Åby Renseanlæg

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Åby Renseanlæg er et spildevandsrensningsanlæg beliggende umiddelbart nordvest for Aarhus Å og sydvest for de gamle Frichs fabrikker i Åbyhøj. Renseanlægget grænser i nord op til Søren Frichs Vej. Det samlede anlæg blev sat i drift i efteråret 1941.

Opførelsen

Aaby Kommune, Brabrand-Aarslev Kommune og Viby Kommune lod ingeniør Aage Winther udarbejde et forslag til et rensningsanlæg, der i henhold til lov nr. 108 om beskæftigelse af arbejdsløse af 1. maj 1937, søgte staten om tilskud til opførelsen af de omtalte anlæg. Tilskuddet blev bevilget i slutningen af 1937, og opførelsen igangsattes efter der var blevet nedsat en landvæsenskommission til undersøgelse og påkendelse af sagen.

Anlægget var beregnet for et indbyggertal på 15.000, og kunne til rensning modtage spildevand fra hele Åby Sogn, samt den væsentligste drift af Hasle Sogn.

Bruttoanlægsudgiften for anlægget der blev sat i drift i efteråret 1941 var på 409.200 kr, hvoraf staten refunderede 191.100kr.

Åby Renseanlæg på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=%C3%85by+Renseanl%C3%A6g

Litteratur og kilder

  • Aaby Sogns Historie (Hasle Herred) 1. – 2. August F. Schmidt. 1941.