Lisbjerg Kirke

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Lisbjerg Kirke.
Fotograf: Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.
Tegning af Lisbjerg Kirke af J. Streibig, 1875, Den Gamle Bys billedarkiv.
Koret og alteret i Lisbjerg Kirke.
Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.

Før Lisbjerg Kirke blev bygget, lå der på stedet en trækirke fra slutningen af 1000-tallet. Kirken var placeret midt i en stormandsgård, hvor gårdejeren sandsynligvis fungerede som myndighed i Lisbjerg – en form for herredsfoged eller kongens forlængede arm i området – og angiveligt byggede trækirken for at knytte dyrkelsen af kristendommen til sig selv og sin magt.

Lisbjerg Kirke byggedes omkring 1100-tallet, hvor den oprindeligt bestod af det romanske kor og skib. Disse er udført i kridt, frådsten og granit, og murerarbejdet afspejler stor omhu med opførelsen. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik senere krydshvælv. Derudover tilføjedes et toetagers våbenhus formodentlig fra slutningen af 1400-tallet samt et sengotisk tårn, begge dele af munkesten og granitkvadre.

Kirken restaureredes i 1719 efter i nogen tid at have været i dårlig stand og igen i 1881 kirken. Sidstnævnte restaurering blev udført ved V. Th. Walther, der formentlig også tegnede kirkens prædikestol fra 1871. I 1935 undersøgtes kirken for kalkmalerier, hvor man fandt nogle både fra romansk og sengotisk tid. De romanske blev overhvidtet, mens de sengotiske hvælvdekorationer samt et våben- og to bomærker restaureredes af Harald Borre. Flere kalkmalerier er senere blev afdækket.

Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ”gyldent alter” dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, nu Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.

Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop Jens Iversen Lange både Lisbjerg Sogn og kirke ved et mageskifte med Bispestolen Lisbjerg, og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, Erik Skram, og derefter til Skrams slægtning, Marie Below. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til Ide Daa, der var enke efter Belows søn, Christian Holck. Daa giftede sig samme år med Christian Urne, der solgte kirken til Gunde Rosenkrantz. Det tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, Axel Urne. Samme år overdrog Axel Urne kirken til Mathias de Rrobergue, hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, Tøger Reenberg til Ristrup. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, Peter Wormskjold, afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i Lisbjerg Sogn. I 1914 overgik kirken til selveje.

Se også

Lisbjerg Kirke på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Lisbjerg Kirke

Litteratur og kilder