Vækstgrupper
Vækstgrupper blev lanceret af Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling i 1991 som en erhvervsstøtteordning, hvor lokale virksomheder fik mulighed for at deltage i et træningsforløb sammen med en række beslægtede virksomheder under faglig ledelse af et konsulentfirma. Typisk samlede 8-12 små og mellemstore virksomheder sig omkring et bestemt tema under ledelse af en konsulent med ekspertise indenfor det valgte tema. Udviklingsforløbene havde en varighed på 6-18 måneder. Kommunen gav et tilskud til dækning af udgifter på 20-40.000 kr., og samtidig havde virksomhederne en egenbetaling af samme størrelse. Deltagelsen kunne hjælpe virksomhederne til en konkret forretningsmæssig udvikling og dermed hjælpe med at forøge økonomisk vækst og beskæftigelse. Ordningen er i dag videreført af Region Midtjylland.
Vækstgrupper i erhvervshandlingsplanerne
Vækstgruppeværktøjet blev lanceret af Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling i 1991 som en indsats, der skulle være en ”her og nu” vækst i de involverede virksomheder i modsætning til mange af de andre initiativer, der omfattede mere langsigtede investeringer typisk rettet mod forbedringer i erhvervsinfrastrukturen og erhvervsvilkårene i bred forstand.
Vækstgrupperne blev allerede omtalt i Aarhus Kommunes strategiprojekt Plan 2001 fra 1991. Plan 2001 var forløberen for erhvervshandlingsplanerne Vækst i Århus I-IV. I Vækst i Århus (1993-1997) hedder det: ”Med henblik på direkte at skabe vækst i en række små og mellemstore produktionsvirksomheder er der etableret… ” i alt fire vækstgrupper med deltagelse af 30-40 virksomheder. Hver vækstgruppe havde et forløb på omkring halvandet år.
Konceptet med vækstgrupper havde på et vist tidspunkt så megen international interesse, at selveste CNN dukkede op for at lave et interview med Michael O. Bruun, der var chef for kommunens erhvervsafdeling.
I Vækst i Århus II (1997-2001) omtales vækstgrupperne i kapitel 7 afsnit 7.11. På det tidspunkt havde kommunen medfinansieret over 22 vækstgrupper med ca. 200 virksomheder som deltagere. Hertil kom, at kommunen i efteråret 1994 fik udarbejdet en ekstern evaluering af forskeren Peter Munk Christiansen på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Yderligere blev der efter hver vækstgruppe nu foretaget en skriftlig evaluering.
Deltagelse
I en vækstgruppe deltog virksomheden i et træningsforløb sammen med en række beslægtede virksomheder under faglig ledelse af et kompetent (kommunens vurdering) konsulentfirma. Vækstgruppeværktøjet fremstod allerede i august 1997 som et gennemprøvet og effektivt erhvervsfremmeværktøj.
At det også var virksomhedernes vurdering fremgår af den egenbetaling (kommunens tilskud var af samme størrelse) på 20-40.000 kr., der var betingelsen for at deltage.
Også i Vækst i Århus III (2001- 2005) har vækstgrupper en fremtrædende plads (afsnit 4.3). Aarhus Kommune havde nu medfinansieret 25 vækstgrupper med ca. 250 deltagende virksomheder.
I Vækst i Århus III beskrives en vækstgruppe som ”et systematisk udviklingsforløb for en gruppe på 8-12 små og mellemstore virksomheder, som samles omkring et bestemt tema under ledelse af en konsulent med ekspertise indenfor det valgte tema. Udviklingsforløbene har en varighed på 6- 18 måneder. Via deltagelse i en vækstgruppe stimuleres virksomhederne til konkret forretningsmæssig udvikling og dermed forøget økonomisk vækst og beskæftigelse.”
Fokusområder
I den første del af den samlede periode (1991- 2005) var vækstgrupperne rettet mod produktionsvirksomheder indenfor de klassiske industrier som jern- og metal, elektronik m. v. Emnerne var tilsvarende produktudvikling, eksportfremme og projektledelse. Senere bredte feltet sig ud i retning af vidensvirksomheder med emner som personalesystemer, medarbejderudvikling, design, miljøledelse, salg og markedsføring m.v.
Se også
Kilder
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
Noter
Første udgave af den følgende tekst er skrevet af tidligere erhvervschef Michael O. Bruun i 2015 og er redigeret af Aarhus Stadsarkiv.
