Åby Sogn
Åby Sogn er et sogn i Aarhus Kommune, der hører til Aarhus Vestre Provsti (Aarhus Stift). Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.918 indbyggere, hvoraf 9.073 var registrerede medlemmer af folkekirken.
Sognet afgrænser sig mod nord ved Hasle og Hasle Sogn, mens det mod vest grænser op til Åby Ringvej ved Gellerup og Gellerup Sogn. I syd følger sognets grænser i store træk Aarhus Å, mens det mod øst grænser op til mere bymæssige bebyggelse ved Langenæs Sogn, Vor Frue Sogn og Møllevang Sogn.
Sogneområdet omfatter blandt andet:
- Bydelene Åby med Gl. Åby Kirke og Åbyhøj med Åbyhøj Kirke.
- Søvang Haveforening, Haveforeningen Enghaven, Lunden Haveforening og Haveforeningen Bakkevang.
- Aarhus Å, og den østlige del af Brabrand Sø.
- Åby Renseanlæg.
- Åby Skole og Gammelgaardsskolen.
- Frichsparken ved Søren Frichs Vej.
Sognets historie
Sognets historie ca. 1200-1600
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop Skjalms gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".
Sognets historie fra 1800
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.
I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Det var dog først efter 1905 at der for alvor blev udstykket og bygget villaer i stort omfang på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.
Skolevæsenet
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.
Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882.
I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.
Oldtidsminder
Mens der fra Viby og Brabrand sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor Åbyhøj blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.
Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård.
Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.
Sognets byområder, kendetegn og vartegn
Åby sogn dækker hovedsageligt bydelen Åbyhøj, der er gennemskåret af Silkeborgvej. Den nordlige del af sognet er hovedsageligt et stort villaområde med nogle enkelt delområder udlagt til skole, haveforening, kirke og kirkegård samt etageboliger. I den sydlige del af sognet findes også store villa områder, men her ses og rækkehuse og boligblokke samt større erhvervs- og industriområder.
Søren Frichs Vej danner rammer for flere markante delområder i Åbyhøj. Syd for Søren Frichs Vej i den sydøstlige del af sognet findes den nyopførte bydel Åbyen, der er placeret på området for den gamle fragtmandscentral. På nordsiden af Søren Frichs Vej findes Frichsparken og ved sydsiden af Mjølnersvej et større erhvervsområde.
Gl. Åby Kirke
Den oprindelige Åby kirke blev opført omkring 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke, Gl. Åby Kirke, blev bygget i 1872-1873.
Grundstensdokumentet til Gl. Åby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:
- "I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"
I kirken findes en kopi af et særligt gyldent krucifiks, der vurderes til oprindeligt at være fra 1100-tallet. Det ægte krucifiks hænger i dag på Nationalmuseet i København. Endvidere findes der en kopi i Vor Frue Kirkes Kryptkirke i Aarhus.
Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på Aarhus Jernstøberi (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til Landsudstillingen i Aarhus i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.
Frichsparken
Frichsparken er et større blandet erhvervsområde nord for Søren Frichs Vej. Områdets navn relaterer sig til Frichs fabrikker, og havde baggrund i det jernstøberi og maskinværksted, som Søren Frich i 1854 grundlagde på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé i Aarhus.
I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikker et større areal i ådalen i Åbyhøj, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til det store nyopførte kompleks.
Byggeselskabet Olav de Linde overtog i 1986 fabriksområdet på 40.000 m2 og ombyggede det til erhvervspark. Frichsparken består af flere store erhvervsbygninger fordelt på flere små veje, hvoraf en lille del er brostensbelagt. De fleste bygninger i området er velbevarede og har med deres gule facader et særligt arkitektonisk særpræg der karakteriserer hele erhvervsområdet.
Læs mere her: Frichsparken
Befolkningsudvikling i Åby Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1769 | 185 |
| 1787 | 193 |
| 1801 | 163 |
| 1850 | 237 |
| 1901 | 481 |
| 1945 | 7907 |
| 1955 | 10.036 |
| 1970 | 11.935 |
| 1980 | 10.262 |
| 1990 | 10.236 |
| 2000 | 10.452 |
| 2002 | 10.610 |
| 2007 | 10.321 |
| 2010 | 10.594 |
| 2015 | 10.932 |
| 2020 | 12.218 |
| 2022 | 12.918 |
Se også
Åby Sogn på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Statistisk Årbog for Århus, 2003.
- August F. Schmidt, Aaby Sogns Historie (Hasle Herred) I, Eget Forlag - Brabrand, 1941
- Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8122 Åby Sogn (Aarhus Kommune).
- Sogn.dk. Åby Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/aaby/fakta-om-sognet.
- Historisk Atlas. https://historiskatlas.dk/Frichsparken,_Århus_(14339)
