Politik i Aarhus
En lang række artikler i AarhusWiki beskriver politik i Aarhus fra forskellige vinkler. Der er fokus på de formelle institutioner og styreformer samt folkevalgte politikere.
Artiklerne om byrådet, kommunen, borgmestrene, magistratsstyret og de politiske partier er fortrinsvis skrevet af Aarhus Stadsarkiv. Artiklerne om medlemmerne af byens råd bygger på og supplerer historiske beskrivelser, der tidligere er vedligeholdt af Byrådsservice og blandt andet skrevet af Henrik Fode, Aarhus Byhistoriske Fond og forfattere af en række opslagsværker. De vil blive opdateret løbende.
Artiklen om valgperioder samler relevante artikler og indeholder desuden links til alle offentliggjorte byrådssager fra de tidligste perioder op til 1940. Byrådssagerne linker til Aarhusarkivet.dk.