Louise Gade (1972-)

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Louise Gade

Cand.jur. politiker Louise Gade, medlem af Aarhus Byråd 16. november 1993 - 1. juni 2009, borgmester 2001-2009 for Venstre

Født 15. juni 1972 i Thyholm. Datter af gårdejer Harry Gade og lægesekretær Anna-Marie Gade.

De tidlige år

En politisk komet. Sådan er Louise Gade blevet karakteriseret. Hun voksede op i Vestjylland, og efter studentereksamen fra Struer Gymnasium kom hun til Aarhus for at læse jura. I gymnasietiden havde hun allerede gjort sig bemærket for sin store interesse for politik og samfundsforhold og havde bl.a. været med til at danne en afdeling af VU, Venstres Ungdom, på skolen.

Byrådet

Som stud. jur. blev hun 22 år gammel, 16. november 1993, valgt ind i Aarhus byråd på en liste fra partiet Venstre med 508 personlige stemmer. Byrådet bestod da af 13 kvindelige politikere, hvilket var den hidtil højeste andel. Allerede året efter blev hun formand for Venstres byrådsgruppe, snart politisk ordfører, ligesom partiet sikrede hende en plads i det vigtige økonomiudvalg. Ved siden af byrådsarbejdet var hun ansat som advokatfuldmægtig i en lokal advokatvirksomhed. Hun var for alvor blevet politisk synlig, hvilket kom til udtryk ved kommunalvalget 18. november 1997. Hendes personlige stemmetal voksede til 4.738. Hun var et stærkt aktiv for partiet Venstre, og ved kommunalvalget i efteråret 2001 stillede hun op som borgmesterkandidat i konkurrence med Socialdemokratiets Flemming Knudsen.

Borgmesterposten

Hun blev borgmester, ikke mindst fordi Det Radikale Venstre og dets rådmand Peter Thyssen ikke kunne eller ville stemme på Flemming Knudsen. Det socialdemokratiske ”monopol” siden 1919 på borgmesterposten i Aarhus var hermed brudt til fordel for ikke blot en Venstre-borgmester på 30 år, men tillige en kvinde. Det var en ændring, der blev solidt omtalt i pressen og som ikke mindst i den følgende 4-årige borgmesterperiode i høj grad var med til at sætte fokus på bystyret i Aarhus.

I pressen blev det kommenteret, at hun blev borgmester uden forinden at have været rådmand og dermed sikret sig en vis praktisk erfaring. Hun blev derfor flere gange beskrevet som ”lillepigen, der manglede alder og erfaring”. Mange husker også Rasmus Høyers tegninger i JP Århus af ”lillepigen med fregner og fletninger” i det store rådhus. Borgmesteren ville dog ikke bedømmes på sin alder, men på sin dygtighed – og ”jeg er dygtig nok til at blive borgmester”, lød svaret til mange journalister. Det blev til mange interviews i pressen, hvor Louise Gade bl.a. uddybede vigtigheden af integration af flygtninge og indvandrere og fremlagde punkter af Venstres politik, der bl.a. også indeholdt ideer om udlicitering af kommunale opgaver. Det var ikke af ideologiske grunde, da spørgsmålet måtte være, hvem der kunne tilbyde den bedste løsning til den rette pris, som det blev forklaret. For Louise Gade var det også en næsten daglig opgave ”at sætte Aarhus på landkortet”.

Andre opgaver

Ved det følgende kommunalvalg i 2005 lykkedes det hende ikke at fastholde borgmesterposten på trods af, at hun satte rekord i antal af personlige stemmer til Aarhus Byråd med godt 42.000. Det var igen den radikale stemme under byrådets konstituering, der svingede. Den pegede nu på Socialdemokraternes borgmesterkandidat Nicolai Wammen. Louise Gade flyttede derfor i 2006 kontor til Magistratsafdelingen for Børn og Unge med ansvar for daginstitutioner og skoler. Det var en ny opgavesammensætning, der krævede en ny organisation. Som rådmand huskes hun for sin kamp for at få skabt en international skole i byen. Den skulle være et aktiv i kampen for at tiltrække udenlandske specialister til byens virksomheder og læreanstalter.

I april 2008 meddelte hun, at hun ikke genopstillede til byrådet, men allerede 1. juni 2009 udtrådte hun for at tiltræde en stilling som vicedirektør ved Aarhus Universitet.

Det politiske eftermæle

Gade huskes på rådhuset som en borgmester og rådmand, der var dybt engageret i de enkelte sager og altid spillede en aktiv rolle i den daglige ledelse på borgmesterkontoret eller i magistratsafdelingen. Som borgmester styrkede hun afdelingen, alt for at stå bedre rustet til de ”politiske kampe”, der fandt sted i Magistraten og byrådet. Hendes virke som borgmester var præget af den kendsgerning, at hendes mandat hvilede på radikal støtte, og af sine egne blev hun også kritiseret for manglende borgerlige mærkesager. Politisk havde hun det ikke let som borgmester, da hun sad på et meget spinkelt mandat. Politisk var forholdet til Socialdemokraterne derfor ganske ”kontant”, da Socialdemokraterne havde haft endog meget svært ved at erkende, at de havde mistet den borgmesterpost, som partiet på det nærmeste følte at have en historisk ret til.

Om sin afsked fra aktiv politik har hun udtalt, at ”politik skal være et aktivt tilvalg, ikke en rutine”. Siden føjede hun til: ”efter 16 år i politik, trak jeg en streg i sandet”. På vej bort udtalte hun også, at ”politik efterhånden handlede for meget om iscenesættelse, spin og retorik – og for lidt om indhold”. Flere gange havde hun allerede sagt nej tak til opstilling til Folketinget.

Medlem af...

  • Udvalget for Kulturelle Anliggender 1994-2001.
  • Udvalget for Kommunale Forsyningsvirksomheder 1994-1997.
  • Udvalget for Økonomiske og Administrative Anliggender 1998-2001.

Kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.