Erhvervspolitik i Aarhus

Fra AarhusWiki

I det følgende gives en oversigt over forskellige erhvervspolitikske emner i Aarhus med link til detaljerede tekster om de enkelte emner. Derudover henvises til arkivmateriale om emnerne på Aarhus Stadsarkiv. Perioden 1991-2005 er især opstillet med vigtige bidrag fra tidligere erhvervschef Michael O. Bruun. Læs også om erhvervschef Michael Bruuns samling.


Erhvervskontaktudvalget 1982-

Erhvervskontaktudvalget (EKU) i Aarhus Kommune blev oprettet ved byrådsbeslutning i 1982 som byens formelle erhvervsråd, dvs. som bindeleddet mellem kommunen, erhvervslivets organisationer og byens uddannelsesinstitutioner. Udvalget har i dag (2016) 24 medlemmer, der kommer fra erhvervslivet, fagbevægelsen, byens uddannelsesinstitutioner, det kommunalpolitiske niveau, og det kommunale embedsmandsniveau.

De politisk udpegede medlemmer består af magistratens 6 medlemmer, dvs. borgmesteren og de fem rådmænd. Hertil kommer formanden for kommunens økonomiudvalg. Dette stærke politiske engagement har gjort, at initiativer vedtaget i Erhvervskontaktudvalget i samspil mellem kommunen og erhvervslivet har direkte virkning ved den senere politiske behandling af emner i byrådet.

Læs mere

Læs om Erhvervskontaktudvalget.

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:

Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling

Erhvervsafdelingen 1991-

I 1989 besluttede Aarhus Byråd at oprette Erhvervsafdelingen, der fra sin start 1. januar 1991 fik som ansvar at udarbejde og implementere kommunens erhvervsfremmeaktiviteter. Afdelingen blev organiseret under Borgmesterens Afdeling, og den første chef var ingeniør Michael O. Bruun, der fortsatte på posten frem til 2005. Under Erhvervsafdelinge hørte frem til 2007 Aarhus-kontoret i Bruxelles.

Aarhus-kontoret i Bruxelles 1990-2007

I 1990 oprettede Aarhus Kommune Århus-kontoret i Bruxelles, der fik til formål at administrere den såkaldte ”Bruxelles-ordning”. Det skete på initiativ af daværende borgmester Thorkild Simonsen (1926-2022), og formålet var at hjælpe lokale virksomheder med at få del i EF-/EU-midler. Kontoret blev fra 1991 en del af Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling. I 1994 blev der etableret et samarbejde med ni nabokommuner om driften af kontoret, og i 1995 kom Aarhus Amt med i samarbejdet. Fra 2003 havde kontoret fælles adresse med det tilsvarende kontor oprettet af Aalborg Kommune i Bruxelles i ”House of Mid and North Denmark”. Med nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af regionerne i 2007 blev kontoret overtaget af Region Midtjylland.

Erhvervschefer i Aarhus

Liste over chefer for Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling:

Læs mere

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:


Erhvervshandlingsplanerne Vækst i Aarhus 1993-2009

Vækst i Århus var betegnelsen for Aarhus Kommunes fire erhvervshandlingsplaner i perioden 1993-2009. Planerne blev udarbejdet af kommunens Erhvervsafdeling og Erhvervskontaktudvalget og skitserede kommunens erhvervspolitiske tiltag for perioder af fire års varighed. En forløber for planerne var Plan 2001, der blev udarbejdet i 1991.

Læs mere

Læs om Vækst i Århus.

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:


Aarhus Kommunes erhvervsmæssige samarbejder med andre kommuner, amter og regioner

Siden 1994 har Aarhus Kommune gennem Erhvervsafdelingen deltaget i en lang række forskellige samarbejder med andre kommuner og amter (fra 2007 regioner), der bl.a. har omfattet følgende:

Nordiske Erhvervschefer 1991-2005

Nordiske Erhvervschefer var et samarbejde mellem de næststørste byer i Danmark, Norge, Sverige og Finland, dvs. Aarhus, Bergen, Gøteborg og Åbo (Turku). Hver by var på skift vært for erhvervschefmøder med udveksling af erfaringer og etablering af samarbejder.

10 og 11 kommune samarbejdet 1994-2007

11 kommune samarbejdet eksisterede fra 1994 til 2007 og havde fra som medlemmer Aarhus Kommune og de daværende omegnskommuner Odder, Skanderborg, Hørning, Galten, Hammel, Hinnerup, Hadsten, Rosenholm og Rønde. I 2001 kom Ry Kommune med i samarbejdet. Samarbejdet blev efter strukturreformen i 2007 videreført under navnet Business Region Aarhus jf. nedenfor.

Business Region Aarhus 2007-

Business Region Aarhus - populært kaldet den østjyske millionby - afløste i 2007 11 kommune samarbejdet, med deltagelse af Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg, Syddjurs, Silkeborg, Randers og Aarhus samt fra 2016 Viborg.

Samarbejdet med Aarhus Amt 1993-2007

Bl.a. om Bruxelleskontoret.

Samarbejdet med Nordjylland 2002-2007 Samarbejde mellem Aarhus Kommune, Nordjyllands Amt, Aalborg Kommune og Aarhus Amt.

Det midtjyske bysamarbejde 2004-05

Mellem Bjerringbro, Grenaa, Herning, Holstebro, Horsens, Silkeborg, Skanderborg, Randers, Viborg og Aarhus om byernes erhvervsmæssige rolle i forbindelse med kommunalreformen.

Samarbejdet med Københavns Kommune 1998-2004

Med afholdelse af fælles konferencer om erhverv, trafik, IT m.m.

Det østjyske bybånd 1999-2001

Mellem 12 kommuner fra Randers i nord til Kolding i syd heriblandt trekantsområdet og det østjyske erhvervsområde omkring Aarhus. Samarbejdet blev etableret som en modvægt til hovedstadsområdet og havde særligt fokus på at tiltrække udenlandske investeringer og på trafikinvesteringer.

Det jysk-fynske erhvervssamarbejde 2000-07

Var et samarbejde mellem staten og de jysk-fynske amter og kommuner om nye regionale erhvervspolitiske initiativer.

Investment Location Region Aarhus 1995-2003

Investment Location Region Aarhus blev igangsat i marts 1995 som et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Randers Kommune, Silkeborg kommune, Skanderborg kommune, Grenaa kommune og Aarhus Amt. Formålet var at fremme udenlandske investeringer i det øst- og midtjyske erhvervsliv og varetage medlemmernes interesser i forhold til udenlandske investorer. Samarbejdet ophørte i 2003, da Aarhus Kommune og Silkeborg Kommune forlod det, og Aarhus Amt halverede sit økonomiske bidrag.

Læs mere

Læs om:

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:

Iværksætteri og erhvervsstøtte

Erhvervspuljen 1990-

Erhvervspuljen blev oprettet ved byrådsbeslutning 28. februar 1990 under overskriften: ”Principper for anvendelse af de i budgettet 1990-93 afsatte rammebeløb til erhvervsaktiviteter”. Støttebeløb fra Erhvervspuljen kunne gives som en hjælp til erhvervsinitiativer, der var i opstartsfasen, men som med tiden kunne blive selvbærende.

Vækstgrupper 1991-

Vækstgrupper blev lanceret af Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling i 1991 som en erhvervsstøtteordning, hvor lokale virksomheder fik mulighed for at deltage i et træningsforløb sammen med en række beslægtede virksomheder under faglig ledelse af et konsulentfirma. Typisk samlede 8-12 små og mellemstore virksomheder sig omkring et bestemt tema under ledelse af en konsulent med ekspertise indenfor det valgte tema. Udviklingsforløbene havde en varighed på 6-18 måneder. Kommunen gav et tilskud til dækning af udgifter på 20-40.000 kr., og samtidig havde virksomhederne en egenbetaling af samme størrelse. Deltagelsen kunne hjælpe virksomhederne til en konkret forretningsmæssig udvikling og dermed hjælpe med at forøge økonomisk vækst og beskæftigelse. Ordningen er i dag videreført af Region Midtjylland.

Østjysk Innovation 1998-2014

I 1998 blev Østjysk Innovation etableret som et administrativt investeringsselskaber, der på statens vegne fik til opgave at yde lån på op til 750.000 kr. til aarhusianske og østjyske virksomheder, der ønskede at etablere sig på baggrund af en innovativ ide. Østjysk Innovation var ét af seks innovationsmiljøer, der blev etableret overalt i landet. Bag Østjysk Innovation stod Aarhus Universitets Forskningsfond, Teknologisk Institut, Aarhus Kommune, Århus Amt og Forskerpark Aarhus, der hver bidrog med 110.000 kr. i aktiekapital. Hertil kom to mindre aktionærer med hver 10.000 kr., nemlig Udviklingsparken A/S og Ferskvandscenter Silkeborg. I 2014 blev Østjysk Innovation en del af det landsdækkende selskab CAPNOVA.

Center for Entrepreneurship 2002-

Center for Entrepreneurship blev etableret i 2002 med et formål at bidrage til udvikle iværksætterkultur på de videregående uddannelsesinstitutioner i Aarhus. Etableringen af centret skete som resultat af et samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner i Aarhus, Aarhus Kommune og Århus Amt. I 2004 blev centret en del af Aarhus Universitet.

Aarhus Kommunes Iværksætterpanel 2003-05

Aarhus Kommunes Iværksætterpanel blev etableret i 2003 med henblik på at koordinere og effektivisere de offentligt finansierede rådgivningstilbud til iværksættere. Forud for panelets etablering havde der fundet et omfattende analysearbejde af iværksætteres forhold i Aarhus sted. Iværksætterpanelet eksisterede frem til 2005.

VækstVirk 2004-

VækstVirk blev etableret i 2004 som et iværksætterhus for kulturelle og kreative erhverv i Aarhus.

NyVirk 2004 -

NyVirk blev etableret i 2004 og er et rådgivningscenter for iværksættere med anden etnisk baggrund end dansk.


Læs mere

Læs om:

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:


Uddannelse og forskning

Uddannelsesstrategi: Danmarks mest attraktive uddannelsesby 2003

Under overskriften Danmarks mest attraktive uddannelsesby lancerede Aarhus Kommune og byens uddannelsesinstitutioner i sommeren 2003 en fælles strategi for udviklingen af Aarhus som studieby. Strategien omfattede:

  • Konkrete kommunale initiativer.
  • Samspillet mellem erhvervslivet og uddannelsessektoren.
  • Samarbejdet mellem byens uddannelsesinstitutioner.
  • Markedsføring af Aarhus som uddannelsesby.

Det førte bl.a. i 2004 til etableringen af Studenterhus Aarhus på Toldboden og Uddannelsesportalen.

Samarbejde og fusion mellem Ingeniørhøjskolen og Aarhus Universitet 1998-2012

I 2012 fusionerede Ingeniørhøjskolen og Aarhus Universitet. Forud var gået 14 års forarbejde og tæt samarbejde mellem de to uddannelsesinstitutioner. Initiativet til et tættere samarbejde blev formuleret i Vækst i Århus II (1997-2001) under punkt nr. 7.1: ”Styrkelse og udbygning af de tekniske-videnskabelige uddannelser i Århus, eventuelt med udgangspunkt i samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus”.

I teksten til initiativet indgik muligheden for oprettelse af et egentligt Teknisk Fakultet på Aarhus Universitet samt en bemærkning om, at der skulle ansøges om tilladelse hos Undervisningsministeriet om at måtte tildele uddannelsesgraden civilingeniør. I tidsplanen til initiativet var 1999 optegnet som sluttidspunkt. Den tidsplan holdt mildest talt ikke.

Slutresultatet sås først med fusionen i 2012, hvor Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Institut for Ingeniørvidenskab blev placeret under Faculty of Science and Technology ved Aarhus Universitet, og i 2014, hvor aktiviteterne blev placeret i Navitas-bygningen.

