Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)
Jacob Bundsgaard Johansen (født den 28. februar 1976 i Aarhus) er fhv. borgmester og byrådspolitiker.
Jacob Bundsgaard er gift med teolog og lektor Kirstine Helboe Johansen. Sammen har de tre børn. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har arbejdet som analytiker og konsulent.
Jacob Bundsgaard var medlem af Aarhus Byråd fra den 1. januar 2002 for Socialdemokraterne.
Han blev borgmester i Aarhus den 10. august 2011, hvor han efterfulgte partifællen Nicolai Wammen.
Den 23. oktober 2024 meddelte Bundsgaard, at han trak sig ud af politik, og dagen efter blev partikollegaen Anders Winnerskjold præsenteret som ny borgmester. Winnerskjold tiltrådte som borgmester den 6. november 2024.
Tillidshverv
- Næstformand for Kommunernes Landsforening
- Formand for Aarhus Havns bestyrelse
- Formand for Aarhus Festuges bestyrelse
- Formand for bestyrelsen i Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad
- Formand for bestyrelsen bag "Sculpture by the Sea Aarhus"
- Medlem af Kommunernes Lønningsnævn
- Medlem af bestyrelsen for Aarhus Universitets Jubilæumsfond
- Medlem af bestyrelsen i Vor Frue Kloster
Opvækst, uddannelse og arbejde
- 1983 – 1992 Skødstrup Skole
- 1992 – 1993 Udvekslingsophold i USA, 10. klasse. Pasadena, syd for Houston, Texas
- 1993 – 1996 Matematisk student fra Aarhus Katedralskole (matematik/kemi)
- 1995 – 1996 Post Danmark, lørdagspostbud
- 1996 – 1998 (halvandet år) London, arbejdsophold som tjener
- 1998 - Optaget på historie, Aarhus Universitet
- 1998 - 1999 Tre måneders udlandsrejse til Australien
- 1999 - Optaget på Statskundskab, Aarhus Universitet
- 2008 – 2009 Virksomhedskonsulent
Politik
- 1998 - Medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frit Forum og Socialdemokratiet
- 2002 - Valgt til Aarhus Byråd
- 2002 – 2008 Politisk ordfører, Aarhus Byråd
- 2002 – 2006 Medlem af Kulturudvalget, Aarhus Kommune
- 2006 – 2009 Formand Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune
- 2009 – 2009 Rådmand for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune
- 2010 – 2011 Rådmand for Magistratsafdelingen for Børn og Unge, Aarhus Kommune
- August 2011 Borgmester i Aarhus
Jacob Bundsgaard Johansen (1976-) på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
Find aktuel information på Aarhus.dk
Gå til www.aarhus.dk for at se ajourførte oplysninger om aktuelle byrådsmedlemmer |