Århus-regionens IT-Råd

Fra AarhusWiki

Århus-regionens IT-Råd blev oprettet i 1999 med følgende formål: ”At medvirke til at skabe de bedst tænkelige vilkår/betingelser for regionens udnyttelse af informationsteknologiens muligheder”.

Rådet havde 27 medlemmer, bl.a. Århus Amt, Aarhus Kommune, virksomheder fra området, det regionale erhvervsudviklingsråd, uddannelsesinstitutioner, Aarhus Kommunes erhvervskontaktudvalg m.fl. Formanden var fra 1999 amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen, og næstformanden var rådmand Poul B. Skou, Aarhus kommune. Erhvervsafdelingen ved Aarhus Kommune (Afdelingschef Michael Otto Bruun) fungerede sammen med erhvervsafdelingen i Århus Amt som sekretariat. Det første møde i IT-rådet fandt sted d. 17. maj 1999. Herefter var der ca. 2-3 møder om året. Der blev etableret tre udviklingsgrupper/undergrupper til at ”føde” IT- Rådet med relevante emner og materiale.

Et af de mest markante resultater af arbejdet i Århus Regionens IT-råd har været opbygningen af IT-byen Katrinebjerg i Aarhus.

Som et resultat af kommunalreformen i 2007 blev Aarhus-regionens IT-Råd erstattet af IT-Råd Midt. IT- Råd Midt fik 32 medlemmer fra hele regionens erhvervsliv, vidensinstitutioner, it-foreninger og netværk, kommunerne og Region Midtjylland. Daværende borgmester i Aarhus Nicolai Wammen og regionsrådsformand Bent Hansen udgjorde ved oprettelsen formandsskabet.

Se også

Kilder

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv: