Poul Peter Ørum (1846-1925)

Fra AarhusWiki
Poul Peter Ørum

Læge Poul Peter Ørum medlem af Aarhus Byråd 4. januar 1888 - 31. december 1899 for Venstre.

Født 2. april 1846 i Aars sogn, Aalborg Amt[1] - død 27. august 1925 i København. Søn af lærer Janus Sørensen Ørum og Mariane Larsdatter. Gift 24. august i 1878 med Hedvig Frederikke Nicoline Meyer, født 5. oktober 1854 i København - død 13. november 1937 i København, med hvem han fik sønnerne Kaj Vilhelm Ørum (1884) og Knud (1888), som desværre døde tre dage gammel.


Årene før Ørums praksis i Aarhus

Ørum blev student i 1865 og senere kandidat i medicin i 1872. Som ung mediciner havde Ørum flere ophold i udlandet, hvor han studerede homøopati, som er en stadig omstridt behandlingsform. Behandlingen bygger på princippet om, at stof i små doser kan kurere symptomer, forårsaget af det samme stof i store doser. Ørum begyndte en lægepraksis i sin fødeby Aars, samme år han blev kandidat. Det skulle dog ikke holde længe, da han allerede året efter flyttede sin praksis til Fuglebjerg ved Næstved, og kort tid derefter flyttede han igen til Holsteinborg. I årene 1875-77 var Ørum tilbage i Aars for derefter igen at flytte praksis. Denne gang flyttede han til Ålborg, hvor han virkede som homøopat indtil 1885, hvor han flyttede sin praksis til Ryesgade 10 i Aarhus. Ørums store interesse for homøopatien gjorde, at han blandt sine kolleger blev betragtet lidt som en særling.

Ørums lægepraksis

Særling eller ej, Ørum var i hvert fald utraditionel. Udover at have en almindelige praksis, så tilbød han også at behandle patienter gennem brevkorrespondence, og herudover gav han gratis konsultationer til de fattige og svage. Behandling af patienter pr. korrespondence var ikke nogen ny tilgang for Ørum. Da han havde praksis i Aalborg i 1878, annoncerede han i Aarhus Stiftstidende samme år, hvor han skrev:

Patienter med croniske, gamle, langvarige Sygdomme, som ikke kunne indfinde sig paa Klinikken til Undersøgelse, behandles pr. Correspondance efter nøjagtig Udfyldelse af et dertil indrettet Schema, som paa Forlangende tilsendes.

Ørums politiske indflydelse

Ved siden af sin lægegerning, havde Ørum en stor interesse for politik, navnlig på det sociale område, hvor han ofte deltog i debatterne om de sociale problemer. I forlængelse af hans store politiske engagement, var det derfor meget naturligt, at han blev medlem af byrådet 4. januar 1888 til 31. december 1899, hvor han sad som eneste repræsentant for partiet Venstre. I forbindelse med sin plads i byrådet, satte Ørum fokus på de hygiejniske forhold i Aarhus, såsom renovation, kødkontrol, slagtehuse og vandværk. Faktisk var Ørum den første til at tage initiativ til Aarhus første virkelige vandværk, for hvilket han, som formand for vandværksudvalget i 1894-99, havde kæmpet for. Generelt var Ørum en mand der gjorde sig synlig i Aarhus og han beskrives i Borgere i Byens Raad 1869-1969:

Han var et markant medlem af byrådet, en slagfærdig og vittig debattør, der med liv og sjæl deltog i alle forhandlingerne.

Homøopatisk praksis i København

I 1907 flyttede Ørum fra Aarhus til København, hvor han havde ambitioner om at opføre et stort homøopatisk hospital. Det lykkedes Ørum at skaffe midler til opførelsen, men desværre viste det sig, at driften af hospitalet var for dyr. Hospitalet blev nedlagt efter få år og bygningerne blev rammerne om et børnehjem i stedet. Ørum var enormt skuffet over den manglende succes, og måtte slå sig til tåls med en homøopatisk klinik. I 1925 døde Ørum efter han en måneds tid før havde fået en blodprop i hjernen. På trods af hans forholdsvist korte ophold i Aarhus, så havde Ørum en stor indflydelse på byen, derfor huskes han med P.P. Ørumsgade, som er opkaldt efter ham.

