Biblioteker i Aarhus
Der har igennem tiden været mange forskellige biblioteker i Aarhus. Det første stammer fra 1100-tallet og tilhørte Domkirken. Siden kom et Stiftsbibliotek til i perioden 1821-1881, og i 1869 åbnede Aarhus Folkebibliotek, forløberen for Hovedbiblioteket, der i 1934 flyttede til Mølleparken. Desuden kom i 1902 Statsbiblioteket og en række lokalbiblioteker, i første omgang på Christainsbjerg, Frederiksbjerg, Møllevangen og Randersvej, oprettet henholdsvis 1934, ’41, ’51 og ’55.
Hovedbiblioteket er i dag en del af Dokk1 på Hack Kampmanns Plads ved Åboulevardens udmunding. Det blev indviet 20. juni 2015.
Baggrund – biblioteker og bogsamlinger i Danmark indtil 1900
De offentlige bibliotekers historie i Danmark begyndte for alvor i 1800-tallet. I første halvdel af århundredet oprettedes der adskillige bogsamlinger rundt om i landet, for de flestes vedkommende tilknyttet de enkelte sogne. I 1844 eksisterede 441 bogsamlinger, inklusiv diverse foreningers, et tal der for 1876 skønsmæssigt er blevet vurderet til omkring 850 – dvs. en bogsamling i omkring halvdelen af landets 1697 sogne. I en undersøgelse udarbejdet af Danmarks Lærerforening i 1880 findes en del information om sognebogsamlingerne. De er af vidt forskellig størrelse med alt fra under 100 til over 1000 bind men med et typisk antal på 300-400. Medlemstallet varierer fra 10-200 med et gennemsnit på 50, og samlingerne fungerer som regel ved et medlemstilskud på 1-1,50 kr. årligt. Nogle steder modtager de tilskud fra sognerådet, sparekasser eller private.
Fælles for en stor del af bogsamlingerne er, at deres indhold er i meget dårlig forfatning. Det er gamle, slidte bøger, der opbevares under ringe forhold. Ofte er de oprettet af en enkelt ildsjæl og følger en bestemt udviklingsbane: Fra et stort engagement i forbindelse med oprettelsen falder tilslutningen gradvist – bøgerne misligholdes og udskiftes ikke – og efter en kort levetid på 10-20-30 år lukker bogsamlingerne igen.
Det første initiativ til at støtte de trængte bogsamlinger på landsplan, kommer fra privat hold. Det sker da Den Raben-Levetzauske Fond i 1877 første gang åbner for ansøgninger fra sognebiblioteker og andre bogsamlinger om støtte. De modtager 570 henvendelser, hvoraf 508 vurderes at være egnede, men midlerne rækker kun til de 110 af dem. Af ansøgningerne fremgår en række fællestræk ved bogsamlingerne: Det er først og fremmest landets lærere, der med frivilligt arbejde står for driften, de tiltrækker navnlig ungdommen, og en stor del af bogsamlingerne mangler økonomisk hjælp til at anskaffe ny læsning, hvis de skal holde deres brugere interesserede. Den Raven-Levetzeuske Fond uddeler indtil 1881 årligt 3000 kr. Her ser de sig nødsaget til at stoppe, men i anerkendelse af arbejdets vigtighed, ansøger de staten om at fortsætte arbejdet. Ansøgningen godkendes, og den tre mand store komite, der stod for fondens uddeling, får også lov til at varetage arbejdet for staten i den nyoprettede ”Komiteen for Uddeling af Boggaver”. Det årligt afsatte beløb hæves jævnligt: fra 3000 kr. i 1882, 6000 i 1883, 10.000 i 1890 til 14.000 i 1897.
Selvom rådighedsbeløbet stiger, er det ikke nok til at følge med efterspørgslen. I 1889 er der på landsplan 1068 bogsamlinger, og heraf ansøger ca. 500 hvert år om støtte. De tildeles som regel 50 eller 25 kr., men der er kun midler til at støtte hvert 3. eller 4. år. Hertil kommer 204 skolebogsamlinger, der benyttes flittigt men slet ikke ydes støtte. Det er primært sognebogsamlingerne, der modtager støtten. Midlerne er for små, og derfor nedprioriteres folke- og foreningsbibliotekerne i købstæderne. Der rettes lidt op på den manglende støtte til købstæderne med forhøjelsen af tilskuddet i 1897.
