Gartnernes Salgsforening i Aarhus

Fra AarhusWiki

Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).


Salg ”under uret”

Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner. Uret er udstillet på Det Danske Gartnerimuseum. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012

Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i Gebauersgade 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i Århus Stiftstidende fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius. Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

Udvidelse og flytning til Finlandsgade

På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem Finlandsgade, Helsingforsgade, Aabogade og Paludan-Müllers Vej (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret Storcenter Nord. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som Storcenter Nords konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst

Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i Tilst på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

GASA samles i Tilst

Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

Fra fremgang til nedtur

Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20). Og GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142), formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21). Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (19). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22).

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber (23). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder. (24). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark. (23).

Kilder og litteratur

  • 1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
  • 2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
  • 3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
  • 4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
  • 5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
  • 6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
  • 7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
  • 8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
  • 9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
  • 10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
  • 11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
  • 12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
  • 13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
  • 14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
  • 15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
  • 16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
  • 17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
  • 18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
  • 19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
  • 20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994
  • 21. "GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill., Demokraten 6.feb. 1972
  • 22. "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab", Dennis Lindgaard i fyens.dk, 22. sept. 2000
  • 23. "Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx
  • 24. "120 job forsvinder fra Tilst", Bjarne Jensen i Aarhus Stiftstidende 28.feb. 2004
Fatal error: The format of the coordinate could not be determined. Parsing failed.