Århus-kontoret i Bruxelles

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

I 1990 oprettede Aarhus Kommune Århus-kontoret i Bruxelles, der fik til formål at administrere den såkaldte ”Bruxelles-ordning”. Det skete på initiativ af daværende borgmester Thorkild Simonsen, og formålet var at hjælpe lokale virksomheder med at få del i EF-/EU-midler. Kontoret blev fra 1991 en del af Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling. I 1994 blev der etableret et samarbejde med ni nabokommuner om driften af kontoret, og i 1995 kom Århus Amt med i samarbejdet. Fra 2003 havde kontoret fælles adresse med det tilsvarende kontor oprettet af Aalborg Kommune i Bruxelles i ”House of Mid and North Denmark”. Med nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af regionerne i 2007 blev kontoret overtaget af Region Midtjylland.


Bruxelles-ordningen

I 1990 oprettede Aarhus Kommune den såkaldte ”Bruxelles-ordning”. Det skete på initiativ af daværende borgmester Thorkild Simonsen.

EF (som det nuværende EU hed dengang) påtog sig i stigende grad erhvervsfremmeinitiativer rettet mod en styrkelse af medlemslandenes private virksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Det skete dels gennem genopretningsprojekter i ”tredje lande” (infrastruktur og lignende), hvilket indebar store opgaver for medlemslandenes bygge- og anlægsvirksomheder dels via direkte erhvervsfremme- og udviklingsprogrammer (IT, innovation m.m.).

Det var med henblik på at hjælpe lokale virksomheder med at få del i disse midler, at Aarhus Kommune oprettede Bruxelles-ordningen. Der skulle etableres et ”solidt kontaktnet” til relevante dele af EF-systemet. Kontorerne i henholdsvis Bruxelles og Aarhus udarbejdede derfor en solid samarbejdsstruktur, således at aarhusianske virksomheder og uddannelsesinstitutioner kunne ydes kvalificeret og individuel rådgivning vedrørende EF (lovgivning og projektfinansiering)”.

Kontorets etablering og første resultater 1990-97

Aarhus Kommune lejede via et dansk entreprenørselskab et par kontorer i 22, Rue du Cornet i Bruxelles og ansatte et par medarbejdere (i første omgang en kontorchef og en fuldmægtig). Kontorlandskabet omfattede også mødefaciliteter, som de aarhusianske virksomheder var velkomne til at benytte sig af.

I 1991 blev kontoret i Bruxelles en del af erhvervsafdelingen hjemme på rådhuset, hvor man sikrede forankringen ved at øremærke en medarbejder til formålet, en medarbejder der skulle bruge ca. to tredjedele af sin tid på kontakten/samarbejdet med kontoret i Bruxelles.

I det daglige kom det til at fungere på den måde, at medarbejderne fra Bruxelles kontoret regelmæssigt var i Aarhus, hvor de besøgte en bred vifte af virksomheder og institutioner med henblik på det ”forudsætningsskabende arbejde” eller som led i faste samarbejdsaftaler. Hertil kom udarbejdelsen af konkrete projektforslag.

Efter de første syv år vurderede kommunen i sin erhvervshandlingsplan ”Vækst i Århus II” (1997-2001), at ordningen var en succes med hensyn til at skabe beskæftigelse og positiv aktivitet. Man havde bl.a. opnået at trække ca. 70 millioner kr. ud af EU-systemet som projektmedfinansiering.

Samarbejde med amt og nabokommuner 1994-2006

I 1994 indledtes et samarbejde mellem Aarhus kommune og de ni nabokommuner, hvor Bruxelles-ordningen blev udvidet til også at gælde erhvervslivet i disse ni kommuner. I 1995 blev der yderligere indgået en aftale med Århus Amt om også at servicere virksomhederne i den øvrige del af amtet på linje med 10-kommune virksomhederne. Samtidig blev kontoret styrket med endnu en medarbejder i Bruxelles.

I 1996 etablerede Aarhus kommune en følgegruppe (styregruppe) på seks personer med repræsentanter fra kommune og erhvervsliv. Den skulle medvirke til en løbende evaluering og videreudvikling af kontoret.

I 2002 var der over de sidste seks år opnået projektstøtte på 100 millioner kr. svarende til i alt 54 EU-støttede projekter. Samtidig opererede kontoret med 14 faste samarbejdsaftaler med private virksomheder- primært fra Aarhus kommune. Kontorets budget var på 2 millioner kr. pr. år svarende til tre faste medarbejdere. Budgettet blev primært finansieret af kommunen med 1,2 millioner kr. og af amtet med det noget mindre beløb på 500.000 kr. Hertil kom så en egenindtjening på omkring 300.000 kr. pr. år.

Det hører med i billedet, at kun i ca. 1-2 % af tilfældene førte det forberedende arbejde i virksomhederne til egentlige ansøgninger til EU-systemet og herefter var det kun ca. hver anden ansøgning, der gav bonus.

I april 2003 skiftede kontoret adresse til ”House of Mid and North Denmark” 35, Avenue de Tervuren. Der var her tale om en klar opgradering, både hvad angik beliggenhed og kontorernes fysiske faciliteter. Herudover var det som navnet antyder et fælles lejemål mellem Aalborgs Bruxelles-kontor og Aarhus’ ditto.

Regionskontor 2007

I 2007 blev amterne nedlagt, og en del af deres opgaver blev overført til de nyoprettede større regioner. Regionerne fik ”to ben” at stå på: Primært driften af det danske sundhedssystem sekundært ret til at drive regional erhvervspolitik (men ikke eneret!). Det resulterede bl.a. i, at Region Midtjylland overtog Aarhus Kommunes kontor i Bruxelles i 2007.

Se også

Erhvervspolitik i Aarhus.

Kilder

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:

Noter

  • Første version af teksten er skrevet af tidligere erhvervschef Michael O. Bruun og er redigeret af Aarhus Stadsarkiv.