Svend Unmack Larsen (1893-1965)

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Svend Unmack Larsen

Borgmester Svend Unmack Larsen, medlem af Aarhus Byråd 1. april 1933 - 31. marts 1937 og 1. april 1943 - 1. oktober 1958. Borgmester 21. juni 1945 - 1. oktober 1958 for Socialdemokratiet.

Født 23. september 1893 i Aarhus, død 23. marts 1965 i Aarhus. Forældre: fattiginspektør (socialdirektør) L.M. Larsen og hustru Thyra Vilhelmine Unmack. Gift 27. november 1919 med Ingeborg Carla Held Andersen, født 8. juli 1894 i Aarhus, død 15. januar 1961 i Aarhus, datter af postmester J.M. Andersen og hustru Alma Cathinka Jacobine Held.

Opvækstens indblik i sociale vilkår

Skønt Unmack Larsen egentlig var en friluftsnatur, som hellere ville have uddannet sig til skovrider end til jurist, var han i sjælden grad knyttet til Aarhus. Her var han født og vokset op, og hans barndom på Fattiggården, hvor hans fader var inspektør, stillede ham tidligt over for de sociale problemer. Han har selv i nogle erindringer med lune og menneskelig forståelse fortalt om "denne blanding af tragedie og barok, makaber komik", som afsløredes ved omgangen med datidens fattiglemmer, der var en yderst broget forsamling. Drengen registrerede kun disse tragedier men senere "i en modnere alder blev de taget frem til overvejelse og bedømmelse", og der er ingen tvivl om, at barndomsindtrykkene fra fattiggården var med til at præge hans sociale synspunkter, åbne hans øjne for samfundets skyggesider: Konfrontationen med alkoholismens tragiske følger, som ikke mindst var iøjnefaldende, virkede så stærkt på ham, at han selv hele ungdomstiden igennem var afholdsmand. Efter at være blevet student fra Aarhus Katedralskole studerede han jura efter den strenge faders ønske - eller om man vil ordre - blev cand.jur. 1918 og havde derefter i de følgende år en normal juridisk karriere. Unmack Larsen blev i 1918 byfogedfuldmægtig i Randers og var fra 1919 dommerfuldmægtig i Aarhus kriminalret.

Foreningslivet

Det varede ikke længe, før Unmack Larsen kom ind i det offentlige liv. I 1920-24 var han formand for Sct. Pauls sogns huslejenævn, fra 1926 formand for Biblioteksforeningen i Aarhus og for Amtsarbejdsanvisningskontorets bestyrelse, ligesom han 1929-33 var medlem af Aarhus søndre sogns værgeråd. Samtidig tumlede han med spekulationer over socialismens teorier og var stærkt optaget af Henri de Mans værker og deres diskussion om den etiske og psykologiske side af socialismen. Fra 1933 til 1937 sad han første gang i Aarhus Byråd, men følte sig ikke altid veltilpas.

Foreningsarbejdet før tiden i byrådet

Som den idealist han var, kunne han tage skarpe, ofte følelsesbetonede standpunkter, og den daglige politiks taktiske manøvrer og nødvendige kompromiser bød ham imod. Det betød dog ikke, at han undlod at kaste sig ud i arbejdet med sit sædvanlige gåpåmod. Allerede i årene før sin indtræden i byrådet havde han som formand for Biblioteksforeningen og i samarbejde med yngre byrådsmedlemmer søgt at skabe bedre forhold for Folkebiblioteket, der i en ynkværdig tilstand havde til huse i den gamle friskole i Vestergade. Unmack Larsen kom derved i et modsætningsforhold til borgmester Jakob Jensen, som ikke helt forstod bibliotekets store betydning, men ønskede at samle alle kræfter om oprettelsen af Aarhus Universitet. Som rimeligt var, blev begge opgaver løst, og så snart Unmack Larsen var blevet medlem af byrådet, indvalgtes han i udvalget for folkebibliotekets opførelse. Han lod sig imidlertid ikke opstille ved valget i 1937, måske fordi han havde andre planer for fremtiden. I 1939 søgte og fik han politimesterembedet i Lemvig og omtalte altid senere denne periode som en meget lykkelig tid. Den varede dog kun få måneder. 

Indtrædelsen i Staunings ministerium

I Staunings berømte notesbog var Unmack Larsen for længst opført som en politisk mulighed, og det førte til, at han i september 1939 - efter eget sigende modstræbende — trådte ind i ministeriet Stauning som justitsminister. Her oplevede han 9. april 1940 og kom på denne tunge dag i nær kontakt med kong Christian og følte altid senere stor hengivenhed for kongens person, som det også smukt kom til udtryk i hans tale ved afsløringen af Christian X's rytterstatue på Bispetorvet i 1955. Da samlingsregeringen dannedes i sommeren  1940, gled Unmack Larsen ud og erstattedes, vistnok efter tysk »henstilling«, af en ikke-politiker.

Unmack Larsen tilbagevenden til Aarhus

I 1941 vendte han tilbage til Aarhus som civildommer, og ved byrådsvalget 1943 kom han igen ind i kommunalpolitikken og blev straks medlem af byrådets mest betydningsfulde udvalg, budgetudvalget. Ved borgmester Stecher Christensens pludselige død i 1945 opfordrede den socialdemokratiske byrådsgruppe enstemmigt Unmack Larsen til at overtage borgmesterposten, og fra borgerlig side undlod man at opstille en modkandidat.

Indtræden i byrådet og Unmack Larsens programtale

Ved byrådsmødet den 21. juni 1945 tiltrådte Unmack Larsen som borgmester og holdt en programtale, der fremhævede en række af de områder, hvor han ønskede at sætte ind - og også i flere tilfælde opnåede resultater i de følgende år. Indledningsvist omtalte han byrådets styreform, som han fandt burde ændres: "Vi byrådsmedlemmer må trække os bort fra detaljer og gå efter de store linjer". Ændringen blev den senere magistratsordning. Som den første opgave pegede han i øvrigt på beskæftigelsen, der efter besættelsens ophør måtte følges op. Han talte om socialvæsenet, der ikke måtte udvikle sig til "et rent understøttelseskassesystem". Dernæst trængte boligspørgsmålet sig på, ligesom han gerne ville gøre noget for kolonihavefolkene. Endelig var der adgangen til naturen omkring Aarhus og muligheden for at skabe grønne områder, hvad han fandt meget vigtigt; til sidst talte han mod bureaukratisme: "Jeg vil ikke finde mig i, at der på nogen måde hersker uhøflighed på kontorerne i strid med sand demokratisk ånd". Som afslutning udtalte han højtideligt og lidt patetisk, som han undertiden kunne være: "Jeg lover at anvende al min energi og arbejdsevne til arbejde for denne by, som vi alle elsker så højt". Og han holdt ord.

Borgmesterposten

Borgmester Svend Unmack Larsen på plads i sin borgmesterstol i 1956 omgivet af spejdere fra DUI

Unmack Larsen var en umådelig flittig borgmester. Han mødte som den første om morgenen og sad ofte på sit kontor om aftenen og om søndagen. Han syntes at have ubegrænset arbejdsevne, i hvert fald i perioder, men han var ingenlunde en papir-borgmester, tværtimod elskede han at dukke op uanmeldt på institutionerne, som regel i sit bedste lune. Han fik på denne måde et uformelt indtryk af det daglige arbejde og de enkelte personer. Noget af det første, han kastede sig over, var boligspørgsmålet. Det var på hans initiativ, man søgte at afhjælpe den værste bolignød ved opstilling af elementhuse og ved køb af finske trævillaer. Det var også Unmack Larsen, der som formand for boligkommissionen fik sat fart i det socialfilantropiske boligbyggeri. Allerede før han blev borgmester, havde han som formand for det lokale naturfredningsnævn gjort sig store anstrengelser for at beskytte egnens naturværdier. Som borgmester gik han aktivt ind i arbejdet for at sikre befolkningen stranden og skovene mod syd ved kommunens erhvervelse af Fløjstrup skov og Mariendals jorder. Også anlægget af Brabrandstien skyldes hans idé og initiativ. Endelig havde alle kulturelle spørgsmål hans varme interesse. Selv var han ivrig amatørarkæolog, og musik, teater, billedkunst og biblioteksvæsen støttede han så vidt muligt, i ønsket om, at enhver borger skulle have let adgang til de åndelige værdier, som kunne hentes her. Han sad i bestyrelsen for de fleste af byens kulturelle institutioner, og ved sin 60 års fødselsdag blev han hyldet med et lokalhistorisk festskrift "Seksten Århusrids", tilegnet ham som en tak for hans »alsidige og aktive deltagelse i arbejdet for fremme af byens kulturliv«. Meget fik Unmack Larsen udrettet i sin borgmesterperiode, for både menneskeligt og politisk havde han format ud over det almindelige. Det var blandt andet under Unmack Larsen, at magistratstyret i Aarhus blev indført. En af grundene til indførelsen var blandt andet at aflaste det borgmesterembede, som havde slidt Stecher Christensen op.

Den temperamentsfulde Unmack Larsen

Hans handicap var et svingende sind og et impulsivt temperament, der undertiden kunne bringe ham i ubehagelige situationer. Han kunne være mørk som en tordensky, lukket og utilnærmelig, men også drengekåd og med overstrømmende humør. Han kunne endelig eksplodere i vrede, der dog aldrig var varende. Hans karakters retlinethed og hans politiske hæderlighed gjorde ham respekteret af alle, og han nød ubegrænset tillid hos den brede befolkning. Hans sinds mørke perioder, der efterhånden fik depressionens karakter, blev i hans senere år så hyppige, at han 1958 måtte opgive sit embede.

Kærligheden til Aarhus

Unmack Larsen var aarhusianer med hele hjertet. Selv om han havde været minister i København, tordnede han mod det københavnske regime. Han mente ikke, at provinsen blev taget højtidligt. Denne holdning kom blandt andet til udtryk under kulkrisen i 1947, hvor statens isbrydere koncentrerede sig om at holde København fri for is, mens Aarhus mere eller mindre blev overladt til sig selv. I Unmack Larsens velmagtsdage kunne man undertiden søndag formiddag temmelig tidligt - han var morgenmand - træffe ham på spadseretur rundt om i byen. Han var måske nok på inspektion og noterede sig ting, der trængte til at rettes, samt kiggede ind i saneringsmodne baggårde og lignende. Men fuldt så meget glædede han sig over at se byen gro på alle kanter, i form af havnens udvidelser og bygninger under opførelse. Han kendte byen i detaljer og tog det alt sammen til sig, for han elskede Aarhus og ønskede at gøre noget for dens trivsel.  

Medlem af eller byens repræsentant i...

  • Udvalget for skolebørnsbespisningen 1933-34
  • Observatoriets bestyrelse 1933-36 og 1944-52
  • Børneværnsudvalget 1933-36
  • Udvalget til at gennemgå repartitionen på amtets købstæder 1933-37
  • Udvalget for socialforsorgen 1933-37
  • Bestyrelsen for amtsarbejdsanvisningskontoret. 1933-37
  • Århus amts skoleråd 1936-40
  • Vurderingskommissionen 1940-44
  • Boligkommissionen 1941-52, 1954 og 1957-58
  • Kasse- og regnskabsudvalget 1944-50
  • Bevillingsnævnet 1944-52 og 1954
  • Bestyrelsen for Naturhistorisk Museum 1944-46 og 1947-52
  • Bestyrelsen for Det jydske Musikkonservatorium 1944-52 og 1954
  • Sygehusudvalget 1944-46
  • Udvalget for andragender 1944-45
  • Biblioteksudvalget 1944-50
  • Udvalget for børnebiblioteker 1944-50
  • Havneudvalget 1944-59
  • Velfærdsudvalget 1945-46
  • Indkvarteringsudvalget 1945-50
  • Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1945-50
  • Legatudvalget 1945-50
  • Parkudvalget 1945-50
  • Prisudvalget 1945-52
  • Bygningskommissionen 1945-52
  • Kirkegårdsbestyrelsen 1945-52.
  • Universitetsbestyrelsen 1945-52 og 1954
  • Repræsentantskabet for Aarhus Teater 1945-52
  • Repræsentantskabet for Købstadmuseum Den Gamle By 1945-52
  • Bestyrelsen for Købstadmuseum Den gamle By 1945-52
  • Bestyrelsen for Aarhus Turistforening
  • Styrelsen for Erhvervsarkivet 1945-65 (formand)
  • Bestyrelsen for Aarhus-Hallen
  • Kommissionen angående ordning af trafikforholdene i Aarhus 1946-50
  • Det kommunale ungdomsnævn 1946-52
  • Sportsudvalget 1946-47
  • Repræsentantskabet for Mindeparken 1946-52
  • Repræsentantskabet for Den jyske Opera 1947-52
  • Repræsentantskabet for Jysk Byplanråd 1948-52 og 1954
  • Stor-Aarhus-kommission 1948-52
  • Bestyrelsen for dansk kommunalkursus i Aarhus 1950-52
  • Civilforsvarskommisionen for det aarhusianske område 1950-52 og 1954
  • Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1950-52
  • Byudviklingsudvalget for Aarhus-egnen 1950-52 og 1954
  • Biblioteksbestyrelsen 1950-52
  • Fredningsnævnet 1954
  • Arbejdsnævnet for Aarhus amt  

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale

{{#coordinates:primary|56.153905|10.199618}}