Otto Frederik August Busse (1850-1933)

Fra AarhusWiki
Otto Frederik August Busse

Maskinchef, senere statsbanedirektør Otto Frederik August Busse, medlem af Aarhus Byråd 7. januar 1891 - 1. oktober 1892 for Venstre.


Født 16. juli 1850 i København, død 16. april 1933 i København. Forældre: overmaskinmester Otto Friedrich August Busse og hustru Louise Albertine Rost. Gift 23. maj 1877 i Düsseldorf med Margrethe Jacobi, født 30. marts 1857 i Meissen, Tyskland, datter af maskinfabrikant Johann Ernst Jacobi og hustru Augusta Brosey.

Busses Karriere

Efter endt skolegang kom Busse som 16-årig i smedelære i Frederiksværk og blev udlært smed. Hele sin ungdom tilbragte han mellem lokomotiver og maskiner. Ikke sært, at han ønskede at gå videre i samme spor. Han tog til en teknisk højskole i Chemnitz i Tyskland, hvor han afsluttede sin uddannelse 1871. Hans første ansættelser blev i Det sjællandske Jernbaneselskab og i fabrikker i England og Tyskland. 1876-1910 var han ansat ved DSB, først som maskinchef til 1882 og derefter tillige som kontorchef til 1903, da han blev direktør for DSB's maskinafdeling og medlem af generaldirektionen.

Virket i Aarhus

Busse fik sin virksomhed i Aarhus 1876- 92. Han var medlem af byrådet 1891-92, men hans største indsats i Aarhus var en betydelig udvidelse af DSB's Centralværksted, hvor han var en meget fast, idérig og rationel arbejdsleder. Emil Marott kritiserede i Demokraten arbejdsforholdene og angreb navnlig maskinchefen. Busse anlagde injuriesag mod Marott. De fornærmelige udtalelser blev mortificerede og Marott idømt en bøde. Busse var i mange år den absolut ledende inden for Statsbanernes tekniske afdeling, navnlig hvad angik konstruktion af nyt materiel f.eks. både lokomotiver og personvogne. Det drejede sig her ikke alene om forbedringer med hensyn til driftssikkerheden, men også om en bedre økonomi i banedriften. Busse konstruerede nye iltogslokomotivtyper og flere nye færger, og han indførte vakuumbremsen samt dampopvarmning og elektrisk belysning i togene. Mange af hans konstruktioner er blevet anvendt i udlandet. Han fik sin afsked allerede i 1910 på grund af sin opfattelse af, hvorledes centralværkstederne skulle drives.

Andre medlemskaber

Busse var medlem af flere aktieselskabsbestyrelser og kommissioner samt af Industrirådet 1912-22, Havneudvalget 1891-92 samt Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1891-92. Han var medarbejder ved flere udenlandske håndbøger, og han har skrevet mange artikler i danske, engelske og tyske tidsskrifter. Selvom Marott havde kritiseret ham i 1885, er der ingen tvivl om, at han var en ret human, retskaffen og elskværdig arbejdsleder. Men han var en meget viljestærk og pligtopfyldende mand, der absolut stillede meget store krav til sine medarbejdere og til sig selv. 

Medlem af eller byens repræsentant i ...

Titler

  • Ridder af Dannebrog
  • Dannebrogsmand
  • Kommandør af Dannebrog
  • Italienske Kroneorden, ridder.  

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale