Toldbygningen (1898-1995)

Fra AarhusWiki
Aarhus Toldkammer, ca. 1904

Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i Aarhus Å, som dengang var byens havn. Det første toldkammer, vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler Peder Brendstrup havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i Den Gamle By, hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod bugten.

I 1868 lod staten opføre et mere stateligt toldkammer, men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man BP-huset (i dag Europahuset). I mellemtiden havde byen, med penge fra Rigsdagen, ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.

Et hus formet som et byvåben

Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – hverken byen eller havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns enestående hus.

Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Havnegade og havnens store midterbassin ved Pier 1. Det lykkedes ham her at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. Anlægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som overordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 meter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens trekantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere byens våben.

Frilagre og elevatorer

Toldbygningen var dog ikke kun et kunstværk men også en arbejdsplads. Der var en kontorfløj til told- og havneadministration, en midterbygning, en vejerbod og et pakhus. Aarhus Havn var blevet en omladningsstation mellem skibenes verdensomspændende fragtruter og det jyske jernbanenet, og de handlende skreg på frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Det bragte derfor stor glæde, at der blev plads til frilagrene på bygningens første sal. Intet mindre end to elevatorer blev installeret til at fragte varer fra frilagrene til vejerbod og pakhus.

Arbejdet tog tre og et halvt år, og de fleste entrepriser blev udført af lokale håndværkere, bl.a. kobbersmed Wilson og Frichs Efterfølgere. Prisen løb op i 366.160 kr., inden huset – som dengang også blev kaldt Toldkammeret – kunne åbnes i februar 1898. Bygningen blev i 1985 fredet.

Toldvæsenets opgaver

Toldkammeret skulle opkræve told, føre tilsyn med skibsfarten og toldstedets kyster, forvalte en række forbrugsbeskatningslove samt føre tilsyn med ind - og udførsel. Med Aarhus' status som havneby og toldvæsenets berøring med skibsfarten og vareimporten var toldkammerets opgaver derfor af særdeles stor vigtighed.

Afvikling af toldopgaven

I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told - og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told - og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, hvormed Arkitektskolens indflytning i den gamle toldbygning blev muliggjort. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab med ingeniøren Jørn Tækker som bagmand. Siden 2004 har huset haft to funktioner, dels har det dannet rammen om Studenterhusets aktiviteter, og dels er det et hus for byens erhvervsliv, hvor blandt andet Jensens Bøfhus tidligere holdt til i bygningen.

Se også

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • Århus Stiftstidende 1.5.1990. 25.6.1996. 29.4.2004.
  • Aarhus gennem tiderne bd. 4. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. Bestil materiale
  • Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kysthavn. Århus Havns historie til 1914. Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.