Forslag om flytning af Landbohøjskolen til Østjylland 2002-03

I 2002-03 iværksatte Aarhus Kommune gennem Erhvervsafdelingen et lobbyarbejde for at udflytte Landbohøjskolen i København til en placering i Østjylland. Der argumenteredes for, at det kunne løse skolens pladsproblemer og kunne bringe skolen tættere på landbruget i Jylland, hvor der manglede dyrlæger med kendskab til avlsdyr. Fra ministeriel side i Fødevareministeriet var der dog ikke opbakning til sagen, og planerne ebbede ud i 2003, selvom de dog kortvarigt var fremme igen i 2015.

Navitas/Center for Miljø- og Energiforskning i Danmark 2002-14

Navitas er et center for uddannelse, forskning og iværksætteri inden for klima, miljø og energi. Den stjerneformet Navitas-bygning på Aarhus Havn blev opført 2011-14 efter tegninger af Kjær & Richter sammen med Christensen & Co. arkitekter. Bygningen er hjemsted for 2.700 studerende, undervisere og forskere ved ingeniøruddannelserne, maskinmesteruddannelsen og Incuba samt iværksættere og virksomheder.

Idéen til Navitas fremkom 3. april 2002, da det socialdemokratiske byrådsmedlem Carsten Linding Jakobsen fremsatte et forslag i byrådet om oprettelse af et Center for Miljø- og Energiforskning i Danmark (CMED). Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling gik efterfølgende i gang med at afklare og opbygge en passende platform, der kunne sandsynliggøre en efterfølgende succes for sådant et center i Aarhus. I 2007 havde det udviklet sig til et projekt om et innovationscenter for energi på Aarhus Havn. Det skulle ske sammen med Ingeniørhøjskolens og Maskinmesterskolens planer om flytning til Aarhus Havn. Det blev nu besluttet, at centret skulle have navnet Navitas Park. Første spadestik til byggeriet blev taget i 2011, og den stjerneformede bygning stod færdig i 2014 og blev på 38.000 m2.

Læs mere

Læs om:


Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:

  • Tidligere erhvervschef Michael Bruuns samling.
    • Materiale vedr. tekniske/naturvidenskabelige uddannelser, se æske 49.
    • Rapporten Undersøgelse af behovet for nye tekniske-naturvidenskabelige uddannelser i Århus området, 1999, se æske 59.
    • Materiale vedr. forslaget om flytning af Landbohøjskolen, se æske 38.
    • Materiale vedr. Navitas/Center for Miljø- og Energiforskning i Danmark, se æske 39.

IT-tiltag

Aarhus-regionens IT-råd 1999-2007

Århus-regionens IT-Råd blev oprettet i 1999 som et samarbejde mellem 27 aktører, heriblandt Århus Amt, Aarhus Kommune, virksomheder fra området, Det regionale erhvervsudviklingsråd, uddannelsesinstitutioner og Aarhus Kommunes erhvervskontaktudvalg. Rådets formål var ”At medvirke til at skabe de bedst tænkelige vilkår/betingelser for regionens udnyttelse af informationsteknologiens muligheder”. Et af de mest markante resultater af arbejdet i Århus Regionens IT-råd har været opbygningen af IT-byen Katrinebjerg i Aarhus. Som et resultat af kommunalreformen i 2007 blev Aarhus Regionens IT-Råd erstattet af IT-Råd Midt.

IT-byen Katrinebjerg

Erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus II (1997-2001) indeholdt initiativet ”Århus som kraftcenter for IT- og multimediebranchen”. I den efterfølgende erhvervshandlingsplan Vækst i Århus III (2001-2005) havde dette initiativ udviklet sig til det, der skulle blive starten på en hel IT-by på Katrinebjerg. Århus regionens IT-råd havde taget initiativet til udarbejdelsen af en masterplan for denne IT-by, der blev set som et kommende innovationsmiljø, som indeholdt såvel uddannelse som forskning og erhvervsmæssige IT-aktiviteter.

Ifølge Vækst i Århus III gav det sig udtryk i følgende konkrete forhold:

  • Aarhus Universitets beslutning om at koncentrere sin forsknings- og uddannelsesindsats indenfor datalogi og informations- samt medievidenskab på Katrinebjerg.
  • Etablering af IT-Vest: Et forsknings- og uddannelsesmæssigt samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet i Odense samt Handelshøjskolen i Aarhus. IT-Vest etablerede sit administrative hovedkvarter på Katrinebjerg.
  • Center for IT-forskning fik domicil på Katrinebjerg.
  • Etableringen af Alexandra Instituttet A/S: Et forskningsselskab, hvis formål var (og fortsat er) at etablere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Aarhus og private virksomheder. Et samarbejde om erhvervsrelevante IT-forskning og udviklingsprojekter samt efteruddannelsesforløb.

ISIS Katrinebjerg

Kompetencecenter for interaktive rum, sundheds-IT og software (kaldet ISIS Katrinebjerg) blev oprettet i 2002 med det formål at formidle offentlig-private IT-projekter. Finansieringen kom fra det jysk-fynske erhvervssamarbejde, Aarhus Kommune, Århus Amt og det lokale erhvervsliv, og centret blev placeret som del af Alexandra Instituttet.

IT-Forskerparken/INCUBA

I 2005 startede IT-Forskerparken - fra 2007 kaldet INCUBA - på Katrinebjerg som en park for almindelige IT-virksomheder og forskningsbaserede IT-virksomheder med et afsæt i IT-uddannelser på Aarhus Universitet og ofte med forskere som grundlæggere. Navnet INCUBA står for Innovation Network Centre for University and Businesses of Aarhus. IT-Forskerparken blev skabt som en videreudvikling af Forskerpark Aarhus og som et resultat af, at Aarhus Kommune og Århus Amt i 2002 lavede et udbud, hvor interesserede firmaer kunne byde ind på opgaven med at opføre og drive parken. Udbuddet blev vundet af et konsortium bestående af Forskerpark Aarhus, Udviklingsparken og Forskningsfondens Ejendomsselskab. Til opgaven bevilligede kommunen og amtet et rente- og afdragsfrit lån på 30,5 millioner kr.

Konsortiet for sikre og sunde fødevarer

I 2005 blev Konsortiet for sikre og sunde fødevarer etableret med henblik på at igangsætte offentlig og privat forskning i nanoteknologi, IT og fødevarer. Konsortiet blev skabt som et resultat af flere års forarbejde, hvor bl.a. borgmester Flemming Knudsen og amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen havde været på en studietur til Silicon Valley i USA, hvor der blev skabt kontakt til interesseorganisationer inden for nanoteknologi. Som et resultat nedsattes i 2003 en tænketank, der skulle undersøge de erhvervsmæssige potentialer i nanoteknologi i Aarhus. Tænketankens arbejde ledte siden i 2005 til etableringen af Konsortiet for sikre og sunde fødevarer, hvor bl.a. Arla Foods, Aarhus United (Aarhus Oliefabrik), Danisco og Aarhus Universitet deltog.

Læs mere

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:

Trafik og infrastruktur

Planer om en ny lufthavn i Østjylland

I 1946 blev Tirstrup Lufthavn - siden 1993 kaldet Aarhus Lufthavn - taget i brug for civil flytrafik som en midlertidig løsning, inden der på et senere tidspunkt skulle anlægges en lufthavn med en mere central placering tættere på Aarhus. Imidlertid endte lufthavnen i Tirstrup med at blive af mere permanent karakter. Til trods for det har ønsket om en ny lufthavn igennem 70 år været et løbende erhvervspolitisk emne, hvor det bl.a. er blevet foreslået at placere en ny lufthavn ved endten Egå, Hammel eller Thomasminde nord for Trige. Siden sin oprettelse i 1991 har Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling været en aktiv aktør i diskussionerne.