På trods af den lave støtte til folkebibliotekerne i købstæderne, oprettes der adskillige i 1890’erne. Fra 15 folkebiblioteker fordelt på landets 71 købstæder i 1894, eksisterer der i 1899 29. Det skyldes i høj grad Andrea Schack Steenbergs store arbejde. Han var adjunkt ved Polyteknisk Læreanstalt i Horsens og fra 1899 det ene af to medlemmer af ”Komitéen til Understøttelse af Folkebogsamlinger”, der afløser den ældre komite. På trods af det nye fokus på folkebibliotekerne, lider de stadigvæk gennemgående under dårlige lokaler, uuddannet personale og dårligt vedligeholdte og upopulære bøger.
Biblioteker i Aarhus før Folkebiblioteket
Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, Folkebiblioteket oprettet i 1868 og Statsbiblioteket oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet diverse foreninger (Kronprindsens Klub, senere Polyhymnia, havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker.
Byens første bibliotek var tilknyttet domkirken og blev oprettet 1195, da biskop Peder i Aarhus skænkede sin samling af bøger til domkirken. Over årene blev det udvidet ved donationer fra andre biskopper og borgere, men omkring 1654 ser det ud til gennem en periode at være misligholdt. Her befaler Christian den III at indholdet skal sælges, ”inden Bøgerne var mutilerede og halvt opraadnede”, dvs. inden de gik helt i stykker.
I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af Julius Høegh-Guldberg. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives ved hjælp af midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i Katedralskolens bibliotek, oprettet i 1783.
Folkebibliotekets begyndelse
De første skridt til etableringen af Aarhus Folkebibliotek tages i 1868. Adjunkt Th. Schaldemose, overlærer Kraiberg og Hans Madselius Ellermann er alle centrale i oprettelsen. Processen skydes i gang efter et foredrag om folkebiblioteker i England, som Kraiberg holder i Arbejdernes Sygeforsikring.
1. maj afholdes der møde på rådhuset om foretagendet, og en lang række af byens politiske og økonomiske spidser deltager. Det afspejler sig i bestyrelsen, der kommer til at bestå af Schaldemose (formand), Kraiberg, borgmester von Schmidten, Ellermann, general Wilster, justitsråd P. Lunn, pastor Vahl, glarmester V. Gamst og adjunkt Letzer Kleisdorff.
Motivationen for mange af deltagerne er filantropisk. Det er et folkeoplysningsprojekt og er tænkt som en håndsrækning til byens uuddannede almue. Ved oprettelsen, og de følgende år, støttes Folkebiblioteket således økonomisk af mænd som M. P. Bruun, N. S. Aagaard og A.S. Weis. Flere medlemmer af bestyrelsen og støttegiverne er i øvrigt involverede i Arbejdernes Byggeforening, der oprettes i en lignende ån, til gavn for byens mindrebemidlede klasser.
De første år
Fra kommunal side tildeles Folkebiblioteket et lokale i Paradisgades Skole, og 10. marts 1869 kan man slå dørene op for de første læsere – 8 dage efter den stiftende generalforsamling.
Aarhus’ nye folkebiblioteks begyndelse var beskeden. Man rådede over 700 bind, og i løbet af det første år blev de udlånt cirka 5000 gange til 500 lånere. Det var gratis at låne, og der var åbent to gange om ugen mandag og torsdag fra kl. 20-21. Af hensyn til trængsel i det lille lokale ordnede man det således, at lånere hvis navne begyndte med bogstaverne A-L havde adgang om mandagen og M-Ø om torsdagen. Biblioteket er fra begyndelsen åbent for alle, men allerede efter det første år må man indføre en aldersgrænse på 20 år, på grund af den uorden man oplever med unge lærlinge.
Imens bogbestanden over de følgende år stiger jævnt, svinger antallet af lånere og udlån, og 1870’erne er generelt et årti med økonomiske problemer for det nye bibliotek. Lidt af presset letter, da byrådet i 1874 beslutter sig for et fast årligt tilskud på 200 kr., men i 1880 besluttes det alligevel at indføre et kontingent på 1-2 kr. årligt. I mellemtiden, i 1874, er biblioteket flyttet til nye lokaler i borgerpigeskolen Vestergade 23. Her lå det indtil hovedbiblioteket åbnede i 1934.
