Skejby

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Tidligere landsby, nu bebyggelse sammenvokset med Aarhus. Skejby Sogn blev 1.4. 1962 indlemmet i Aarhus Kommune.

Historie

Skejby landsby

Foruden 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen - med en lille jordlod i marken. Bygaden svarede stort set til nuværende Nedergårdsvej indtil sportspladsen. Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden, men størsteparten af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt, og udflytningen begyndte derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt omfattende. Omkring 1900 var der kun 5 af de gamle gårde tilbage. 4 af dem brændte i 1906, og siden har Skejby Nedergård været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjne­faldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen.

Efter en storbranden i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten af kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny skole til afløsning af den ældre, der gik tabt ved branden. Den nye skole blev opfart mellem Randersvej og grusgraven, den nuværende sportsplads, og blev starten for en byvækst langs Randersvej, som tog fart i løbet af 1920'erne og 30'erne. I 1926 fandtes i landsbyen: kirke, skole, forsamlingshus med afholdsrestauration og to købmandshandler. Siden er landevejsbebyggelsen og kirkebyen vokset sammen, og en mindre parcelhusbebyggelse er opført vest for Humlehusvej. I løbet af 1980'erne er opført parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme. Ved etablering af en omfartsvej i 1981 opnåede landsbyen en væsentlig traikfredeliggørelse af Nedergårdsvej. I løbet af 1980'erne er opført parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme. Med etablering af Herredsvej syd om landsbyen er der sikret en fredeliggørelse af landsbyens gadenet, herunder mulighed for at bevare Nedergårdsvej som landsbygade.


Skejby erhvervs- og industriområde

Seneste trin i udviklingen er Skejbys inddragelse i den storårhusianske byvækst. Det har foreløbig resulteret i etableringen af industriområdet og ny bebyggelse Aarhus Nord øst for Randersvej og området vest for Randersvej, med erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner som INCUBA, 4IMPROVE, Agro Food Park, NRGi, Vestas Wind Systems, Logiva, VIA University College, BioNordika, IKAS, Rambøll, Aagaard Gynækologisk Klinik, Aarhus Business College, SOSU Østjylland, Aarhus TECH - og Aarhus Universitetshospital.

Skejby bliver derfor nævnt ikke alene som Danmarks bedste vidensbank, men også som en sund bydel, på grund af de mange virksomheder (og uddannelsesinstitutionen VIA) med tilknytning til sundheds- og medicinalsektoren. Business Park Skejby, som tæller mere 130 medlemmer blandt Skejbys virksomheder og institutioner, blev stiftet i 2013 med formålet at:

"...udbrede kendskabet til erhvervslivet i Skejby samt at udvikle og brande området som Danmarks mest innovative med fokus på netværksdannelse, trivsel, bæredygtighed og effektivitet."

Aarhus Universitetshospital

I februar 2005 besluttede det tidligere Aarhus Amtsråd at sætte planlægningen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) i gang. Projektet blev i 2006 overtaget af Regionsrådet for Region Midtjylland. I 1987 blev den første del af Skejby Sygehus (fra 2007 Aarhus Universitetshospital) taget i brug og i 2004 blev fem matrikler slået sammen ét fysisk sted: Skejby. Aarhus Byråd vedtog i september 2007 et kommuneplanstillæg der muliggjorde udvidelsen af hospitalet i Skejby, hvilket blev påbegyndt i 2009. Samtidig, i 2007, skiftede projektet navn til ”Det Nye Universitetshospital.” Den 1. april 2011 blev Aarhus Universitetshospital, Skejby og Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus fusioneret til Aarhus Universitetshospital. I 2019 flyttede de sidste afdelinger fra hospitalet på Nørrebrogade til Skejby og psykiatrien flyttede fra Risskov til hospitalets bygninger i Skejby.

Aarhus Universitetshospitals station er en station på Aarhus Letbanes strækning mellem Aarhus Hovedbanegård og Lisbjerg. Etapen mellem hospitalet og Aarhus H åbnede i december 2017 og etapen til Lisbjerg i august 2018.


Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 4.

Geografi og bevoksning:

Den ligger på en gang på Egå-dalens brede sydskråning og på østskråningen af den sidedal, hvori Koldkær Bæk løber til Egåen. Terrænet hælder derfor både mod nord og mod vest, og navnlig nordpå falder det stærkt i og nær landsbyen. De markante niveauforskelle giver bybilledet liv, og det samme gælder gadenettets af relieffet påvirkede slyngede forløb. Specielt partiet omkring kirken set fra vest er bemærkelsesværdigt. Vejen svinger let op ad bakken og "lukkes" østover af kirken, der omgivet af høje træer hæver sig stejlt over gaden.

Bygning og erhverv:

3 af ejendommene var i 1974 landbrug, 10 - inklusive kirken - tjente industri og service, resten - d.v.s. 4/5 af ejendommene - var beboelse. Industri er, målt efter antal arbejdspladser, vigtigste lokale erhverv, men det er automobilservice, der falder i øjnene, især omkring Randersvej. Service i øvrigt mangler praktisk taget totalt.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget af den gennemgående hovedvej, der dog hovedsagelig præger den østlige del af landsbyen. Skejbyvej er en ret stærkt trafikeret gennemgående bivej, medens det resterende vejnet har et mere lokalt trafikealt præg. Det interne vejnets form er tildels ugrenet og slynget, dog med en udfletning i vejnettet i landsbyens vestlige del. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt og fortove er delvis almindelige.

År 1974
Indbyggertal 230
Antal bygninger 90 bygninger fordelt på 70 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 1
Særkende for landsbyen Skejby blev i 1974 klassificeret som en landsby med lav værdi for det fysiske miljø. Hovedårsagen hertil var trafikforholdene, dels i tilknytning til Randersvej og dels og navnlig i forbindelse med Nedergårdsvej. Det er også begrundet i mangel på bevaringsværdige bygninger og en del uorden tilknyttet de forskellige værksteder.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

Aarhus Kommune, Lokalplan 0346 Skejby Landsby, maj 2013.

Trap Danmark, fjerde udgave, 1926.