Hammelbanen

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Dansk Vandrelaug sidste tur på Hammelbanegården 25. marts 1956, knapt en uge før banen lukkede. Dansk Vandrelaug havde lejet tre af banens røde skinnebusser (på billedet) for at køre en afskedstur med Hammelbanen.

Hammelbanen var den eneste af Aarhus jernbaner der ikke udgik fra Aarhus Hovedbanegård. Hammelbanen startede fra Hammelbanegården i Carl Blochs Gade. Banen blev indviet i 1902, og nedlagt igen i 1956.

Privatbane

Som den første jernbane i Jylland åbnedes strækningen Aarhus-Randers i 1862. I de følgende årtier blev der bygget jernbaner ud over Jylland, og det var en sand revolution for samfærdsel. Toget kunne transportere passagerer og gods langt hurtigere og endda billigere end de hestetrukne diligencer og ladvogne. I Aarhus blev havnen udvidet flere gange, og samspillet mellem baner og havn var medvirkende til, at Aarhus udviklede sig til landets næststørste by.

Da det statsdrevne net af hovedstrækninger var anlagt, opstod ønsker om korte, privatdrevne lokalbaner. Odderbanen blev indviet i 1884. I egnen vest for Aarhus og ud mod Hammel ville man også have del i jernbanens fordele. Efter endeløse diskussioner om linjeføring og finansiering kunne den 38 km lange bane til Hammel åbnes i april 1902. I Aarhus fik banen sin egen endestation i Carl Blochs Gade. Man håbede dermed, at passagerer der ankom til Aarhus, ville handle i de store købmandsgårde i Vestergade. Hammelbanen fik stor betydning for byerne, der fik en station. Banen klarede transport for beboere i Viby, Stavtrup, Ormslev, Harlev, Lillering, Skovby, Galten, Låsby, Toustrup, Anbæk og Sporup. 1914 blev banen forlænget fra Hammel til Thorsø. I de bedste år havde banen 300.000 passagerer om året.

Til sommerrestaurant med Hammelbanen

Et år efter banens åbning opførtes Restaurant Constancia tæt ved Brabrand Sø. Restauranten lå blot 75 m fra Stavtrup Station, og restauratør P. Jørgensen holdt åbent i sommerhalvåret. Han reklamerede med servering for selskaber på op til 200 personer, der kunne få ”a la carte, kolde og varme retter i stort udvalg”. Det var tilladt familier at nyde den medbragte madkurv i haven. Constancia blev straks et yndet udflugtsmål for aarhusianerne.

Ved åbningen i maj 1903 skrev en avis begejstret: "Aarhus har fået sit Klampenborg. Her er alt, hvad en storby forlanger af en sommerpavillon”. Turen med toget fra Aarhus varede kun 14 minutter og kostede 25 øre. I haven med små lysthuse kunne børnene lege på plænen, mens mændene fik sig et spil kegler. Constancia havde en dansesal bygget som en staklade med vinduer. Ved siden af salen lå det store serve-ringslokale udsmykket med malerier på vægge og loft. Kaffen kunne serveres udendørs på en stor ve-randa. Fra en udsigtsplatform på første sal var der udsigt over Brabrand Sø. Fik man lyst til en tur på sø-en, der lå et par hundrede meter borte, var det muligt at leje robåde. På visse ugedage var der koncert i haven, hvor musikerne sad på en tribune overdækket med glas, og om aftenen blev der spillet op til bal. Det udviklede sig nu og da til jalousi og slagsmål.

På søn- og helligdage indsatte Hammelbanen ekstratog fra Aarhus hver time. Dagens sidste tog mod Aarhus afgik ved 22-tiden. Constancias popularitet betød, at passagertallet på Stavtrup station i 1920’erne voksede til godt 20.000 om året. Herved havde den beskedne stationsby med blot en håndfuld huse en af banens mest benyttede stationer. I en periode blev der indsat en lille dampbåd ”Vega”, der sejlede tværs over søen til Brabrand. Her valgte nogen at besøge Brabrand Kro, andre tog statsbanen til Aarhus fra Brabrand Station. Restaurant Constancia eksisterede helt frem til Hammelbanens lukning i 1956.

På udflugt til Toustrup Alper

21. februar 1956 udbrød der brand i Hammelbanegårdens remise. Personale og tililende er ved at skubbe redde en skinnebus fra flammerne ved at skubbe den af skinnerne.

I 1930’erne var Hammelbanen hårdt trængt af konkurrencen fra rutebiler og en voksende privatbilisme. For at få flere passagerer, indledte banen en kampagne for at få flere udflugtsgæster. Sloganet ”Jyllands skønneste egne ligger langs Hammelbanen” blev flittig brugt i reklamer. I banens køreplaner blev der givet forslag til spadsereture i bl.a. det kuperede landskab ved Toustrup og Låsby. Den 148 m høje Låddenhøj blev omtalt som intet mindre end ”Toustrup Alper”. Fra Harlev station kunne man gå til Tåstrup Sø eller den smukke Jeksendal med stejle, skovklædte skrænter. Til lejligheden fik området tilnavnet ”det danske Schweiz”. De mest ihærdige kunne fortsætte til traktørstedet Pinds Mølle.

Som et ekstra tilbud havde banen særligt billige søndagsbilletter. Turforslagene gav en del turisttrafik med spejdere, lystfiskere, familier og medlemmer af Dansk Vandrerlaug.

Hammelbanen må lukke

Jernbanerne havde en opblomstring i besættelsesårene 1940-1945, hvor mangel på benzin og dæk be-grænsede bilismen. Men efterhånden som forholdene efter Befrielsen blev normale, gik det tilbage for Hammelbanen. Underskuddet blev større år for år, og en nedlægning var ikke til at undgå. Det sidste tog kørte 31. marts 1956. Gennem årene havde banen haft i alt 10 mio. passagerer. Nu blev skinnerne fjer-net, mens de fleste lokomotiver og vogne blev hugget op.

Banens tidligere stationsbygning i Carl Blochs Gade ligger der endnu. Den var i mange år hjemsted for Aarhus Bymuseum. Nu er den gamle station i brug som foreningshuset Folkestedet. Den tidligere Stavtrup station ved Brabrandstien er spejderhus, mens Constancia-bygningen er omdannet til boliger

Læs mere om Aarhus jernbaner på: Jernbaneforbindelser til Aarhus

Se også

Henvisninger

  • Første version af artiklen er forfattet af Asger Christiansen, lokalhistorisk interesseret togekspert

{{#coordinates:primary|56.154924|10.193690}}