Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)
Carl Bischoff (født den 1. februar 1858 i Verden, Tyskland, død den 27. oktober 1927 i Aarhus) var klejnsmedemester og medlem af Aarhus Byråd fra den 15. januar 1906 til den 31. marts 1909 for Socialdemokratiet.
Forældre: Possementmager Johannes Friedrich August Bischoff og hustru Henriette Wilhelmine Rebecka Schwalp.
Gift første gang med Martine Frederikke Jacobsen, født ca. 1856, død den 7. april 1883 i Aarhus. Gift anden gang den 14. maj 1885 i Aarhus med Maren Nielsen, født den 9. marts 1859 i Nannerup, Jebjerg sogn, død den 9. april 1932 i Aarhus, datter af gårdmand Lars Nielsen og hustru Christine Ghristensdatter. De fik en talrig børneflok, hvoraf flere døde som børn. Ved borgerskabsjubilæet i 1916 hed det sig, at de syv fortsat var i live, hvoraf to var udvandret til Amerika.
Bischoffs rejse til Aarhus
Carl Bischoff var indvandrer fra Tyskland. Han blev født i Verden i Hannover den 1. februar 1858, hvor hans fader var possementmager. Bischoff kom i lære som klejnsmed og blev uddannet i 1876. Med sit svendebevis i hånden drog han i 1879 nordpå til Danmark, først til Viborg og kort efter til Aarhus. Her fik han ansættelse hos kunstsmed J.M. Chr. Larsen. Omkring 1883 fik han arbejde på Centralværkstedet, hvor han var, til han under en strejke i 1891 blev afskediget og efterfølgende ikke blev genansat. Han etablerede sig samme år som selvstændig klejnsmedemester.
Som klejnsmedemester i Aarhus har Bischoff sat et markant præg på byen. Hans arbejder er dog ret oversete. Hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgelændere samt gitterporte, som de færreste bemærker. Han virkede i Aarhus fra 1891 til 1927 i byens store vækstperiode, og ganske mange af byens kunstneriske smedearbejder i og uden for bygninger fra denne tid skyldes ham. En oversigt over hans arbejder findes dog ikke, men i Fiskergade 48 ses endnu virksomhedens murstensindfattede og malede reklame på facaden.
Værkstedet i Fiskergade / Posthussmøgen
Bischoffs første værksted lå i Skt. Clemens Stræde. I 1913 flyttede Bischoff sit værksted til Fiskergade 48-50, hvor den malede reklame på facaden fortsat kan ses. Værkstedet lå i stueetagen i bagbygningen. Både forhus og baghus var opført i 1896-97 af Metodistmenigheden, der på det tidspunkt etablerede sig i Aarhus, og netop lod opføre baghuset med kirkesal på adressen Posthussmøgen nr. 11c. Angiveligt var der allerede fra begyndelsen smedeværksted i kælderen under kirkesalen, der mod Fiskergade altså er stueetage.
I 1913 søgte metodisterne væk og udlejede bygningen, bl.a. til Spiritistisk Menighed Mod Lyset - og altså med Carl Bischoff som ny smedemester i kælderen. Fra 1919 overtog Mod Lyset bygningen, hvor spiritisterne endnu holder til, siden 1996 under navnet Lysets Hus. Tårnet mod Posthussmøgen kom til i 1919.
Byrådsmedlem og andre hverv
Carl Bischoff blev efter etableringen af eget værksted hurtigt bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kleinsmedemestre og Mekanikere for Aarhus og Omegn, men han engagerede sig også socialt og politisk. 1903-1906 var han bestyrelsesmedlem i De Fattiges Kasse i Vor Frue Sogn, og i januar 1906 blev han medlem af byrådet, hvor han fik plads i Brolægnings- og Vejudvalget og Udvalget for Bygnings- og Inventariesager. Desuden var han medlem af Bygningskommissionen. I byrådsarbejdet blev han beskrevet som ”en stilfærdig og smidig mand”, der udførte et stort arbejde ”uden at bruge de store ord.” Bischoffs tid som byrådsmedlem varede kun de tre år; til gengæld udførte han i en lang årrække et stort arbejde inden for afholdsbevægelsen i Aarhus. Allerede fra midten af 1880’erne var han medlem af Danmarks Afholdsforening.
Død og eftermæle
I en lille by som Aarhus kunne det være små ting, der kom i avisen. I november 1896 skrev Aarhuus Stiftstidende, at Bischoff på en cykeltur i Frederiks Allé var faldet og havde brækket sit ben. Langt værre var det godt 30 år senere. Carl Bischoff faldt af sporvognen og slog sig så slemt, at han ikke siden blev helt rask. Han døde et år senere. Tilbage som et minde om Carl Bischoff står reklamen på muren i Fiskergade 48-50. Og en masse godt smedehåndværk rundt om i Aarhus, som vi desværre ikke med sikkerhed kan fæstne hans navn på.
Hans virksomhed blev i første omgang fortsat i Fiskergade 48-50 af A. Schneider under navnet Smedemester C. Bischoffs Eftf. Derpå fulgte nogle år i 1930’erne med R. Bruun, der havde en smede- og vægtfabrik. Han blev efterfulgt af N.O. Petersens Smedeværksted, der virkede en halv snes år til engang i 1960’erne. I Bischoffs gamle smedeværksted var i 1970 et oliefyrsværksted - fortsat med spiritisterne oven over.
Litteratur og kilder
- Peder Jensen: ”Carl Bischoff”, i Borgere i byens råd (red. Ole Degn og Vagn Dybdahl), 1968, s. 38 f.
- ”Carl Ernst Ludwig Bischoff”, Danmarks Industri og Haandværk. Dansk Portrætgalleri (red. Johs. Madsen), bd. 2, 1905, sp.36.
- Poul Blak: ”Den indeklemte kirke”, JP-Århus 2. dec. 2001.
- Aarhus Vejvisere, div. år.
- Aarhuus Stiftstidende, 4/11-1896, 17/10-1916, 28/10-1927.
- Ny jydske Kjøbstad-Creditforening arkiv i Erhvervsarkivet: Fiskergade 48-50: Vurderingsforretninger 1897, 1919 og 1928.
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155202 longitude=10.208570> {
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208570, 56.155202] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
} </mapframe>
