IT-vækstcenter Katrinebjerg
Den følgende beretning er skrevet af tidligere erhvervschef Michael Otto Bruun i 2015 og er redigeret af Aarhus Stadsarkiv.
Erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus II (1997-2001) indeholdt initiativet ”Aarhus som kraftcenter for IT- og multimediebranchen” (initiativ 7.12 side 136). IT- Branchen var allerede fra midten af 1990´erne blevet en af Danmarks vigtige vækstbrancher. Her havde Aarhus et stærkt potentiale, som kommunen tidligt var bevidst om skulle have de bedste betingelser for at udvikle sig.
Startpunktet for initiativet var en IT-styregruppe, som i 1995 blev nedsat af Erhvervskontaktudvalget. Den gled i 1996 over i den markante forening IT-Forum. Som yderligere et stærkt kort i byens IT-udvikling havde Forskningsministeriet i 1995 placeret hovedsædet for et nyetableret forskningsindsats Center for IT-Forskning (CIT) i Aarhus. Centrets nyudnævnte direktør Morten Kyng kom ligeledes fra Aarhus (Aarhus universitet).
IT-byen
I den efterfølgende erhvervshandlingsplan Vækst i Århus III (2001-2005) havde dette initiativ udviklet sig til det, der skulle blive starten på en hel IT-by på Katrinebjerg. Århus-regionens IT-råd havde taget initiativet til udarbejdelsen af en masterplan for denne IT-by, der blev set som et kommende innovationsmiljø, som indeholdt såvel uddannelse som forskning og erhvervsmæssige IT-aktiviteter.
I perioden mellem udformningen af de to erhvervshandlingsplaner (Vækst i Århus II og III) 1997-2001 var der kommet gang i IT-byens etablering. Ifølge Vækst i Århus III gav det sig udtryk i følgende konkrete forhold:
- Aarhus Universitets beslutning om at koncentrere sin forsknings- og uddannelsesindsats indenfor datalogi og informations- samt medievidenskab på Katrinebjerg.
- Etablering af IT-Vest: Et forsknings- og uddannelsesmæssigt samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet i Odense samt Handelshøjskolen i Aarhus. IT-Vest etablerede sit administrative hovedkvarter på Katrinebjerg. Det var et statsligt initiativ som ”trøst” for oprettelsen af et IT- Universitet ved København.
- Center for IT-forskning fik domicil på Katrinebjerg.
- Etableringen af Alexandra Instituttet A/S: Et forskningsselskab, hvis formål var (og fortsat er) at etablere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Aarhus og private virksomheder. Et samarbejde om erhvervsrelevante IT-forskning og udviklingsprojekter samt efteruddannelsesforløb. Alexandra Instituttet planlagde selvstændigt byggeri i Katrinebjerg-kvarteret.
Et af de første fysiske tilholdssteder for IT- byens ”beboere” var et tidligere firmadomicil i området (Åbogade 34C). Domicilet havde været beboet af Cotas Computer Technology A/S, som netop var flyttet til større lokaler i nabolaget. Cotas lavede bl.a. styringer til vindmøller. Blandt de første lejere i bygningen var Center for IT-forskning, IT-Vest samt Alexandra Instituttet.
Det, der primært gav en flyvende start til IT-byen Katrinebjerg, var aktiviteterne omkring Center for IT-forskning (det skal retfærdigvis siges, at denne statslige IT-satsning havde centre flere steder rundt omkring i Danmark, men hovedcentret var i Aarhus på Katrinebjerg).
Andre tiltag
Universitetets udmelding om og efterfølgende opfølgning på sin etablering på Katrinebjerg var en helt afgørende fortsættelse. Noget man ved selvsyn kan overbevise sig om. Hertil kom så de lokale myndigheders (Aarhus Kommune og Århus Amt) stærke engagement i projekterne til styrkelse af byens erhvervsudvikling.
Ideen bag initiativet i Vækst i Århus III (initiativ 1.1 ”Udarbejdelse og implementering af masterplan for IT-vækstcenter Katrinebjerg”) var at fremme IT- byen mest mulig. Et af de benyttede værktøjer var etableringen af en udviklingsfunktion for området. Den skulle arbejde for at tiltrække private IT-firmaer, der ønskede at etablere sig nær ved et uddannelses- og forskningsmekka, som Katrinebjerg så ud til at blive. Byrådet afsatte 4,5 millioner kr. over tre år til formålet (november 2002), og et af byens kreative rådgivningsfirmaer blev hyret til at drive aktiviteten. Det viste sig imidlertid at være sværere end beregnet. Det var måske for tidligt.
Derimod var der mere held med at tiltrække private IT-udviklingsaktiviteter til Katrinebjerg. Det skete dels via projekterne tilknyttet Alexandra Instituttet dels via den ny IT-Forskerpark, som det lykkedes at få etableret på Katrinebjerg i perioden 2002-05.
ISIS Katrinebjerg
I 2002 lykkedes det amterne og kommunerne i Jylland og på Fyn at få øremærket et trecifret millionbeløb af statens erhvervsfremmemidler til jysk-fynske projekter. Pengene blev kanaliseret via det såkaldte jysk- fynske erhvervssamarbejde. Af disse midler lykkedes det folkene omkring Katrinebjergprojektet at få bevilget 30 millioner kr. (som led i en jysk-fynsk IT-strategi). Konkret var det til projektet ”Kompetencecenter for interaktive rum, sundheds-IT og software”. Det såkaldte ”ISIS Katrinebjerg projekt”. Budgettet over fire år endte med at blive over 65 millioner kr., idet Aarhus Kommune og Århus amt supplerede med 15 millioner kr. (halvdelen hver), mens det deltagende private erhvervsliv bidrog med resten. Alexandra Instituttet stod som modtager af bevillingerne og var ansvarlig for det samlede projekt.
Forskningsselskabet med domicil på Katrinebjerg fik nu i opdrag at formidle offentlig-private IT-projekter indenfor budgettet og de omtalte fagområder. Det viste sig hurtigt, at det private erhvervsliv blev mere engageret i de involverede projekter end forudsat, hvilket bl.a. betød at budgettet endte med at overstige de hundrede millioner kr.
Kompetencecentret ISIS Katrinebjerg blev åbnet 28. oktober 2002 hos Alexandra Instituttet og var en af årsagerne til Alexandra Instituttets efterfølgende succes og vækst til en spiller med landsdækkende betydning.
IT-Forskerparken
Omtrent samtidig med at ISIS Katrinebjerg udfoldede sig (erhvervsafdelingen på rådhuset var stærkt involveret i samarbejdet) forberedte selvsamme erhvervsafdeling et udbud til en ny stor IT-Forskerpark på Katrinebjerg. Den ”gamle” Forskerpark Aarhus havde allerede en lille filial i området, men her var der tale om en selvstændig forskerpark dedikeret IT-området.
I december 2002 var embedsmændene på Rådhuset klar og EU-udbud nr. 2002/s 126-098559 en realitet. To danske konsortier var interesserede i opgaven. Det ene faldt hurtigt fra. Aarhus kommune og Aarhus Amt indledte derfor som opdragsgivere forhandlinger med det andet konsortium, der bestod af: Forskerpark Aarhus A/S, Udviklingsparken A/S samt Forskningsfondens Ejendomsselskab (FEAS). I de efterfølgende forhandlinger var en af knasterne køb af et areal på Katrinebjerg ejet af VVS-firmaet Brødrene Kiers Ejendomme A/S.
I forsommeren 2003 var forhandlingerne med konsortiet tilendebragt og en kontrakt indgået. Ifølge denne kontrakt/aftale havde konsortiet nu:
- Pligt til på ejendommen at opføre og drive en IT- Forskerpark.
- Ret til fra koncessionsgiver at modtage et rente og afdragsfrit lån på 30,5 millioner kr. (finansieret af amt og kommune) med en nærmere aftalt løbetid.
Hertil kom så aftale om etablering af diverse lejemål.
I november 2004, dvs. ca. to år efter arbejdets start på rådhuset, blev det første spadestik taget til en forskerpark på 10.400 m2 på Katrinebjerg.
Indvielsen fandt sted i efteråret 2005. Siden har stedet udviklet sig til et af IT-byens stærkeste aktiver. Det har bidraget afgørende til, at IT-byen har fået det ønskede kraftige input fra det private erhvervsliv – herunder mange nystartede IT-virksomheder og små filialer/afdelinger af store internationale IT-virksomheder.
