Valdemarsgade

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Valdemarsgade ligger i Frederiksbjerg. Gaden går parallelt med Frederiks Allé mellem Morten Børups Gade og Margrethepladsen med Scandinavian Congress Center.

Navngivet i 1876 efter prins Valdemar (1858-1939), der var søn af kong Christian 9. (1818-1906) og dronning Louise (1817-1898). Efter ansøgning fra beboerne i gaden forbi de nye arbejderboliger vedtog byrådet at benævne gaden Valdemarsgade. De første boliger blev opført i nærheden af jernbanen. I 1879-1880 blev Valdemarsgades Skole (eller Søndre Byskole) bygget efter tegninger af arkitekt V. Puck. Skolen blev i 1961 sammenlagt med Frederiks Allés Skole (1883-1884) under navnet Brobjergskolen. Denne overgik i 1988 til et fritids- og kulturcenter. I gaden lå det militære Garnisonssygehus (1877), som i 1934 blev indrettet til socialkontor.

Gadens belysning blev behandlet af byrådet i 1877 11. januar 1877. Andre sager vedr. gaden behandlet j.nr. 144-1878.

Adresser på Valdemarsgade

Valdemarsgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Valdemarsgade

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
  • Aarhus Byråds journalsager, jf. byrådsmøde 11.1.1877. Andre sager vedr. gaden behandlet j.nr. 144-1878.