Borgmester i Aarhus

Fra AarhusWiki
De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses Søren Pedersen, Harald Otto Jensen (1851-1925), borgmester Jakob Jensen, Frederik Ferdinand Samuelsen, Carl Bischoff, J.J. Andersen, Christen Jensen Mousten, Erik Olesen, Peter Sabroe og Jens Peter Marius Simonsen.

I tidernes morgen blev Aarhus by ikke styret af borgmestre, men af seniores og senatores, der senere blev til proconsules og consules. Disse betegnelser blev senere fordansket til borgmester og rådmand. Byen har også haft fastelavnsborgmestre.

Råd, consules og de 24 mænd

Ordet råd, som betegnelsen for forsamlingen af styrelsens mænd, kendes tilbage fra det 13. århundrede. Først i 1869 blev det dog ved lov besluttet, at borgerrepræsentanterne skulle kaldes byråd. Betegnelsen rådmand stammer fra det 13. århundredes Tyskland. Herhjemme kaldes de i begyndelsen consules, en betegnelse som nævnes første gang i Aarhus i 1284.

Den første proconsules (borgmester) for Aarhus menes at være Johannes Smed der optræder i annalerne i 1395.

Udpegningen af medlemmer til byens råd skete altid blandt byens købmænd. Rådet blev ledet af en kongelig udnævnt byfoged. I 1550 fik et særligt organ "de 24 mænd" indflydelse på byens forfatning og økonomi, og fastsatte sammen med magistraten, blandt andet regler for at kunne opnå borgerskab.

Fastelavnsborgmestre og eligerede borgere

I 1619 indførte kong Christian 4. et princip, hvor man hvert år ved fastelavnstid rykkede den ældste rådmand op til at blive borgmester, medens den ældste borgmester blev nedrykket til at blive rådmand. Heraf opstår den besynderlige titel fastelavnsborgmester. Denne ordning blev atter afskaffet i midten af 1600-tallet.

I 1740 kom det første islæt at borgerrepræsentation i byens råd. Blandt byens velhavende borgere, de såkaldte eligerede borgere, skulle der vælges 15 repræsentanter, der sammen med magistraten (byens råd), skulle styre byen. Det var dog ikke mange, der var valgbare, i 1800-tallet var der kun 174 valgbare borgere ud af byens 7.000 indbyggere. Denne ordning gjaldt helt frem til 1837.

Kongelig og folkevalgt borgmester

Fra 1868 blev borgmesteren udpeget af kongen, som tilligemed 19 medlemmer udgjorde byrådet. Der blev i perioder stillet særlige krav til byens borgmester, for eksempel at han skulle være jurist. Fra 1881 blev det endog krævet at han skulle være latinsk jurist - dansk jurist var ikke nok.

Fra 1919 kunne byrådsflertallet selv vælge sin formand, og Aarhus fik sin første folkevalgte borgmester Jakob Jensen fra Socialdemokratiet. I en årrække, frem til 1939, havde byrådet således to borgmestre, den folkevalgte, som havde den udøvende myndighed, og den kongelige borgmester, som havde den juridiske og administrative myndighed - en form for amtmand.

I 1950 genindførte Aarhus magistratsstyre med fem afdelinger, der blev ledet af borgmesteren og fire rådmænd.

I 1955 fik Aarhus sin første borgmesterkæde. Kæden var designet og fremstillet af firmaet Frantz Hingelberg, som havde adresse på Store Torv.

Offentlige møder - og bødestraf

Gennem 1800-tallet kom der forskellige love om kommunernes styrelse. Som følge heraf, fik Aarhus Købstad sin første styrelsesvedtægt i 1868, der, udover regler for udpegning af borgmester og byrådets størrelse, bestemte, at forvaltningen skulle ske gennem 13 udvalg på 2-5 medlemmer.

Året efter, i 1869, vedtog byrådet sin forretningsorden, som fastslog, at møderne skulle holdes hver torsdag - fra gammel tid har torsdag altid været "rådstuedag". Møderne skulle være offentlige, dog kunne særlige sager behandles for lukkede døre. Byrådssekretæren skulle lave referat, der inden 3 dage skulle være klar til byens avis. Og byrådsmedlemmer, der ikke meldte skriftligt afbud eller kom for sent til møderne, skulle betale 16 skilling i bøde.

Byens borgmestre

En opgørelse over byens borgmestre i de første århundreder kan være noget usikker. Når der synes at være mange borgmestre i de første århundreder, skyldes dette blandt andet, at der gennem flere år var udpeget to borgmestre ad gangen.

Borgmestre før 1500

Borgmestre i 1500-tallet

Borgmestre i 1600-tallet

Borgmestre i 1700-tallet

Borgmestre i 1800-tallet

Borgmestre i 1900-tallet

Borgmestre efter 2000

Læs mere

Litteratur og kilder

  • Første version af denne artikel af forfatteren: Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie. 2008/2011. Lundskovs hjemmeside
  • Andr. K. Jensen: Aarhus By. Danske Byer og deres Mænd. Bind 1. 1915
  • Jens Clausen, Ejler Haugsted, Regnar Knudsen og Emanuel Sejr (red.): Aarhus gennem Tiderne. Bind I-IV, 1939-1941.
  • H. Friis-Petersen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus. 1941
  • Ole Degn (red.): Borgere i byens råd, Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. 1968
  • Ib Gejl (red.): Århus - byens historie. Bind 1-5. 1995-2000
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Borgmester_i_Aarhus&oldid=96077"