Folkebiblioteket

Aarhus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i Vestergade indtil et nyt blev oprettet i Mølleparken i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på Dokk1 på Hack Kampmanns Plads 2.

De første bogsamlinger

Domkirkens bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Aarhus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek for den interesserede almindelige borger i Aarhus. Frem til slutningen af 1800-tallet var bøger forbeholdt samfundets elite. Præster, embedsmænd, borgerlige klubber og andre bemidlede personer kunne have adgang til private bogsamlinger, som resten af offentligheden ikke havde adgang til. Bøger var et privilegie, og det var først i 1820'erne, at etableringen af offentlige biblioteker begyndte at komme på tale. ^[1]

Det første folkebibliotek

Dannelsen af det første folkebibliotek i Aarhus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Aarhus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede borgere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Aarhus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen på Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.^[2]

Statsbiblioteket åbner

Folkebiblioteket i Paradisgade åbnede officielt 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.^[3] Det første år kom der 500 lånere og der blev udlånt 5000 bøger. Efter kun 5 år var lokalerne på Paradisgade blevet for små, og i 1874 flyttede folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i Vestergade. Her måtte folkebiblioteket dog stadig måtte nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbnede Statsbiblioteket en filial i Aarhus på Vester Allé, for at imødekomme efterspørgslen på bøger der kunne lånes af almindelige borgere.

Et nyt hovedbibliotek

I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek. I 1928 træffede man derfor beslutningen at opføre et nyt folkebibliotek i Mølleparken. Området blev skænket til Aarhus Kommune af mølleren Ernst August Weis (1848-1912) og hans Enke, der ejede området med det pålæg, at der skal være en offentlig park med plads til én offentlig bygning.

Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne Salling-Mortensen og Alfred Mogensen.

Mindre biblioteksfilialer

Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på Christiansbjerg, Frederiksbjerg, Møllevangen og Randersvej, og rundt omkring Aarhus i de små og støre Sognekommuner begyndte man også at etablere sine egne biblioteker.^[4]

Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for Aarhus Amt.

I 1935 fandtes der udover centralbiblioteket 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.^[5]

Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de fem heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen blev regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til fire: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.^[6]