Christian Ludvig Kier (1839-1934)

Fra AarhusWiki
Christian Ludvig Kier

Overretssagfører Christian Ludvig Kier medlem af Aarhus Byråd 5. januar 1876 - 31. december 1887 og 7. januar 1891 - 18. december 1899 for partiet Højre. I 1885 Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand i 1898.

Født 25. december 1839 på Herlufsholm, Herlufsholm sogn, Sorø amt, død 18. februar 1934 i Linå Storskov, Linå sogn, Skanderborg amt. Forældre: Sagfører og godsforvalter Tycho Kier og hustru Johanne Louise Rasmussen. Gift 1. gang 4. november 1870 i Århus med Dorthea Sofie Bünger, født 2. august 1847 i Aarhus, død 22. februar 1906 i Aarhus, datter af købmand Christian Albert Bünger og hustru Jacobine Schmidt. Gift 2. gang 10. juni 1920 i Linå med Anna Kirstine Nicoline Pedersen, født 11. april 1882 i Aarhus, datter af sergent, senere stabssergent Andreas Pedersen og hustru Anna Frederikke Rosine Bech.

Karriere

Kier blev cand.jur. 1863, deltog i krigen 1864 som konstitueret intendant og nedsatte sig 1869 som overretssagfører i Aarhus. Gennem sin administrative dygtighed og ved sin hele myndige personlighed gjorde han sig hurtigt gældende i Aarhus. Kier var medstifter af Aarhus Privatbank og medlem af dens første repræsentantskab, i 1874-76 var han direktør for Jydsk Handels- & Landbrugsbank, derefter igen fra 1878 i Aarhus Privatbanks repræsentantskab, hvor han i 1894 blev næstformand. Han var en tid formand for Klubben Polyhymnia, sad i museets bestyrelse og 1894-1900 i tiendeafløsningskommissionen for Aarhus Stift. Herudover var Kier medlem af bestyrelsen for Det danske Trælastkompagni og for Otto Mønsted Aarhus og formand efter Mønsteds død i 1916.

Politik

I to perioder sad Kier i Aarhus Byråd, 1876-87 og 1891-99. Ved valget i 1888 gled han ud. Nederlaget i 1888 slog ikke Kier ud, derimod kom han stærkt igen ved valget i 1891, endda med et meget højt stemmetal. Kier var både den mest initiativrige og den, der havde størst indflydelse i byrådet i disse år, bl.a. var det på hans initiativ, at Århus i 1896 købte Marselisborg Gods. [1]

Kiers andre engagementer

Kier havde i det hele taget sans for udviklingen og blik for fremtidens muligheder. Han var medlem af byrådets mest betydende udvalg, fra 1897 formand for Den danske Købstadforening; 1889 valgtes han til overligningskommissær. Trods alle sine praktiske gøremål og oparbejdelsen af en af byens største sagførerforretninger fik Kier dog også tid til ret dybtgående retshistoriske undersøgelser om forholdet mellem Valdemars sjællandske og den skånske lov, samt om longobardisk lov. Herudover han skrev en bog om Hammurabis love og om Beowulf.

Medlem af eller byens repræsentant i...


Chr. Kiers PladsFrederiksbjerg er navngivet efter ham.

Kilder og litteratur

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Emanuel Sejr, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, 116-117. Bestil materiale
  • Kristin Brøgger Jensen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 179-180 Bestil materiale
  • Biografi på aarhus.dk [1]


  1. Forslag stillet på byrådsmødet den 7. November 1895. Se hele købsforløbet her: http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049