Sjællandsgade

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Sjællandsgade er en del af Øgadekvarteret. Den går fra Nørregade til Fynsgade med Thunøgade, Sølystgade og Samsøgade som tværgående. Også Fænøgade og Anholtsgade støder op til Sjællandsgade.

Sjællandsgade i 1960

Sjællandsgade opstod i begyndelsen af 1800-tallet som en indkørselsvej til et teglværk. Teglværket lå samme sted som Sjællandsgade og Sølystgade i dag krydser. Derfor giver det også godt mening at gaden startede med at hedde Teglgaardsstæde og Teglgaardgade. Det var først i 1891 at den skiftede navn til Sjællandsgade efter en bestemmelse fra Aarhus Byråd.

Gaden blev forlænget i 1880 til at gå op til Samsøgade og i 1891 til Fynsgade.

Den ældste bebyggelse på Sjællandgade stammer fra 1850’erne og er det der ligger omkring Nørregade. Det blev bygget da man fjernede byens porte og hegn. Det var også i den periode Studsgade blev revet ned. De ældste huse er 1½ og 2½ etagers bygninger. I 1870’erne og 1880’erne begynder man på de næste dele af gaderne som er omkring en etage højere.

Handelsgade

Sjællandsgade var øgadekvarterets handelsgade. Her lå en række købmænd og andre butikker. Det var blandt andet her at Ferdinand Salling fik sine første indtryk af handelslivet i hans far, Hans Christian Sallings købmandsbutik i Sjællandsgade 25. De fleste af butikkerne er i dag lukket, men der er dog stadig enkelte butikker tilbage i gaden.

Ø-gadekvarteret

Øgadekvarteret som Sjællandsgade er en del af har også været kendt som Sjællandsgadekvarteret. I 1973 blev Sjællandsgadekvarterets Beboerforening oprettet og den arbejder stadig for at forbedre kvarteret.

Henvisninger

Indre Mission flytter fra Sjællandsgade til Dybbølgade

Etatsraad M.P. Bruun skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission og 1000 kr., som kunne bruges til et missionshus - vejen var således banet for placeringen af "Eben-Ezer" i Dybbølgade. Forud for dette havde Indre Missiob i 1874 lejet sig ind i Sjællandsgade (tidligere: Teglværksstræde]]. "Eben-Ezer" i Dybbølgade blev dog senere i 1920 revet ned. Det skete som en konsekvens af den førnomtalte udvidelse af banegårdsterrænet. Missionshuset blev, som kompensation, genopført i Brammersgade og indviet den 16. august 1921, og ligger der den dag i dag.