Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)

Fra AarhusWiki
Niels Nicolai Hansen Kraiberg

Overlæge og skoleinspektør Niels Nicolai Hansen Kraiberg, medlem af Aarhus Byråd 3. januar 1870 - 31. december 1881 for partiet Højre. Dannebrogsmand i 1864 og Ridder af Dannebrog i 1879.

Født 22. oktober 1814 i Aarhus, død 12. december 1888 i Oslo. Forældre: Styrmand Hans Christian Kraiberg og hustru Kirstine Andersen. Gift 24. oktober 1837 i Aarhus med Ane Carine Bang, født ca. 1816, død 29. august 1896 i Oslo, datter af restauratør Johannes Bang og hustru Ane Marie Schmidt.

Karriere

Kraiberg begyndte allerede som 13-årig at undervise småbørn, I 1833 tog han eksamen fra Lyngby Seminarium, hvorefter han vendte tilbage til fødebyen og oprettede en privatskole, som i 1844 var vokset til den største af byens privatskoler. Han forsøgte sig også med en "søndags-skriveskole", parallelt med den eksisterende "søndags-tegneskole" for håndværkslærlinge, senere Teknisk Skole. Mens hans praktiske pædagogik synes at have været noget hårdhændet - eleverindringer påstår, at han "brugte Det Ny Testamente i stedet for spanskrør"", og at der var et "misforhold mellem hans læreroptræden og de skriftsteder, han ligefrem bankede ind i os" - gjorde Kraiberg et stort og frugtbart arbejde for en forbedring af lærernes kår.

Kraibergs Skolesamarbejder

Kraiberg fik allerede i 1840 arrangeret et lokalt lærermøde i Aarhus og fremkaldte det første almindelige skolemøde i Randers 1846 og senere tre store møder i Aarhus, København og Odense 1850-52. Herudover fremsatte han i 1861 tanken om de nordiske skolemøder, der blev virkeliggjort i 1870 i Göteborg. I 1847 ansattes han som lærer ved Den højere Borger-Drengeskole i Aarhus og i 1862-83 var han overlærer (skoleinspektør) ved samme skole. I anledning af hans 50 års jubilæum som lærer ved kommunens skolevæsen oprettedes "Overlærer Kraibergs jubilæumslegat".

Kraibergs foreningsarbejde

I 1878-83 var Kraiberg medlem af bestyrelsen for Danmarks Lærerforening. I 1858-61 folketingsmand for Randers amts 4. valgkreds (Grenå) og tilhørte da Venstre, men senere sluttede han sig til Højre og indvalgtes 1875 i vælgerforeningens bestyrelse. Kraiberg deltog i øvrigt i alle grene af det offentlige liv i byen og var i 1848 med i bestyrelsen for den første politiske forening i Aarhus. I 1853 valgtes han til valgmand til landstingsvalget.


Han var i 1854 medstifter af Den jydske Købstadforening, i 1855 medstifter af »Athenæum« og i 1862 Den jyske Folkeforening. Fra 1868-69 var han formand for Klubben Polyhymnia. han sad i Velgørenhedsselskabets bestyrelse og æresmedlem af Århus Sangforening, samt kasserer, sekretær og senere formand for Riffelskytteforeningen for Aarhus og Omegn. Herudover var han med i det forberedende udvalg til oprettelse af Aarhus Folkebibliotek og indvalgtes 1869 i dets første bestyrelse, ligesom han 1872 var med til at starte Aftenskolen for Arbejdere m.m.

Arbejdet i byrådet

Som medlem af Aarhus Byråd indvalgtes Kraiberg i det udvalg, som gennem flere år arbejdede for en "omordning af købstadens skolevæsen", det lykkedes dog ikke at få alle punkter af nyordningen gennemført. Kraiberg var meget veltalende, han var fast taler ved grundlovsfester og mangfoldige andre lejligheder, og i årenes løb stivnede veltalenheden lidt for meget i klicheer.


Han døde i Oslo, hvor hans to døtre var gift. Landsmænd rejste en sten på hans grav der med indskriften: Han var den danske folkeskoles og dens lærerstands dygtige, ihærdige og varme talsmand.

Medlem af eller byens repræsentant i...

  • Sygehusudvalget 1870-81
  • Udvalget for fattigvæsenet 1873-81
  • Bestyrelsen for de fattiges kasse for Frue sogn 1877-80

Litteratur og Kilder