Øgadekvarteret

Fra AarhusWiki
Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915

Øgadekvarteret (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt Munkebakken som følge af, at det lå udenfor Munkeport. Området afgrænses af Langelandsgade, Ny Munkegade, Kaserneboulevarden, Høegh-Guldbergs Gade, Nørregade, Nørre Allé, og Vesterbro Torv.

Øgadekvarteret er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.

Øgadekvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på Aarhus Universitet, centrum og grønne områder.

Kvarteret opstod

Øgadekvarteret opstod som et resultat af den befolkningstilvækst, der kom til byen i forbindelse med industrialiseringen i årene fra 1870 til 1900. Det store boligbehøv gjorde, at byens borgere efter ophævelsen af konsumptionen (bytolden), trængte ud bag byens gamle byporte. Fabrikker og boligkvarterer skød hurtigt op, og kort efter århundredskiftet var arealerne mellem det gamle Århus og de nuværende ringgader stort set udbyggede. Disse områders boligkvarterer - karrékvartererne - omfatter ca. 5.000 etageejendomme. Området omkring Munkebakken, beliggende nord for vejen bag om byen (nu Nørregade-Nørre Allé), blev til Øgadekvarteret.

Da købstaden i 1850’erne begyndte at vokse uden for de afgrænsende toldplankeværker, blev én af vækstzonerne langs Nørregade, og på bakken lige ovenfor voksede en spredt villabebyggelse frem. Her kunne byens rigmænd nyde den landlige idyl og udsigten over byen. Flere af disse villaer kan genfindes i dag. Samtidig kom etagebyggeri, som i overvejende grad blev beboet af arbejderfamilier. I takt med udbygningen fik gaderne tildelt danske ønavne med Thunøgade som den første, efterfulgt af Hjelmensgade og Samsøgade. De to førstnævnte blev dog ændret fra andre oprindelige navne.

Det meste bebyggelse blev opført i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Oprindelig var en blanding af småerhverv og beboelse typisk for området. I mange af gaderne var der små butikker, som for de flestes vedkommende nu er nedlagte. Området omkranses af Langelandsgade, Kaserneboulevarden, Høegh-Guldbergs Gade, Nørregade, Nørre Allé og Vesterbro Torv.

Fra arbejderkvarter til attraktivt boligområde

I 1970'erne ændredes beboersammensætningen sig fra et typisk arbejderkvarter til et attraktivt boligområde med mange uddannelsessøgende. Området er blandt andet kendt for en stærk beboerbevægelse og Børnenes og Beboernes Jord, hvilket har medført at den nordlige bebyggelse er blevet kendt som Sjællandsgade-kvarteret. Dette afgrænses af Kaserneboulevarden, Høegh-Guldbergs Gade, Nørregade og Ny Munkegade.

Øgadekvarteret på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Øgadekvarteret

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
  • Ø-Gade Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling 1983
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018