Katrinebjerg
Katrinebjerg er er bykvarter i Aarhus.
Kvarteret er navngivet efter gården Katrinebjerg, der havde et jordtilliggende på 17,7 hektar. Proprietær og politiker Otto August la Cour (1796-1860) byggede gården i 1857 og boede her til sin død i 1860. Han var i 1816 blevet gift med købmandsdatteren Ane Cathrine Strandbygaard (1796-1879). Hun var født i Ringkøbing. Til ære for sin hustru opkaldte han gården Katrinebjerg efter hende. Efter hans død blev Ane Cathrine boende på gården og solgte den først i 1874, hvorefter hun flyttede ind til Aarhus.
Kvarteret ligger på begge sider af Katrinebjergvej på Christiansbjerg.
Del af Uldalls Nationalhaver
Året efter stiftelsen af selskabet Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver købte Uldall i 1918 30 tdr. land ved gården Katrinebjerg nær Randers Landevej. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og Marselisborgskovene, bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.[1]
Industriområde
Gartnernes Salgsforening i Aarhus nye bygninger blev indviet i 1952. På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade havde det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning stået firmaet klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen mellem Finlandsgade, Helsingforsgade, Aabogade og Paludan-Müllers Vej.
Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald”.
Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største. Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som Storcenter Nords konferencesal.
Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).
Tage Vanggaard opførte sin kjolefabrik i 1957 langs Nordre Ringgade.
Universitets-, handels- og boligområde
En lokalplan (nr. 631) fra 2001 lagde retningslinjer for den planlagte udvikling. Lokalplanen dækkede trekanten mellem Katrinebjergvej, Jens Baggesens Vej, Paludan-Müllers Vej med undtagelse af den tidligere chokoladefabrik, der var omfattet af en anden og mindre lokalplan (nr. 557). Lokalplanen beskrev, hvordan erhvervsområdet var afgrænset meget præcist af de omkringliggende større veje og lå som enklave omkranset af boligområder. Området var kendetegnet ved et præcist gadenet, der delte det i karreer, og med allébeplantning og græsrabatter, der skabte "fine gadebilleder".
Området havde "i en årrække været under omdannelse", som det hed i lokalplanen. "Fra at være et industri- og håndværkerområde er det i dag overgået til et område af handels-, kontor- og servicevirksomheder. Desuden har ungdomsboliger og offentlige formål, bl.a. Aarhus Universitet vundet indpas i området." Lokalplanen sigtede på at "skabe et mere bymæssigt miljø ved øgning af bygningshøjder og bebyggelsesprocenter" gennem at fremme nybyggeri og give området et "arkitektonisk løft". Det blev nævnt, at området ydermere havde været et interesseområde for Aarhus Universitet. Universitet havde senest realiseret første etape af IT-byen Katrinebjerg, der indgik i IT-vækstcenter Katrinebjerg.[2]
Storcenter Nord åbnede i 1991, efter at Salling i 1986 havde erhvervet GASA Århus' bygninger i Finlandsgade for 45,9 millioner.
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Se også
Kilder og litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
