Langenæs Sogn
Langenæs Sogn er et sogn i Aarhus Kommune, og hører under Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i Hasle Herred. Langenæs Sogn blev udskilt af Sankt Lukas Sogn i 1966. Langenæskirken (eller Langenæs Kirke) er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 6.718 indbyggere, hvoraf 4.935 var registrerede medlemmer af folkekirken.
Langenæs Sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs Søndre Ringgade, Jyllands Allé ned mod Dyrehavevej og Husumvej frem til Marselis Boulevard. Mod nord og nordvest grænser sognet op til Vor Frue Sogn og Åby Sogn, mens det mod vest og sydvest grænser op til Viby Sogn og Fredens Sogn. Mod øst grænser sognet op til Sankt Lukas Sogn.
Området omfatter blandt andet:
- Bydelen Langenæs og Langenæsparken
- Det tidl. Marselisborg Hospital og Hospitalspark (SPARK)
- Harald Jensens Plads
- Aarhus Letbane Trafik- og Servicecenter
- Den nordøstligste del af Kongsvang
- Vandtårnet ved Ringgadebroen
- Teknologisk Institut
Sognets historie
Inden Langenæs Sogn blev selvstændigt var det nuværende sogneområde en del af Skt. Pauls Sogn. Blandt andet på grund af Frederiksbjergs voldsomme udbygning omkring århundredeskiftet var Skt. Pauls Sogn blevet landets største sogn uden for København. Byrådet ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn i to dele, og i den anledning vedtoges der samtidig en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard med anlæggelse af Skt. Lukas Kirkeplads med den tilhørende Skt. Lukas Kirke. Lukaskirken blev indviet i 1926, men var allerede en del af sit eget selvstændige sogn fra 1923.
I 1960'erne var Skt. Lukas Sogn imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettedes Langenæs Sogn efter det nyopførte Langenæskvarter. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 borgere, hvoraf Langenæs Sogn tog godt 10.000 med over i det nye sogn. Ved det første menighedsrådsvalg 9. juni 1966 blev fire socialdemokrater og 11 fra den fælleskirkelige liste stemt ind i det nye menighedsrådsvalg.
Sognets byområder, kendetegn og vartegn
Den store Langenæs bydel er udefra set domineret af de fristående grå boligblokke, men området byder også på mindre etageejendomme med murstensfacader langs den centrale Langenæs Allé. Derfra er flere sideveje navngivet efter sønderjyske byer.
Sognets kirke
Efter oprettelsen af Langenæs Sogn blev man enige om, at området skulle have en kirke. De første spadestik til Langenæskirken blev taget i Kirkedammen den 31. januar 1964. To år efter var kirken færdigbygget.
Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966.
Arkitekterne Gravers og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. 2 mio. kr.
Læs mere her: Langenæskirken
Befolkningsudvikling i Langenæs Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1970 | 8.502 |
| 1980 | 6.536 |
| 1990 | 6.151 |
| 2000 | 6.151 |
| 2002 | 6.296 |
| 2007 | 6.269 |
| 2010 | 6.393 |
| 2015 | 6.708 |
| 2020 | 6.944 |
| 2022 | 6.718 |
Se også
Langenæs Sogn på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Statistisk Årbog for Århus, 2003.
- Langenæs Posten, "Langenæs fra 1600-tallet frem mod vor tid", 1. aug. 1990
- Sogn.dk. Langenæs Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/langenaes/fakta-om-sognet
- Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8119 Langenæs Sogn (Aarhus Kommune).
- Aarhus Stiftstidende. Mandatfordelingen blev ikke ændret. 10-06-1966.
