Klostergadekvarteret

Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996

Klostergadekvarteret er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over Klostergade, Klostertorvet, Gammel Munkegade, Guldsmedgade og Frue Kirkeplads.

Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.

Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse samt fattige og var præget af små byhuse og boder, men er i dag hovedsageligt præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri.

Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag Vor Frue Kloster som den bagerste del af den gamle købstad. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra Klostergade ud mod Nørre Allé, bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, Guldsmedgade og Gammel Munkegade er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret.

Navngivet efter Klostergade

Klostergade er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke Skt. Nicolai med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet navn til Skiden Gyde eller Skidenstræde. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade.

De historiske gader

Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.

Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran Vor Frue Kloster. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende Klostertorvet, mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bag ved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt Tangen, mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858.

Guldsmedgade har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra Lille Torv til Klostergade, hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod Nørre Allé anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. Frue Kirkerist var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende Frue Kirkeplads til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv.

Gammel Munkegade hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den byport, der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde Hospitalsgade efter hospitalet i Vor Frue Kloster.

Klosterport blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev Klostertorvet dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet.

Kvarteret bagved handelsgaden

Klostergadekvarteret lå oprindelig bag det travle handelskvarter Vestergadekvarteret, der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handelen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå Mølleport ved det nuværende Vester Allé og Vester Port ved det nuværende Vesterbro Torv. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.

Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem Munkeport, som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af Studsgades Port i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller Mejlgades Port.

Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri.

Fattigdom og socialforsorg

Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både være enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.

Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg, og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. Klosteret i Vor Frue Kirke fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i Klostergade lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede.

Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge, eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.

Fattig- og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.

Større ejendomme og velstående borgere

Bygningen, hvor chokoladefabriken Elvirasminde lå i Klostergade. Navnet står stadig på bygningen. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1995.

Enkelte købmandsgårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i Vestergadekvarteret. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet Klostergade 56 Klostergade 58 og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området.

Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både i antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet oberst Høegh-Guldberg, der var søn af tidl. statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.

Industri og chokoladefabrik

I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet C. Bøjstrup & Søn, der var en møbelfabrik på Klostergade 58, og Hjernø A/S, der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog Elvirasminde, Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.

Etagebyggeri i en moderne bydel

Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.

Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringen, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrud i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til.

De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder.

Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum.