Skejby

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Landsby i Aarhus Kommune.

Historie

Foruden de 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen - med en lille jordlod i marken. Bygaden svarede stort set til nuværende Nedergårdsvej indtil sportspladsen. Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden, men størsteparten af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt, og udflytningen begyndte derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt omfattende. Omkring 1900 var der kun 5 af de gamle gårde tilbage. 4 af dem brændte i 1906, og siden har Skejby Nedergård været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjne­faldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen.

Efter branden i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten af kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny skole til afløsning af den ældre, der også gik tabt ved den store brand. Den egentlige kvarterdannelse fandt dog først sted i 20'erne og 30'erne i takt med landeve­jens voksende trafik, der i sig selv virkede tiltrækkende, men navnlig affødte efterspørgsel efter autoservice.

Seneste trin i udviklingen er Skejbys inddraqelse i den storårhusianske byvækst. Det har foreløbig resulteret i etableringen af industriområdet Aarhus Nord øst for Randersvej. Næste etape bliver opførelsen af det nye amtssygehus. Jorden hertil er overtaget af amtskommunen, praktisk taget alle andre frie arealer tilhører Aarhus kommune.


Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 4.

Geografi og bevoksning:

Den ligger på en gang på Egå-dalens brede sydskråning og på østskråningen af den sidedal, hvori Koldkær Bæk løber til Egåen. Terrænet hælder derfor både mod nord og mod vest, og navnlig nordpå falder det stærkt i og nær landsbyen. De markante niveauforskelle giver bybilledet liv, og det samme gælder gadenettets af relieffet påvirkede slyngede forløb. Specielt partiet omkring kirken set fra vest er bemærkelsesværdigt. Vejen svinger let op ad bakken og "lukkes" østover af kirken, der omgivet af høje træer hæver sig stejlt over gaden.

Bygning og erhverv:

3 af ejendommene var i 1974 landbrug, 10 - inklusive kirken - tjente industri og service, resten - d.v.s. 4/5 af ejendommene - var beboelse. Industri er, målt efter antal arbejdspladser, vigtigste lokale erhverv, men det er automobilservice, der falder i øjnene, især omkring Randersvej. Service i øvrigt mangler praktisk taget totalt.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget af den gennemgående hovedvej, der dog hovedsagelig præger den østlige del af landsbyen. Skejbyvej er en ret stærkt trafikeret gennemgående bivej, medens det resterende vejnet har et mere lokalt trafikealt præg. Det interne vejnets form er tildels ugrenet og slynget, dog med en udfletning i vejnettet i landsbyens vestlige del. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt og fortove er delvis almindelige.

År 1974
Indbyggertal 230
Antal bygninger 90 bygninger fordelt på 70 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 1
Særkende for landsbyen Skejby blev i 1974 klassificeret som en landsby med lav værdi for det fysiske miljø. Hovedårsagen hertil var trafikforholdene, dels i tilknytning til Randersvej og dels og navnlig i forbindelse med Nedergårdsvej. Det er også begrundet i mangel på bevaringsværdige bygninger og en del uorden tilknyttet de forskellige værksteder.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler