Mads Pagh Bruun (1809-1884)
Mads Pagh Bruun - bedre kendt som M.P. Bruun (født den 5. september 1809 i Fredericia, død 23. september 1884 i Aarhus) var etatråd, fabrikant og politiker.
Familie
Mads Pagh Bruun var søn af storkøbmanden Bertel Bruun (1767–1827) og Magdalene Barbara Brøchner (1768–1831).
I 1840 blev han gift med sin niece Magdalene Barbara Bruun.
Bruuns søsterdatter Maria Magdalene Dalgas blev i 1855 gift med Enrico Mylius Dalgas. Parret erhvervede sig en del af M.P. Bruuns grund, hvor de fik opført deres Villa Montana, hvor Montanagade i dag ligger.
Karriere
M.P. Bruun blev uddannet i faderens forretning i Assens, hvorefter han arbejdede i Amsterdam, London og Hull i England. I 1835 blev han sammen med broderen Peter Daniel Bruun medejer af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg, som M.P. Bruun senere blev leder af. Det var faderen der i sin tid havde grundlagt fabrikken. I Viborg fik Bruun en aktiv politisk karriere, der førte til medlemskab af både rigsrådet, Lands- og Folketinget. Bruun var ikke nogen stor taler, men han var afholdt og respekteret, og i 1862 blev han valgt til formand for Landstinget. Denne post bestred han indtil 1869.
Bruun i Aarhus
I 1852 etablerede Bruun sig i Aarhus, hvor han købte 12 tønder af Marselisborg Gods' land ved det nuværende Frederiksbjerg. Her lod han opføre en filial kaldet 'Ny Bruunshaab' af 'Bruunshaab' ved nuværende Brammersgade. Her vævede man det garn, som på fabrikken i Viborg var blevet kartet, spundet og farvet. På grund af vanskeligheder med at få de to filialer kørende samtidigt blev 'Ny Bruunshaab' lukket og solgt i 1856.
I 1857 købte Bruun Jægergården, hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (Halls Sti i dag), Frederiks Allé, Istedgade, Dybbølsgade og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.
I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til Jægergårdsvej. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3000, når han fik solgt Jægergårdens marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod seks. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.
Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af Skt. Pauls Kirke.
I Aarhus er M.P. Bruuns Gade, Bruuns Bro og Bruuns Galleri opkaldt efter Mads Pagh Bruun.
Kilder
- Dansk Biografisk Leksikon om Mads Pagh Bruun
- Niels Henrik Pedersen: Byudvidelse og boligbyggeri i Århus ca. 1870-1917. Speciale i historie. Aarhus Universitet, 1974 (tilgængeligt på Aarhus Stadsarkiv).
- https://vibylokalhistorie.dk/vibys-historie/frederiksbjerg/den-18-april-1872-underskriver-m-p-bruuns-overenskomst-med-aarhus-kommune-om-indlemmelse-af-marselisborg-jorden-bilag-c/