Harald Borre (1891-1964)
Fra AarhusWiki
Harald Borre (født den 23. maj 1891, død den 6. marts 1964) var en dansk maler, der i Aarhus især gjorde sig bemærket gennem sine kalkmalerier.
Han blev uddannet på Teknisk Skole 1912, samt Skolen for dansk Kunsthaandværk i perioden 1912-16. Fra 1925 var han ansat som restaurator for Nationalmuseet.
I perioden 1921-24 medvirkede han ved restaureringen af kalkmalerierne i Aarhus Domkirke, hvilket vakte hans interesse for kalkmalerier. Sidenhen arbejdede han på restaurering af flere kalkmalerier, blandt andet i Ormslev Kirke.
I Aarhus har han også stået bag kalkmaleriet Den gode hyrde (1941) på Psykiatrisk Hospital i Risskov og Getsemane (1942) i kapellet på Nordre Kirkegård.
Litteratur & kilder
Århus Stiftstidende, 7.3.1964
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|