Otto August la Cour (1796-1860)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Otto August la Cour og Ane Cathrine la Cour f. Strandbygaards gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Otto August la Cour var godsejer og politiker i Aarhus.

Født den 12. februar 1796 på herregården, Gammel Skivehus, Viborg amt, hvor han blev hjemmedøbt den 13. februar samme år. Død den 8. august 1860 på Katrinebjerg i Aarhus.

Søn af kancelliråd, kaptajn og postmester i Randers Niels la Cour (1754-1827) og Georgia Nicoline Mørch (1760-1804). Da moderen døde i 1804 kom han til justitsråd Schénau i Lemvig, og blev senere ansat på hans kontor.

Gift den 3. februar 1816 i Ramme Kirke, Ringkøbing amt, med Ane Cathrine la Cour f. Strandbygaard (1796-1879), datter af Christen Strandbygaard og Christiane Dorthea Rindom. Otto August la Cour fik sammen Ane Cathrine la Cour 11 børn, herunder maleren Janus Andreas Bartholin la Cour (1837-1909), der senere kom til at bo i Aarhus. Da Otto August la Cour døde i 1860, levede kun syv af hans børn.

Gårdejer uden for Aarhus

Otto August la Cours mor døde i 1804, da han var kun otte år gammel. Han blev herefter sendt til Lemvig, hvor han blev optaget i huset hos en justitsråd i byen. Her boede han resten af sin barndom.

Som kun 16-årig købte Otto August la Cour sin første gård: Svendsholm i Staby Sogn. Den afstod han igen i 1822 og blev forpagter på Østergård, der var en afbyggergård under Rydhave i Øgelstrup ved Nørre Vosborg. Den solgte han i 1827 og købte i stedet Thimgård, som han igen solgte i 1840. Herefter købte han Stensmark ved Grenaa og blev dermed nabo til familien Mønsted. Otto August la Cours søn, Janus la Cour, legede tit med Mønstedfamiliens søn, Otto Mønsted, og de forblev venner hele livet.

Gårdejer og proprietær i Aarhus

I august 1844 købte Otto August la Cour den gamle hovedgård, Saralyst, i Holme Sogn. Gården var bygget i 1795 og hørte under baroniet Marselisborg. Den eksisterer stadig og ligger i dag i Højbjerg, der er en del af Aarhus, men mens la Cour ejede den, lå den en halv mil syd for Aarhus.

I november 1852 satte Otto August la Cour Saralyst til salg og indrykkede følgende annonce i Aarhus Stiftstidende:

"Denne for sin smukke Beliggenhed bekjendte Eiendom, en lille halv Miil Syd for Aarhuus, er underhaanden at faae tilkjøbs. Gaardens Tilliggende udgjøre, Krat og Skov iberegnet, ca. 90 Tdr. Ld. af meget god Bonitet. Dens Bygninger, der alle ere gode og velvedligeholdte, afgive en særdeles god og beqvem Bopæl. Tørveskjær haves i Overflødighed og anden Ildebrændsel til Fornødenhed. I Haven er en betydelig Deel gode Frugttræer. Foruden de nødvendige Heste til Gaardens drift kan paa Eiendommen fodres og græsses godt 28 a 30 Køer. Med Undtagelse af nogle faa Tdr. Ld. er hele Agermarken mærglet i de sidste 10 Aar. Gaardens Hartkorn er kun lidt over 7 Tdr. Bygningerne ere assurerede for bestandigt, og til gaarden høre 3 Fæstehuse. Endeel Besætning, Avlsredskaber og Inventarium kan medfølge, og Tiltrædelsen skee til næste Foraar. Liebhavere ville behage at henvende sig til Undertegnede Eier, der f. T. boer paa Gaarden, og en Solid Kjøber kan faae gode Penge-Vilkaar.
A. la Cour"

I maj 1853 lykkedes det ham, og man kunne i avisen læse, at "Saralyst er af Proprietær O. A. la Cour solgt til Cand. pharm. J. Junior fra Falster for 20.000 Rbd. Endeel Besætning og Inventarium medfølger."

I 1857 fik Otto August la Cour gården, Katrinebjerg, bygget på Aarhus Mark 0,25 mil nord for Aarhus. Gården var opkaldt efter la Cours hustru, Ane Cathrine la Cour, og navnet på gården stavedes på dette tidspunkt "Cathrinebjerg" ligesom hustruens navn. Her boede parret indtil Otto August la Cour døde i 1860.

Da hustruen efterfølgende forsøgte at sælge gården, blev den beskrevet således:

"Gaarden, hvorfra haves en skjøn Udsigt over Byen, Havet og en viid Omegn, er for 2 Aar siden opbygt af solid Grundmuur, og indrettet til herskabelig Bopæl med 11 Værelser foruden øvrige Beqvemmeligheder. Til Gaarden hører en smuk Have og 18.Tdr. Ld. g. M. gode jorder, hvorpaa kan holdes 2 heste og 8 a 10 Køer."

Ane Cathrine la Cour formåede dog ikke at få solgt gården og boede der i fjorten år efter sin mands død. Hun solgte den først i 1874 og flyttede derefter til Aarhus.

Kvarteret, Katrinebjerg, i Aarhus er opkaldt efter gården.

Det politiske liv

Otto August la Cours politiske karriere startede i 1834, hvor han valgtes han til stænderdeputeret for Viborg-Ribe stifters sædegårdsejere og var med til møderne i Viborg i 1836 og 1838.

Han talte i 1838 for bevarelse af den jyske race, så ublandet som muligt, så der ikke ville være halvblodshingste i Thisted, Ribe og Ringkøbing amter. Han var også talsmand for statens ansvarlighed for embedsmændene og foreslog at staten skulle erstatte tab, der opstod ved skifteforvalteres og overformynderes uhæderlighed. Forslaget blev vedtaget med 33 stemmer mod 16 i forsamlingen om at anmode regeringen om at indføre ændringen.

I 1850-53 var han tiendekommissær for Aarhus Amt.

Død og eftermæle

Otto August la Cour døde den 8. august 1860, og to dage senere bekendtgjorde hans enke hans død i Aarhus Stiftstidende med ordene:

"Herren har i sin Viisdom hjemkaldt min elskede Mand, O. A. la Cour, i hans Alders 65. Aar. Paa egne og 7 Børns Vegne bringes dette Sørgebudskab til Slægt og Venner.

Aarhuus, d. 10. Aug. 1860

Ane Cathrine la Cour
f. Strandbygaard
Begraves fra Domkirken."

Om ham blev det sagt, at "Han var en virksom, dygtig og brav Mand, der kunde være meget livlig og underholdende, men stundom ogsaa lunefuld".

Otto August la Cour blev begravet på Søndre Kirkegård, der lå, hvor Rådhusparken ligger i dag, men nu er nedlagt. Hans gravsten, som han deler med sin hustru, kan dog stadig ses i den sydlige ende af parken.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Otto_August_la_Cour_(1796-1860)&oldid=88308"