Frichsparken

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Frichsparken er et større erhvervsområde i Åbyhøj nord for Søren Frichs Vej og vest for Vestre Ringgade. Frichsparken er opstået som erhvervspark efter Byggeselskabet Olav de Linde i 1986 overtog det 49.000 m2 store fabriksområde. Fabriksanlægget huser i dag en lang række moderne virksomheder, der har lejet sig ind i en eller flere af de karakteristiske okkergule bygninger. Lejemålene bliver brugt som kontorer, kontorfællesskabet 38K, butik, showroom, lager, undervisningslokaler og café til en bred vifte af virksomheder.

Fabriksområdets historie

Navnet "Frichsparken" relaterer sig til Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S, og havde baggrund i det jernstøberi og maskinværksted, som Søren Frich i 1854 grundlagde på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé i Aarhus. I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikker et større areal i ådalen i Åbyhøj, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til det store nyopførte kompleks. Frichs Fabrikker byggede lokomotiver og dele hertil.

I perioden 1986 til 1998 transformerede Olav de Lindes team de slidte fabriksbygninger til et væld af forskellige erhvervslejemål til en bred vifte af virksomheder.

Frichsparken på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=156052

Litteratur og kilder