Centralværkstedet

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Centralværkstedets kontorbygning, Jægergaardsvej 97 1910.

Jernbaneværkstedet i Aarhus fik navnet Statsbanernes Centralværksted og fik status som DSB’s hovedværksted for vedligeholdelse og reparationer i det jysk-fynske distrikt.


Oprettelse i 1862

Da den første jernbanestrækning i Jylland blev bygget mellem Aarhus og Randers, blev der oprettet et jernbaneværksted i Aarhus i 1862. Ligesom jernbanen blev værkstedet etableret og drevet af det engelske entreprenørfirma Peto, Brassey & Petts via Det danske Jernbane-Driftsselskab.

Værkstedet lå på et areal mellem banegården og Spanien, og det omfattede et trefløjet anlæg med kontor, grovsmedje og en række specialiserede delværksteder. Desuden blev der opført en tjenestebolig i to etager med haveanlæg til værkstedets ledere. Værkstedet var ledet af englændere, indtil den danske stat i 1867 overtog driften af de jysk-fynske jernbaner.

Under De Danske Statsbaner

Under krigen mellem Danmark og Tyskland i 1863-64 gik værkstedet nærmest i stå, men det kom i fulde omdrejninger igen efter fredsslutningen. Det jyske jernbanenet voksede kraftigt i de følgende årtier, og med indsættelsen af jernbanefærger over Lillebælt i 1872 og over Storebælt i 1883 fik Danmark et sammenhængende jernbanenet.

Staten overtog i 1880 det private sjællandske jernbaneselskab og slog det efterfølgende sammen med de jysk-fynske baner til De Danske Statsbaner (DSB), og herved opstod et samlet jernbaneselskab for hele landet. Jernbaneværkstedet i Aarhus fik navnet Centralværkstedet og fik status som DSB’s hovedværksted for vedligeholdelse og reparationer i det jysk-fynske distrikt. Stillingen som hovedværksted for Jylland og Fyn havde værkstedet i Århus allerede erobret i 1870’erne.

Travlhed under krigen

I 1930’erne havde DSB på landsplan omkring 750 lokomotiver og motorvogne og næsten 15.000 vogne, hovedsagelig godsvogne. Omkring halvdelen af dem hørte under Centralværkstedet i Aarhus, som hvert år udførte omkring 7-8000 vognreparationer og omkring 250 lokomotivreparationer. Ved siden af vedligeholdelses- og reparationsarbejdet udførte værkstedet også mange vognombygninger, og værkstedet fremstillede stort set selv alle reservedele, specialredskaber, m.m.

De mange skader på tognettet under den tyske besættelse 1940-45 og behovet for genreparationer efter krigstidens materialemangel skabte et ekstraordinært stort behov for arbejdskraft i de første år efter befrielsen. Under materialemanglen var man faldet tilbage på at bruge de gammeldags damplokomotiver, som krævede megen vedligeholdelse, og da de i løbet af 1950’erne blev erstattet med nye diesellokomotiver, blev behovet for arbejdskraft efterhånden mindre.

Nedlæggelsen af mange jernbaner efter 1945 betød, at Centralværkstedet fik mindre at arbejde med også under normale forhold. Dertil kom, at DSB koncentrerede en større del af værkstedsarbejdet på centralværkstedet i København, på bekostning af værkstedet i Århus. Alt dette medførte, beskæftigelsen på Centralværkstedet i Aarhus begyndte at falde.

Antallet af ansatte

Ved statsovertagelsen i 1867 arbejdede der omkring 100 mand på Centralværkstedet i Aarhus. Antallet af ansatte steg til næsten 300 ved år 1880, til omkring 750 ved år 1900, til rundt regnet tusind mand i 1920’erne, og i 1949 kulminerede det med omkring 1850 mand. Derefter faldt det langsomt ved naturlig afgang og under et næsten totalt fravær af nyansættelser.

I begyndelsen af 1980’erne var der 7-800 ansatte, og ti år senere var der omkring 450. Værkstedet var præget af pladsmangel og primitive, usunde og hårde arbejdsvilkår. Forholdene var dårligst i de første årtier af værkstedets eksistens. Den ugentlige arbejdstid var oprindelig over 60 timer, men i 1919 var den efterhånden blevet sænket til 48 timer. I 1892 fik de ansatte på værkstedet ligesom DSB’s øvrige personale en pensionsordning, hvilket var et særsyn på den tid.

Fra udvidelse til lukning

Malerværkstedet nedbrændte i 1868, og da et nyt og større opførtes i dets sted, blev det begyndelsen til en lang række løbende udvidelser af værkstedet og dets tilhørende tjenesteboliger og kontorer. Efter 1884 strakte det samlede værkstedsanlæg sig hele vejen fra jernbanen langs Spanien ned til Jægergårdsgade. I 1909 begyndte værkstedet at etablere en aflægger i Mølleengen i form af et hjælpeværksted.

Et nyopført filialværksted i Mølleengen blev taget i brug i 1927 og blev senere udvidet flere gange. Siden vendte udviklingen, da der blev mindre arbejde og færre ansatte. Centralværkstedet blev delvist nedlagt i 1990, og i 2009 besluttede DSB at nedlægge det fuldstændigt og sætte ejendommene på 16.000 m2 til salg, idet de sidste 160 ansatte på værkstedet kunne flytte til andre arbejdspladser under statsbanerne.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
  • Erik Korr Johansen, "Centralværkstedet – engang byens største arbejdsplads", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus – Anden samling, Århus 1992, s. 91-102. Bestil materiale
  • Jørgen Søes Hejlsvig, "Håndværkere tjekkes for lungeasbestose" Århus Stiftstidende 16.12.2006
  • Jørgen Søes Hejlsvig, "Asbeststøv gav lungeskader", Århus Stiftstidende 5.5.2007.
  • Morten Ravn, "147 års historie får en ende", Århus Stiftstidende 15.4.2009.
  • Maria Dalhoff, "Centralværkstedet lukker", Jyllands Posten JP Århus 16.4.2009.

{{#coordinates:primary|56.148848|10.207292}}