Vandværket i Aarhus

I slutningen af 1800-tallet var der et voksende problem med renheden af drikkevandet i Aarhus. Man brugte på dette tidspunkt stillestående åvand, som typisk blev hentet i brønde. Vandets renhed var ofte tvivlsom og det var derfor ofte nødvendigt at koge det inden brug.

Frygt for smittefare

I 1898 udgav Aarhus Stiftstidende en artikel, hvori det nævntes, at der havde været mistanke til vandets betydning for spredningen af tyfus. Ørum afviste at vandet skulle være kontamineret, eftersom de havde fået lavet grundige undersøgelser af vandprøver fra tyfussmittede huse, som ikke viste tegn på smitte. Det ændrede dog ikke på, at den eksisterende vandforsyning i stigende grad havde problemer med at levere rent vand i de mængder, som det krævedes. Aarhus havde været i kraftig vækst i de sidste årtier, så det var på tide at finde en tidssvarende løsning. Ørum oplyste ydermere, at den eksisterende vandforsyning var sårbar overfor epidemier, hvilket kunne undgås med en kildevandsløsning.

Det nye rene drikkevand

Det blev efterfølgende besluttet at påbegynde Ørums projekt, som i første omgang blev budgetteret til en halv million men i sidste ende blev væsentligt dyrere. Efter meddelelsen i Århus Stiftstidende i juli 1902, hvor det oplystes, at: Det artesiske Vand er nu lukket ind i Vandledningen og paa flere steder i Byen mærkes det allerede i Dag, så kunne man i 1903, under et udbrud af tyfus, konstatere at den nye drikkevandsløsning havde virket efter hensigten. De enkelte steder hvor der var tyfus, var ved de gamle brønde. Disse blev derfor efterfølgende nedlagt. Da det i 1904 blev oplyst at projektet havde kostet 617.000 kr. i stedet for de planlagte 500.000 kr. var det dog også i følgeskab med konstateringen: Er det end en dyr kommunal Foranstaltning, her er truffet, er der dog ingen Grund til at klage over den. Det gode Drikkevand, Aarhus nu har, kunde næsten ikke betales for dyrt.

Turistforeningen

I 1897 viste Aarhus Stiftstidende en artikel af Ørum. Det var faldet ham meget for brystet at man ikke kunne finde et ord om Aarhus i Turistforeningens Årbøger. Især var det pinligt, når mange andre jyske byer var benævnt både med tekst og billeder. Denne skandale, som Ørum omtalte den, var en plet, som hurtigt skulle vaskes væk. Han oplyste i artiklen at der arbejdedes på en turistbog på flere sprog, som så skulle distribueres rundt i verden. Det ville være en oplagt mulighed at få gjort opmærksom på Aarhus, for som Ørum selv udtrykker det:

Der er saa ofte i Aarhuspressen talt om vore smukke Omgivelser, om vore dejlige Skove og Kyster, om vor herlige Bugt, om vor fortrinlige Bade, men hvad hjælper det alt sammen. Vi her i Aarhus kjende alle disse Herligheder og beundre og elske dem, men den Fremmede farer os stolt forbi. Altfor faa Danske kjender vore Skønheder og af fremmede Turister slet ingen; hvor skulle han kjende dem fra?

På Ørums initiativ blev Aarhus Turistforening derfor stiftet. Foreningens mission var at gøre Aarhus synlig blandt andre danske byer, samt at forsøge at drage nye folk til byen.

Ørums andre poster

Ørum havde, udover sit store engagement i forbindelse med Aarhus Vandværk og Turistforeningen, også andre jern i ilden: Han var meget engageret i fattigudvalget og hospitalsudvalget, han var formand for den venstreorienterede Borgerforeningen og herudover var han medlem af den første bestyrelse, samt det første repræsentantskab for Aahus ny teater i årene 1897-1903.

Ørum og teatret

Hans tilknytning til teatret var også af en anden karakter end politisk. Ørum brændte for Teatret, som han mente havde stor betydning for befolkningen. Det havde det i hvert fald for ham selv. Faktisk skrev han selv et stykke med titlen "Resignation", som senere blev opført på teatret i 1892. På det kulturelle område var Ørum udover Aarhus Teater også medlem af bestyrelsen for Aarhus Museum.

Kilder

  • Kirkebog Aars sogn 1846, side 22