Containerhavnen

Aarhus Byråd godkendte i 1998 den mest omfattende udbygningsplan i Aarhus Havns historie, hvorved Østhavnen kunne forlænges adskillige kilometer ud i havet og skabe plads til en ny containerterminal til afløsning af den hidtidige på Nordhavnen. Forud var gået et omfattende politisk arbejde, hvor daværende borgmester Thorkild Simonsen (1926-2022) og daværende havnedirektør Kaj Schmidt havde løbende forhandlinger med Mærsk. Første etape af havneudvidelsen stod færdig i 2001 og anden etape i 2007. Yderligere udvidelser planlægges gennemført frem til 2023.

Læs mere

Læs om:


Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:

Turismepolitik i Aarhus

Aarhus Kommune har haft et turistfremmearbejde i mere end 100 år. Fra 1897 til 1994 stod Turismepolitik i Aarhus i spidsen for arbejdet. Med oprettelsen af Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling i 1991 opstod der et uformelt samarbejde med turistforeningen, og det førte i 1994 til oprettelsen af driftsorganisationen Tourist Århus, der blev drevet af Region Århus Fonden. I 2005 blev samarbejdet afløst af Visit Aarhus Fonden, der var resultatet af erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III, hvor turistfremmearbejdet fik en mere fremtrædende rolle i erhvervspolitikken.

Læs mere

Læs om Turismepolitik i Aarhus.

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:


Brandingstrategien viden, puls, rødder 2002-04

Brandingstrategien viden, puls, rødder blev udarbejdet i årene 2002-04 med henblik på at øge kendskabet til Aarhus som en stærk internationalt orienteret uddannelses- og erhvervsby. Strategiens tre slagord promoverede Aarhus’ status som en uddannelsesby (viden), byens store andel af unge, der gav den en særlig dynamik (puls) og byen rødder helt tilbage til vikingetidens Aros (rødder).

Læs mere

Læs om Brandingstrategien viden, puls, rødder.

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:

Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg 1992

I kølvandet på kommunismens fald i Sovjetunionen i 1991 blev borgmester Thorkild Simonsen (1926-2022) og en mindre aarhusiansk delegation inviteret til Skt. Petersborg i anledning af navneforandringen, der fjernede navnet Leningrad. Efterfølgende etablerede Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling et samarbejde med Skt. Petersborg med henblik på at bistå med at få ændret byens overvejende militære industrielle kompleks til at rumme flere virksomheder, der producerede til et forbrugerorienteret marked.

Der var på det tidspunkt omkring Aarhus en større koncentration af fødevarevirksomheder samt virksomheder, der producerede udstyr til bearbejdning af fødevarer. Derfor var det naturligt at rette erhvervsomstillingsprojektet mod fødevareproduktion. Som led i forberedelserne besøgte Erhvervsafdelingen i 1992 flere russiske virksomheder, og der blev afholdt en konference med henblik på at skabe kontakt mellem danske/østjyske og russiske virksomheder. Ud af 100 potentielle danske virksomheder deltog der imidlertid kun 12 heriblandt MD Foods (i dag Arla), Danish Crown og Tholstrup Cheese.

Læs mere

Læs om Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg 1992.

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:


Fødevarer

Igennem 1990’erne og 00’erne var fødevareerhvervene et fokusområde i Aarhus Kommunes erhvervshandlingsplaner.

Dansk Fødevare Forum 1994-

Dansk Fødevare Forum blev etableret i 1994 som et netværk for virksomheder og organisationer i fødevareindustrien. Heriblandt var nogle af Danmarks største virksomheder. Etableringen af forummet var en udløber af den første erhvervshandlingsplan Vækst i Århus (1993-1997).

Som afsæt lå en strategi om at styrke profilen af den fødevareindustrielle sektor samt dens stærke position i Aarhusområdet. Dansk Fødevare Forum var fra starten en landsdækkende forening med hjemsted i Aarhus, hvor Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling varetog sekretariatsfunktionen. Foreningen skulle via sine initiativer til fremme af den danske fødevareindustri samtidig markere dens solide tilstedeværelse i Aarhus.

Agro Food Park

Agro Food Park er en virksomhedspark for virksomheder specialiseret i landbrug og fødevarer og er beliggende i Skejby. Parken blev etableret i 2009 på initiativ af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Aarhus Kommune.

Læs mere

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Erhvervspolitik_i_Aarhus&oldid=71108"