Brabrandstien

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Idrætsklubben SISU arrangerer gåtur på Brabrandstien 28. maj 1964. Foto: Børge Venge, Den Gamle By

Cykel- og gangsti langs Aarhus Å og omkring Brabrand Sø.

Stien blev anlagt i 1950’erne som et beskæftigelsesprojekt. Det var borgmester Svend Unmack Larsens tanke, at stien skulle fungere som et rekreativt åndehul for byen.

Ud i naturen

Før anlæggelsen af Brabrandstien var området omkring Aarhus Å og Brabrand Sø kun svært tilgængeligt for aarhusianerne. I 1890’erne gik der en dampbåd til Fiskerhuset, hvor stien i dag deler sig ved de Tre Broer. Efter åbningen af Hammelbanen i 1907 kunne man tage toget til udflugtsstedet Constancia i Stavtrup. Det var dog først med friluftskulturens gennembrud i 1930’erne, at byrådet for alvor begyndte at arbejde for at gøre naturen omkring byen tilgængelig for byens borgere med anlæg af cykel- og gangstier. Den drivende kraft i dette projekt var det socialdemokratiske byrådsmedlem og senere borgmester Svend Unmack Larsen. I sin tiltrædelsestale som borgmester den 21. juni 1945 fremhævede han, hvor uhyre vigtigt det var at skabe muligheder for byens borgere til at komme ud i naturen. Som eksempel nævnte han Brabrandstien, som på det tidspunkt endnu var på tegnebordet.

I en arbejdskritisk tid

For at bekæmpe den stigende arbejdsløshed i 1930’erne gav staten tilskud til kommunale beskæftigelsesprojekter. Da situationen forværredes efter besættelsen, besluttede byrådet den 5. december 1940 at søge arbejdsministeriet om støtte til en række projekter, hvoriblandt var et forslag til en ”cykle- og gangsti” langs Aarhus Å og Brabrand sø. Stien skulle begynde ved Ceres og gå langs åen og søen, hvor det var planen at opføre en kaproningsbane. Stien ville blive billig, da kommunen kun skulle betale 25 % af arbejdslønnen og kunne forvente besparelser til socialhjælp. Ikke desto mindre kom projektet ikke med i ansøgningen, selvom det konservative byrådsmedlem I.C. Sørensen mente, at stien kunne bidrage til udvide byen mod vest og forbedre livet for borgerne ”i en arbejdskritisk tid”.

En af byens åndehuller

I 1943 bad arbejdsministeriet kommunerne om at forberede nogle beskæftigelsesarbejder, der kunne iværksættes på kort tid. Man frygtede nemlig, at arbejdsløsheden ville stige med den økonomiske afmatning, der kunne forventes efter krigens afslutning. På et byrådsmøde den 2. februar 1944 blev det besluttet at medtage anlægget af en sti omkring Brabrand sø på denne beredskabsplan. På mødet talte Unmack Larsen varmt for ”den grønne sti” omkring Brabrand sø som ”et storslået projekt, der ville danne led i byens åndehuller”, hvorfor området også burde fredes. Kort før krigens slutning fik man omegnskommunerne Aaby, Viby, Brabrand-Aarslev og Ormslev-Kolt med i projektet, så allerede den 21. juni 1945 kunne der nedsættes et fælleskommunalt stiudvalg med borgmester Unmack Larsen som formand. Samme år søgte man arbejdsministeriet om støtte til anlæg af et stiforløb identisk med det nuværende undtagen stykket gennem Cereshaven. Projektet kunne imidlertid først iværksættes i 1950 efter hårde forhandlinger med ministeriet, omegnskommunerne og grundejerne. Stien var færdig i 1956 og kostede 3 mio. kr., hvoraf staten betalte 2/3 i form af tilskud til arbejdsløn. Ifølge en afdelingsingeniør havde arbejdet på stien desuden gjort adskillige ”arbejdshæmmede” duelige til normalt arbejde.

Vort nyeste naturklenodie

I 1957 fik Unmack Larsen sit ønske om at få fredet Brabrandsøen opfyldt, da fredningsnævnet godkendte en fredning af området mellem stien og søen. For borgmesteren var det vigtigt at beskytte det rige fugleliv omkring søen. I Aarhus Stiftstidende blev den nye sti omtalt som ”vort nyeste naturklenodie”. Tog man en tidlig cykeltur langs søen, kunne man blandt andet se op til 30 forskellige fuglearter - heriblandt storken, som endnu kunne ses ved søen i 1950’erne. Tidligt blev der dog klaget over, at ”ungdommelige elementer” brugte stien til knallertvæddeløb. Da stiudvalget ønskede, at man skulle kunne nyde naturen og fuglelivet i fred og ro, blev et forbud mod knallerter foreslået. Modstand fra omegnskommunerne gjorde imidlertid, at forbuddet kun kom til at gælde om søndagen. For at undgå en konflikt med Ceres, blev det i 1961 besluttet at opføre en bro over åen og føre den sidste del af stien over den da nedlagte Hammelbanes grund. Ved Brabrand Rostadion blev rejst en mindesten med ordene: ”Sv. Unmack Larsen var borgmester i Århus 1945–1958 og tog initiativ til anlæg af Brabrandstien til glæde for tusinder året rundt”.

Litteratur og kilder

  • Jan Kahr Sørensen, Peder Jacob Jørgensen og Christian A. Jensen: Brabrand Sø og Årslev Engsø. Natur og mennesker. Århus Byhistoriske Fond 2004, s. 26-28.
  • Erling H. Pedersen: Stianlæg langs Århus Å og omkring Brabrand Sø. I Byplan 1959, s. 50-52.
  • Mogens Weinreich: Historien om en sti. I Jyllandsposten 03.11.2000. [1]
  • Aarhus Byraads Forhandlinger - 05.12.1940, 02.02.1944, 25.03.1945, 19.04.1945, 21.06.1945, 16.08.1945, 27.09.1945, 11.10.1945, 31.03.1950, 09.10.1950, 31.03.1952, 07.03.1956, 07.02.1957, 22.08.1957, 18.05.1961.
  • Aarhus Stiftstidende - 16.10.1945, 26.09.1949, 09.08.1955, 16.07.1956, 18.07.1956, 13.08.1959, 02.09.1959, 05.09.1959, 08.09.1959, 13.10.1959.
  • Overfredningsnævnets kendelse 12.10.1959 [2]