Åby Sogn

Fra AarhusWiki
Tegning af Aaby kirke som man mener den så ud før 1872

Åby sogn er ét selvstændigt sogn i Aarhus Kommune, der omfatter bydelene Åby] med Gl. Åby Kirke og Åbyhøj med Åbyhøj Kirke. Åby Sogn ligger under Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift. Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune.

Oldtidsminder

Mens der fra Viby og Brabrand sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor Åbyhøj blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.

Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård.

Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.

Åby Kirke

Åby kirke er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke blev bygget i 1872-1873.

Grundstensdokumentet til Åby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:

"I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"

Kirken har et krucifiks, der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det, der hænger i kirken, er en kopi. Endvidere findes der en kopi i Vor Frue Kirkes Kryptkirke i Aarhus. Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på Aarhus Jernstøberi (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til Landsudstillingen i Aarhus i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

Sognets historie ca. 1200-1600

Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop Skjelms gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".

Sognets historie fra 1800

I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.

I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Vi skal dog op efter 1905 før der rigtig blev udstykket og bygget villaer i stor stil på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.

Skolevæsenet

Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.

Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882.

I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.

Åby Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Åby Sogn

Kilder og Litteratur

  • August F. Schmidt, Aaby Sogns Historie (Hasle Herred) I, Eget Forlag - Brabrand, 1941