Knud Ørbæk Holch (1869-1941)
Knud Ørbæk Holch (født den 11. september 1869 i Helsinge, død den 3. marts 1941 i Gentofte) var borgmester i Aarhus i perioden 1926-1939.
Privatliv
Knud Ørbæk Holch var søn af procurator Hans Christian Holch og hustru Marie Niemann. Gift med Ingeborg Petersen. Holchs far var borgmester i Helsingør og uddannet jurist. Sønnen tog samme vej som faderen. Han blev uddannet jurist. Herefter fik han et job som amtsfuldmægtig i Nykøbing Falster og senere som assistent i Ministeriet for offentlige Arbejder.
Borgmester i Esbjerg
Holch blev borgmester i Esbjerg i 1907 eller 1908. Han var kongeligt udpeget borgmester til 1919. I 1919 blev han den første folkevalgte borgmester for Det Konservative Folkeparti. Han sad som folkevalgt borgmester indtil 1921.
Borgmester i Aarhus
I 1926 efterfulgte Holch Ernst Drechsel på posten som kongeligt udpeget borgmester i Aarhus. Byen havde fra 1919 til 1939 både en kongeligt udpeget borgmester og en folkevalgt. Den kongeligt udpegede borgmester havde myndighed over juridiske og administrative emner.
Holchs job blev beskrevet i hans nekrolog til at være meget stilfærdigt, og han brugte meget af sin tid på velgørenhed. En af hans arbejdsopgaver var blandt andet vielser og skilsmisser.
Holch boede i Mejlgade 6, som var borgmesterbolig på dette tidspunkt. I dag er huset en del af Aarhus Katedralskole.
Holch blev både Aarhus' og landets sidste kongeligt udpegede borgmester. Æren sluttede, da han stoppede i 1939. Efterfølgende flyttede han til Gentofte, hvor han døde i 1941.
Privatliv
Holch og hans hustru fik seks børn. Tre piger og tre drenge. Alle sønnerne tog, ligesom faderen og bedstefaderen, uddannelse som jurist.
Se også
Henvisninger
- Erhvervsarkivets personalhistoriske udklip.
- Sejrs Sedler