Gebauersgade
Fra AarhusWiki
Gebauersgade er en gade, som ligger i Mølleengen. Gaden ligger mellem Eckersbergsgade og Sonnesgade.
Navnegruppe i Mølleengen med danske kunstnere.
Navngivet i 1899 efter maleren Christian David Gebauer (1777-1831). Han blev født i Schlesien, men kom med sine forældre til Christiansfeld i Sønderjylland. Fra år 1800 uddannede han sig til maler ved Kunstakademiet i København. Hans foretrukne motiver omfattede landskabsmaleri og dyreskildringer med en klar påvirkning fra det foregående århundredes nederlandske malerkunst. Sine sidste fire år tilbragte han i Aarhus. I 1831 malede han Vinterlandskab med Brabrand Kirke, der befinder sig på ARoS AarhusKunstmuseum.
Gebauersgade på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018