, og påvirkede ikke synligt landsbyen.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 3.
Geografi og bevoksning:
Den ligger ved foden af Egå-tunneldalens nordskråning nær overgangen mellem mark og eng. Bebyggelsen følger generelt kurveforløbet, der er orienteret i nordøst-sydvestlig retning, men på mikroplan er der flere steder i landsbyen iøjnefaldende niveauforskelle, der er af væsentlig miljøpositiv værdi.
Landsbyen har et enkelt grønt område omkring bækken med en perifer beliggenhed og fine omgivelser, der giver landsbyens østlige udkant en positiv miljøværdi. Beplantningen må som helhed vurderes som fremtrædende med karakteristiske trælinjer og trægrupper specielt i tilknytning til bygningerne. Landsbyen har et enkelt vandområde, nemlig en mindre bæk, der dog på grund af dens ringe størrelse ikke påvirker landsbyens miljø i nævneværdig forstand.
Bygninger og erhverv:
Byen er en kompakt enhed omkring Elstedvej. Kun den nordøstligste gård er adskilt fra den øvrige bebyggelse ved marker; den er udflyttet. Midt i byen udgår der fra Elstedvej en kort grusvej mod sydøst. Husene langs denne er de eneste ejendomme, der ikke har direkte adgang til Elstedvej. Gårdene er placeret i byens udkanter mod øst og mod vest, beboelseshusene praktisk taget alle i bymidten.
Der er i alt 22 ejendomme med 35 bygninger. 6 af ejendommene var i 1974 landbrug, heraf 1 gartneri. Lisbjerg-Terp er således en landejendomsby. Det er knapt det indtryk, man får, når man færdes i den; det hænger sammen med den tætte bevoksning, der delvis skjuler et par af gårdene. Den private service bestod i 1974 af en kolonialforretning. Det skal nævnes, at Lisbjerg-Terp indgår i udviklingsplanerne for udbygningen af Stor-Aarhus.
Vejnet:
De trafikale forhold er begrænset til Elstedvej, der er en bivej med nogen trafik uden dog at bære præg af en gennemgående bivej. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget med et fint forløb igennem bebyggelsen. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt, og der eksisterer enkelte grusfortove.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 60 |
| Antal bygninger | 35 bygninger |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 9 |
| Særkende for landsbyen | Lisbjerg-Terps fysiske miljø ligger på middelniveau. Byen har bevaret så mange træk fra ældre tid, at den stadig fornemmes som landsby. Vejmoderniseringen i midten af 30'erne har dog givet byen et vist præg af gennemfartssted, selv om bygaden endnu i kraft af vejsvingene ved ind- og udkørslerne til og fra byen og yppig bevoksning omkring disse virker som et lukket rum. Et alvorligere minus er dog generne i forbindelse med den gennemgående færdsel. Det drejer sig især om pendlertrafik mellem de store, nærliggende parcelhusbyer og industri-områderne i Århus. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Se også
Lisbjerg-Terp på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- https://digdag.dk/
