Venstre

Fra AarhusWiki
Overretssagfører og venstremand Ludolph Andreas Christensen

Partiet Venstre blev stiftet i 1870 under navnet ’Det forenede Venstre’.

Som navnet antyder, bestod Det forenede Venstre af en række forskellige og ofte politisk meget uenige grupperinger. De samlende elementer var liberalisme, landbrug og oppositionen mod De Nationalliberale og Nationale Godsejere – senere partiet ’Højre’. Men selv inden for disse kerneværdier var der stridigheder inden for partiet, som i løbet af de første 40 år gentagne gange blev splittet og samlet – i 1905 brød Det Radikale Venstre endeligt helt med Venstre.

I Aarhus blev den første Venstre-vælgerforening stiftet i 1881 af blandt andre tømrermester Hans Carl Thorbrøgger, der blev foreningens formand og sad i byrådet fra 1894-1899.

Venstre i byrådet

Selvom Aarhus senere blev en socialdemokratisk højborg, blev Venstre repræsenteret i byrådet før Socialdemokratiet blev det. Det skete 4. januar 1888, da Poul Peter Ørum trådte ind i byrådet. Ørum overhalede dermed den første socialdemokrat - Harald Jensen - med seks år.

Da Socialdemokratiet endeligt kom i byrådet, var det faktisk med Venstres støtte. De to partier havde i 1894 allieret sig mod Højre og stillede op på en fællesliste.

Ørum – der har lagt navn til P.P. Ørums Gade - var en markant personlighed, ivrig debattør og indtil 1899, hvor han flyttede til København, var han med til at sætte sit præg på Aarhus. Han havde sin egen homøopatiske lægepraksis i Mejlgade 52, og meget af hans arbejde i byrådet bar præg af hans interesse for hygiejniske forhold - især indenfor vand- og kødkvalitet, hvor han fik direkte indflydelse på oprettelse af vandværket i Stavtrup og kødkontrollen på byens offentlige slagtehus.

I 1891 og 1892 havde Ørum kortvarigt selskab i byrådet af venstremanden Otto F.A. Busse. Busse var egentligt københavner, men kom til Aarhus i 1876 som maskinchef hos DSB, hvor han fik sin daglige gang på Centralværkstedet. I byrådet bistod han som følge af sit erhverv med maskintekniske råd; som eksempelvis ved køb af ny pumpe til vandværket. Senere blev han direktør for DSB’s maskinafdeling.

Venstre-personligheder

Af andre tidlige venstre-personligheder i Aarhus kan nævnes Niels Johan Laursen, der sad i byrådet fra 1900-1906 og igen fra 1909-1921. Samtidigt blev Laursen gennem Kolding-kredsen i 1910 valgt til folketinget, hvor han sad indtil 1926.

I byrådet blev Laursen efterfulgt af Ludolph A. Christensen, der sad i byrådet fra 1921-1925. Der er blevet sagt om hr. Christensen, at han ofte kunne ”virke afvisende og tillukket, næsten bidsk”, men hans faglighed kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han blev provinsens første højesteretssagfører og fik gennem et hav et formands- og bestyrelsesmedlemsposter indflydelse på byens udvikling.

Fra 1970 var det den 35-årige Axel Haar-Nielsens (senere navneforandring til Handevitt-Haar) tur til at sætte sit aftryk på byens råd. Efter blot et år i byrådet blev han i 1971 udnævnt til rådmand for magistratets 5. afdeling, som dengang blandt andet havde ansvaret for sporvejene. Det blev dermed Haar-Nielsen, som kom til at stå i spidsen for den endelig afvikling af sporvognene i Aarhus. Rådmandsposten beholdte han indtil 1985, hvorefter han ikke ønskede at genopstille til byrådet.

Kommunesammenlægning gav fremgang

På trods af at det er 125 år siden Venstre første gang kom i byrådet, var der indtil kommunesammenlægning i 1970 langt mellem venstrefolkene i byrådet.

Fra 1913-1929 stillede Venstre op på Borger- og fælleslisten. Listen, som var en sammenslutning af de forskellige borgerlige partier, var en reaktion på Socialdemokratiets gode valg i 1909, hvor partiet fik 11 ud af 19 mandater. Højre og Konservative var de førende borgerlige partier og høstede derfor det største antal mandater i alliancen. Fra 1933 stillede Venstre endeligt op under egen liste, men først i 1946 lykkedes det at komme ind med et enkelt mandat – det samme gjorde sig gældende for årene 1958 og 1966.


Kommunesammenlægningen i 1970 betød fremgang for Venstre i byrådet. En del tidligere landkommuner blev nu lagt ind under Aarhus Kommune, og med dem fulgte mange af Venstres kernevælgere. Samtidigt steg det samlede mandattal fra 21 til 31, og siden 1970 har den gennemsnitlige venstrerepræsentation i byrådet været på fem mandater. Vildest gik det for sig ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstre fik 11 mandater og Louise Gade kunne sætte sig på borgmesterposten, som den første ikke-socialdemokrat i 83 år.

Selvom Louise Gade blev den første kvindelige borgmester i Aarhus, skal vi helt frem til 1. april 1974 før Venstre kunne præsentere et kvindeligt medlem i Aarhus Byråd. Det skete da den tidligere formand for Venstre Ungdom for Århus og omegn Marie Holst blev valgt ind.

Medlemmer i byens råd

År Navn
1888 - 1899 Poul Peter Ørum
1891 - 1892 Otto F. A. Busse
1894 - 1899 Hans Carl Thorbrøgger
1900 - 1906, 1909 - 1921 Niels Johan Laursen
1900 - 1905 Johan Pedersen
1910 - 1913 Clemen Peter Clemenssen
1913 - 1917 Jens Mikkelsen
1913 - 1933 Peter Petersen
1921 - 1925 Ludolph Andreas Christensen
1946 - 1950 Jakob Peder Martin
1958 - 1962 Johannes Juul-Nielsen
1966 - 1970 Poul Ladefoged
1970 - 1976 Kaj Armann
1970 - 1985 Axel Haar-Nielsen
1970 - 1974 Rasmus Hastrup
1974 - 1985 Marie Holst
1974 - 1981 Gunnar Nørskov Pedersen
1976 - 1978 Niels Hougaard Nielsen
1982 - 1987 Frits Gundahl Sørensen
1986 - 2005 Hans Schiøtt
1986 -1989 Bent Søndergaard
1990 - 1997 Mette Christensen
1990 - 2001 Louise Gade
1994 - 1999 Jens Kloppenborg-Skrumsager
1994 - 2005 Karen Margrethe Sørensen
1998 - 2007 Niels Brøchner
1998 - 1999 Uffe Clausen
1999 - 2005 Jens Winter
2002 - 2005 Bo Abrahamsen
2002 - Gert Bjerregaard
2006 - 2009 Ejgil Rahbek
2002 - 2013 Kate Runge
2002 - Bünyamin Simsek
2002 - Hans Skou
2006 - 2007 Bjørn Kristensen
2006 - 2007 Ibrahim Gøkhan
2006 - 2013 Laura Hay
2006 -2009 Ali Nuur
2006 - 2013 Henrik Vestergaard
2007 + 2009 Ivan Dybvad
2014 -2017 Christian Budde
2014 - Lene Horsbøl
2014 - Theresa Blegvad
2018 - Heidi Bank
2018 - Peter Sporleder

Kilder

  • Århus - Byens historie 1870-1945, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
  • Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995
  • Borgere i Byens Råd, red. Ole Degn og Vagn Dybdahl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1968