Vestergade 23 1874-1934
1880 bliver foreløbigt højdepunkt i Folkebibliotekets historie med 8000 udlån. En overgang tales der sågar om at udvide åbningstiden til tre dage om ugen, men det gennemføres ikke. Indtil århundredeskiftet fortsætter Folkebiblioteket stort set som før. Udlånstallet falder lidt, og ligger i perioden på 5000-7000 årligt. Bøgerne stammer stadig fra udsalg, restoplæg og donationer hvorfor den ofte er utidssvarende.
Det får stor betydning for Folkebiblioteket i Aarhus, at man i 1902 opfører Statsbiblioteket. Året efter bliver det nemlig åbnet for Aarhus’ borgere med åben læsesal alle hverdage 18-22 og udlån mandag aften 18-20. Det kan lade sig gøre takket være et tilskud fra Aarhus Kommune, og på den måde kommer Statsbiblioteket til at varetage en del af de opgaver, et mere moderne folkebibliotek ellers ville have varetaget. Dermed udskydes behovet for at finde en afløsning til Folkebiblioteket i Vestergade 23, der døjer under de efterhånden utidssvarende faciliteter.
Statsbiblioteket er sandsynligvis også en del af forklaringen på, at Folkebibliotekets udlånstal, der i 1904-05 er på 15.400, efter nogle år falder til omkring 10-11.000, et niveau der holdt sig indtil 1920’erne. Da intensiveredes arbejdet for at skaffe bedre rammer for Aarhus Folkebibliotek, hvis lokaler i Vestergade efterhånden var i meget dårlig stand. Efter en renovation i 1923 steg aktiviteten og udlånene da også, men ved udgangen af årtiet var biblioteket igen i meget dårlig stand: Blandt andet var bøgerne udsat for indsivende vand fra ødelagte vinduer og murværk.
Endelig i 1928 begyndte forarbejdet til det nye bibliotek, der kom til at ligge i Mølleparken, og som stod færdigt oktober 1934.
Tabel over materialebestand og udlån
| År | Materialebestand | Udlån |
|---|---|---|
| 1868 | 700 | 5000 |
| 1870 | 1030 | 6500 |
| 1878 | 2000 | |
| 1893-94 | 3200 | 6282 |
| 1900 | 3956 | 11.519 |
| 1904-05 | 4000 | 15.400 |
| 1912-13 | 4558 | 10.330 |
| 1935-36 | 32.152 | 264.085 |
| 1945-46 | 79.943 | 476.776 (1) |
| 1955-56 | 172.861 | 751.078 |
| 1965-66 | 294.085 | 885871 |
| 1975-76(2) | 793.863 (447.395) | 2.311.517 (1.342.110) |
| 1985 | 1.121.072 | 2.931.819 |
| 2005 | 1.077.067 | 5.335.318 |
| 2009 | 1.007.317 | 2.908.819 |
| 2013 | 798.421 | 2.146.223 |
Tallene før 1985 indeholder kun bestand og udlån af bøger, ikke andre materialer. 1985 og efter er inkl. plader og andet a/v-materiale.
(1) Udgør en nedgang på ca. 17 % ift. året forinden. Nedgangen skyldes sandsynligvis krigens afslutning. Overalt i landet registrerede man nedgang i udlånet i perioden 1945-46, ift. året før.
(2) Den store ændring skyldes kommunesammenlægningen 1970. Tal i parentes udgør tal for den gamle Aarhus kommune.
Litteratur og kilder
- Åge Bredsted, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Århus kommunes biblioteker, 1969
- H. Hvenegaard Lassen, De danske folkebibliotekers historie 1876-1940, Dansk Bibliografisk Kontor, København, 1962
- Aarhus Kommunes Beretning. Biblioteksvæsenet 1985
- Danmarks Statistik: www.statistikbanken.dk
- Århus Kommunes Biblioteker: Beretning om virksomheden 30. oktober 1934-31. marts 1936.
- Årsberetning Århus kommunes Biblioteker 2005
56° 9' 35.87" N, 10° 12' 39.70" E 56° 9' 23.76" N, 10° 12' 0.89" E