I dag har IT- Forskerparken skiftet navn til INCUBA Science Park, der samtidig har overtaget den tidligere Forskerpark Aarhus og Udviklingsparken. Incuba står for Innovation Network Centre for University and Businesses of Aarhus.
Konsortiet for sikre og sunde fødevarer
I efteråret 1999 var borgmester Flemming Knudsen og amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen med udvalgte embedsmænd på en studietur (arrangeret af kommunen) til Silicon Valley syd for San Francisco. Dette erhvervseventyr med tråde helt tilbage til Anden Verdenskrig skulle opleves ”live”- ikke mindst den seneste udvikling omkring dot.com-bølgen (internettets fremmarch). Hvad kunne Aarhus området lære af det? Det skulle studeres.
I forbindelse med besøget knyttedes bånd til diverse non-profit-organisationer (herunder til en forening af lokale danske it-specialister DISP: Danish It Specialist and Professionals) med henblik på hele tiden at være ajour med de vigtige trends indenfor denne stærke erhvervsudvikling.
I maj 2003 gav det via vores kontakt til interesseorganisationen Silicon Valley Network en information om, at fremtidens nye teknologibølge sandsynligvis skulle findes i grænseområderne mellem IT, Nanoteknologi og Bioteknologi.
På IT-Rådsmødet 2. oktober 2003 nedsattes en tænketank med dette emne og med nogle af byens stærke fagprofiler som medlemmer. Direktør (NKT) og professor Ove Poulsen blev formand og drejede hurtigt tænketanken over i Nanoteknologi, IT og fødevarer. Det skete med henvisning til byens stærke erhvervsprofil på dette felt.
Tænketanken holdt sine møder i 2004, og i foråret 2005 etableredes ”Konsortiet for sikre og sunde fødevarer” (navnet ”NanoFood” var også i spil).
Der var tale om et forskningskonsortium med henblik på at igangsætte offentlig/privat research indenfor de nævnte områder. Fra fødevarerbranchen deltog bl.a. Arla Foods, Aarhus United (Aarhus Oliefabrik) samt Danisco. Hertil kom så Aarhus Universitet.
Incubas udviklingsselskab
Erhvervshandlingsplanen ”Vækst i Århus III” indeholdt et centralt initiativ vedrørende risikovillig kapital: initiativ 5.1 ”Oprettelse af udviklingsselskab tilknyttet Aarhus Venture”. Et selskab, der primært skulle finde sine investeringer i de lokale miljøer omkring universitetet, Østjysk Innovation og Forskerparken. Allerede i 2001 havde en arbejdsgruppe (Initiativgruppen for Venture Kapital i Aarhus) gjort klar til et første forsøg på at etablere et lokalt ventureselskab Aarhus Venture A/S. Ideen var efterfølgende at skabe et såkaldt udviklingsselskab (et investeringsselskab med staten som medinvestor via vækstfonden, hvilket var blevet muligt ved en nylig folketingsbeslutning). Selskabet skulle råde over 300 millioner kr. og have Aarhus Venture som operatør (administrativ kraft). I den følgende proces trådte imidlertid holdingselskabet INCUBA A/S ind på scenen og overtog den gamle forskerpark og udviklingsparken som begge blev lagt sammen med den ny IT-Forskerpark (i dag under det fællesnavn INCUBA Science Park). Yderligere oprettede INCUBA et udviklingsselskab, der rådede over 200 mill.kr. Erhvervshandlingsplanens initiativ 5.1 var ført ud i livet om end på en lidt anden måde end planlagt.
Som medinvestorer bag udviklingsselskabet stod bl. a. Dansk Kapital anlæg og Forskningsfondens Ejendomsselskab (Aarhus Universitet). Incuba A/S havde rollen som operatør. Det at et universitet nu optrådte som investor på denne måde, blev regnet for nyt i Danmark. Man så positivt på, at universitetet kunne deltage i bl.a. start af teknologisk avancerede ny virksomheder.
Incuba science park har haft en del medvind, mens der har været noget stille omkring udviklingsselskabet.
Se også
Kilder
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
- Århus Regionens IT-råd.
- IT-vækstcenter Katrinebjerg. Den uredigerede beretning ligger Michael Bruuns samling i arkivæske nr. 33.
- IT-byen Katrinebjerg.
- IT Vest.
