C. Bøjstrup & Søn
Møbelfabrik og - udsalg med adresse på Klostergade 58 (opstartet i Sjællandsgade).
Virksomheden var også omtalt som sadelmagerværksted, men arbejdede ikke med dette. Sadelmagerværksted var en gammel titel.
Virksomheden ompolstrede og renoverede ikke blot gamle møbler, men påtog sig også opgave som fremstilling af diskoteksstole, teaterdekorationer, masker og syning af scenetæpper og hospitalslifte etc.
Grundlagt 14. april 1896 af C. Bøjstrup, der i 1924 optog sin søn, Ejner Bøjstrup (-1970), som medindehaver. I 1932 overtog Ejner Bøjstrup firmaet som eneindehaver.
Firmaet blev sidenhen overtaget af Erling Bøjstrup (1935-2014) - søn af Ejner Bøjstrup. Efterfølgende drev Erlings børn Erik og Lone virksomheden videre, som fjerde generation.
I slutningen af 1990'erne lukkede værkstedet i Klostergade og blev i stedet flyttet til Katrinebjerg.
Litteratur & kilder
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende C. Bøjstrup & Søn på AarhusArkivet |