Axel Handevitt-Haar (1935-)

Fra AarhusWiki
Axel Handevitt-Haar

Hotelejer, byrådspolitiker og rådmand Axel Handevitt-Haar medlem af Aarhus Byråd for Venstre 1970-1986

Født 6. januar 1935 i Esbjerg - død 25. oktober 2013 i Perth, Australien. Døbt Axel Haar-Nielsen. Navneforandring i 1982 til Handevitt-Haar[1]. Navnet Handevitt stammede fra farmoderens slesvigske slægt.

Uddannet tjener, arbejdet for søværnet på Grønland. To år senere blev han valgt til byrådet for partiet Venstre. Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. Afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86.

Karriere

Under overskriften ”Ung mand med lynkarriere” blev Axel Haar-Nielsen i dagspressen introduceret for aarhusianerne. Han var blevet valgt til byrådet i den nye storkommune for partiet Venstre i 1970. Efter blot tre år i byen blev han rådmand, efter forinden at have været ordfører for partiet. Han var dog allerede på vej til at blive et kendt ansigt i byen efter købet af byens nye storhotel, Hotel Atlantic i 1968 i en alder af blot 33. Han var uddannet som tjener, fulgt af opgaver i Søværnet på Grønland. Hjemvendt købte han en vinstue i Esbjerg, og herefter arbejdede han sig op i restaurations- og hotelbranchen.  

Politik

1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling, den med fjernvarme og trafik. Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik.  

Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var således Axel Haar-Nielsen, der 7.november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud, og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. Efter byrådsvalget i marts 1978 og den efterfølgende konstituering, måtte rådmandsposten til 5. afdeling besættes gennem lodtrækning: Den radikale byrådspolitiker Inger Lillelund tabte. Axel Haar-Nielsen kunne fortsætte endnu en periode.  

Efter den politiske karriere

I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra SF. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet Venstre følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen.  

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.
  • Kirkeborg Esbjerg Vor Frelser sogn