Investment Location Region Aarhus
Første udgave af den følgende tekst er skrevet af tidligere erhvervschef Michael O. Bruun og er redigeret af Aarhus Stadsarkiv.
Investment Location Region Aarhus blev igangsat i marts 1995 som et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Randers Kommune, Silkeborg kommune, Skanderborg kommune, Grenaa kommune og Aarhus Amt. Formålet var at fremme udenlandske investeringer i det øst- og midtjyske erhvervsliv og varetage medlemmernes interesser i forhold til udenlandske investorer. Samarbejdet ophørte i 2003, da Aarhus Kommune og Silkeborg Kommune forlod det, og Aarhus Amt halverede sit økonomiske bidrag.
Etablering og arbejdsområder
I marts 1995 gik Aarhus Kommune sammen med Randers, Silkeborg, Skanderborg og Grenaa Kommuner samt Aarhus Amt om at etablere foreningen Investment Location Region Aarhus (ILAa). Foreningens formål var ”at fremme udenlandske investeringer i det øst- og midtjyske erhvervsliv og at varetage medlemmernes interesser i forhold til udenlandske investorer”. Det årlige budget var på ca. 1,5 millioner kr. svarende til 0,14 promille af skatteindtægterne i medlemskommunerne og amtet.
Investment Location Region Aarhus var en organisation med nogle få medarbejdere under ledelse af en sekretariatschef (tre til fire i alt). Bestyrelsen (de respektive borgmestre samt et amtsrådsmedlem) besluttede ret hurtigt at koncentrere indsatsen om tre fokusområder:
- Fødevarer og det fødevareindustrielle kompleks.
- IT og kommunikation.
- Miljøbeskyttelse inklusiv udstyr og rådgivning.
Senere omkring år 2000 kom biomedico og bioteknologi til som et fjerde område. Der var tale om områder, hvor bestyrelsen mente, at regionen/kommunerne havde styrkepositioner af klyngeagtig karakter.
Lukning
Investment Location Region Aarhus bestod som en selvstændig organisation frem til september 2003, hvor Aarhus Kommune besluttede at trække sig ud af samarbejdet, da kommunen anså, at resultaterne var for uklare og beskedne. På det tidspunkt havde Silkeborg Kommune allerede forladt foreningen, og amtet havde sat sit kontingent ned til det halve.
Lukningen fandt sted, selvom der på statens initiativ samtidig var opstået lignende investeringsfremmeorganisationer i 10 andre regioner/kommuner (med Copenhagen Capacity som den største). Hertil kom den nationale investeringsfremmeorganisation ”Invest in Denmark”, der var organiseret under Dansk Eksportråd, dvs. Udenrigsministeriet. I forhold hertil talte man om de ”Regionale Investeringsfremmeorganisationer” de såkaldte RIFO´er, hvor Investment Location Region Aarhus var en af de største.
Invest in Denmark gjorde i perioden nogle halvhjertede forsøg på at organisere de 10-11 RIFO´er til en fælles, koordinerende indsats for at tiltrække udenlandske investeringer i lokalt dansk erhvervsliv.
Baggrunden for lukningen efter otte års drift med en samlet investering på 10-15 millioner kr. set fra politisk hold skuffende og uklare resultater. Det viste sig nemlig ret hurtigt:
- At de såkaldte green-field etableringer, hvor der lokalt blev etableret en ny virksomhed på ”bar mark” på udenlandsk initiativ og med udenlandsk finansiering stort set ikke forekom.
- At det mest sandsynlige resultat af anstrengelserne var oprettelsen af (små) udenlandske datterselskaber eller filialer. Hvor årsag og virkning var uklar.
- At udenlandske overtagelser/køb af danske lokale virksomheder ikke rigtig talte, da deres erhvervsfremme effekt var mere end tvetydig.
Der var dog trods alt løbende udenlandske investeringer som følge af indsatsen i Investment Location Region Aarhus, men ikke rigtig noget, der var omfattende. Hertil kom, at det ofte var vanskeligt helt præcist at fastslå Investment Location Region Aarhus’ rolle i de forskellige udenlandske beslutninger om at investere i Østjylland. Så i 2003 trak Aarhus Kommune sig ud, og investeringssekretariatet lukkede.
Se også
Kilder
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
