Hasle Sogn

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Hasle Sogn er et sogn i Aarhus Kommune. Det hører under Aarhus Vestre Provsti i Aarhus Stift.

I sognet findes Hasle Kirke, som blev bygget 1100-tallet. Sognet var i 2022 hjemsted for 7.100 indbyggere, hvoraf 3.773 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Hasle var tidligere en selvstændig landsby, som lå ved den gamle vej fra Aarhus til Viborg. I 1800-tallet talte man endnu om tre Ryveje mod Ry. Dén, der gik fra Hasle gennem Tousgård til Brabrand, var den sydligste, og derfor findes stadig en vejvisersten med indskriften 'Rye Veyen' i Hasle.

Flere store gårde lå tidligere i sognet, bl.a. Haslegården, en større gård, der i begyndelsen af 1800-tallet var sognets største. I begyndelsen af 1900-tallet havde gården omkring 49 tønder land, 20 malkekøer, 14 fedesvin og seks heste. En anden nævneværdig gård var Turøglegård, som var en fæstegård under Marselisborg Gods.

Sognets navn

Navnet Hasle (1213 Hasle løch, 1231 Hasløghæreth, 1280 Haslugherred) er en gammel sammensætning af ordet "høj", der i tidens løb er blevet afslebet. "Hassel" er det oprindelige navn på en gravhøj, der ligger i området. og her skulle herredets ældste ting efter sigende være blevet afholdt.

Hasle Præstegård

Hasle Præstegård lå indtil 1881 i landsbyens midte, syd for landevejen. I udeende udskilte den sig ikke synderligt fra områdets øvrige gårde, som alle var stråtækte, hvidkalkede og af bindingsværk.

Præstegården blev opført i 1618 og nedbrændte totalt den 1. oktober 1881. Årsagen til branden er uklar. Den daværende præst, Marcus Anthon Siegumfeldt, som havde kaldet fra 1879-1884, lod en ny præstegård opføre syd for Ryvej og drev selv sit landbrug fra ejendommen.

Den nye gård adskilte sig væsentligt fra den gamle bindingsværksgård ved sine mange lyse stuer og sin høje kælder. Hovedbygningen vendte mod syd, men hvordan udhusene har set ud vides ikke, da de brændte i 1890. Gården blev herefter opført trelænget med staldbygning mod vest og gennemkørselslade mod nord, mens gården var åben mod øst. Møddingsstedet blev lagt bag staldbygningen og ikke midt på gårdspladsen, som det ellers hidtil havde været skik på gårdene. Siegumfeldt fik nyt kald i Kasted i 1884, og det hed sig, at han måtte søge det, fordi byggeriet af præstegården havde været for omkostningsfyldt. Pastor Hans Christian Mathias Krarup (1884-1900) blev hans afløser. Krarup dyrkede ikke selv jorde, men forpagtede gården ud.

Hasle Skole

I 1724 opførte man en skole i Hasle. Det betød, at løbedegnenes tid var forbi. Degnen blev i 1724 kaldt til menighederne i Hasle, Skejby og Lisbjerg. Han var derudover skoleholder for Hasle og Åby Sogne.

En ny skolebygning blev opført i 1859 og bestod af et klasseværelse i den sydlige del af huset og plads til beboelse i den øvrige del. Der fandtes derudover en udbygning med plads til hest og kreaturer.

Anders Kondrup var lærer på skolen fra 1875 til 1911, hvorefter lærer Pihlkjær tiltrådte.

I 1940 påbegyndte man opførelse af den nuværende Hasle SkoleHerredsvej 15.

Befolkningsudvikling i Hasle Sogn

År Befolkning
1850 264
1901 354
1945 1.590
1955 2.906
1970 4.462
1980 6.275
1990 5.989
2000 6.544
2002 6.909
2007 7.084
2010 7.322
2015 7.377
2020 7.628
2022 7.100

Se også

Hasle Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Hasle Sogn

Litteratur og henvisninger