Christen Carlsen ( - 1658)
Fra AarhusWiki
Christen Carlsen (født i Ribe, død den 5. april 1658 på Samsø, begravet i Aarhus Domkirke) var borgmester i Aarhus i 1642 samt i perioden 1653-1658.
Han var tillige en af en del af rådet kaldet "De 24 Mænd", som bl.a. havde indflydelse på byens økonomi og forfatning, før der fandtes et byråd. Han var desuden rådmand i Aarhus i 1633 og overformynder i 1633 og 1638.
Privatliv
Christen Carlsen tog borgerskab i Aarhus den 14. juli 1614.
Han var gift med Anne Olufsdatter (død den 16. december 1659) og blev far til:
- Rasmus Christensen (ca. 1618-1684), præst i Ormslev og Kolt
- Oluf Christensen (-1683), overformynder i Aarhus
- Carl Christensen (død den 4. august 1684), rådmand i Aarhus
- Erich Christensen (død den 29. september 1674), købmand i Aarhus med borgerskab af den 13. april 1654
Kilder og litteratur
- H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
- Huberts II/101 - P.T.8.R.4/304 - A.S.A.1935/67 - Hoffmeyer: P.N. A.g.T.I/398,399