Hjelmensgade

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Hjelmensgade er en gade, som ligger i Øgadekvarteret. Gaden er en sidegade til Nørregade og fortsættes i Thunøgade i Øgadekvarteret.

Navnegruppe med danske ønavne nord for Nørre Allé og Nørregade.

Gaden blev i 1875 anlagt som blind, privat vej, som var ejet af sparekassedirektør Moritz Rudolph Koppel (1828-1901).

Blev navngivet i 1875 som Grønlundsvej og senere Grønlundsgade efter købmand Jens Grønlund (1839-1911). Han opførte i 1875 den nordlige hjørneejendom ved Nørregade. Det nuværende navn fik gaden i 1887 efter øen Hjelm, der er beliggende ud for den sydlige del af Djurslands østkyst. I 1890’erne blev gaden næsten fuldt udbygget.

Flere af grundejerne på stedet havde i perioden før 1875 anmodet kommunen om at deltage i anlæggelsen af gaden, hvilket kommunen var villig til, hvis gaden kunne indplaceres i en planlægningsmæssig sammenhæng, der ville forbinde denne med Teglgårdsstræde, senere Sjællandsgade.

Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse fungerede som mægler i denne sag, men det lykkedes ikke de involverede grundejere at blive enige om en rimelig kompensation for de grundstykker, der skulle afgives til en sådan gadeforbindelse, og kommunen ønskede derfor ikke at medvirke ved gadens anlæggelse.

Den ønskede forbindelse blev etableret en del år senere. Overretssagfører Christian Kier, der i 1875 havde bygget en villa på en stor grund ved Hjelmensgades afslutning, anlagde omkring 1889 en forbindelsesvej til Thunøgade, som i en bue også knyttede sig til Hjelmensgade

Hjørneejendommene ved Nørregade, der udgjorde gadens første bebyggelse, blev opført omkring 1875. Nørregade 12 / Hjelmensgade 2 blev opført af den tidligere omtalte købmand J. Grønlund. Denne bygning, der oprindelig var opført i 3 etager, blev i 1946 ombygget og ændret til 5 1/2 etage.

Bebyggelsen langs gaden er opført i løbet af 1890'erne og består af 2 1/2 - 4 1/2 etages rødstensbygninger. Facadernes arkitektur er tidens renæssanceinspirerede arkitektur, d.v.s. blanke mure med pudsede vinduesindfatninger, gesimser, fordakninger, frontoner samt pudsede og kvaderfugede underetager - en arkitektur, der gennem variationer giver husenes facader forskelligartede udtryk. Facadernes arkitektur og den stejle gades chaussébelægning opleves som et samspil, der giver denne gade sin særlige karakter.

Kiers villa, hvis flotte beliggenhed blev fremhævet af Hjelmensgades stigning, fungerede i perioden 1918 til 1970 som privat realskole, hvorefter bygningen blev nedrevet. Arealet er nu overtaget af den kommunale institution Børnenes Jord, der i den gamle villahave giver kvarterets børn mange udfoldelsesmuligheder. Hjelmensgade med den beplantede Børnenes Jord som afslutning fremstår som et roligt gademiljø, der kun i ringe grad belastes af gennemkørende trafik.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Adresser på Hjelmensgade

Hjelmensgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Hjelmensgade

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018