Sukkerhuset
Sukkerhuset er den ældste industribygning på Frederiksbjerg, beliggende på Jægergårdsgade 116.
Etatsråd Mads Pagh Bruun lod bygningen opføre i 1852 som en filial af klædefabrikken 'Bruunshåb' øst for Viborg. Fabrikken i Aarhus kom til at hedde Ny Bruunshåb og lå på 12 tønder land, som Bruun havde købt af godsejeren på Marselisborg Gods.
Ny Bruunshåb
Bruuns bygning var i tre etager og bygget i gule mursten. Bygningen var tegnet af arkitekten Grandjean fra Verviers. Byggeriet foregik under ledelse af arkitekt H. W. Schrøder. I den nybyggede bygning blev placeret dampmaskiner til at drive væveriet. Ideen med bygningens beliggenhed var, at den lå tæt ved havnen, og den planlagte jernbane ville også komme til at ligge tæt på. Placeringen gjorde derved, at det blev lettere at transportere gods mellem klædefabrikken Bruunshåb i Viborg og Aarhusafdelingen. I Viborg kartede, spandt og farvede man garnet, herefter blev det sendt til Aarhus, hvor det blev vævet.
Klædefabrikken blev hurtigt en succes. I 1853 havde fabrikken 36 ansatte, heraf 6 børn, og i 1855 var tallet steget til 42 ansatte heraf 13 børn. Ideen, med at de to fabrikker skulle dele opgaverne, fungerede dog ikke optimalt, da udgifterne til transport blev for store. Derfor besluttede man at lukke den ene af fabrikken. Bruun ønskede, at man lukkede fabrikken i Viborg, men resten af familien mente, at det skulle være omvendt. Derfor lukkede Ny Bruunshåb i 1856.
Sukkerraffinaderi
Efter klædefabrikken var lukket og havde flyttet sine maskiner, købte Johan Stelter og Otto Husom bygningen og omdannede den til sukkerraffinaderi. Købet var også støttet af Hans Broge og Anton Henrik Michael Herskind (1817-1862). Frichs maskinfabrik leverede maskiner og kobberkedler til sukkerraffinaderiet. Produktionen begyndte i januar 1858.
Sukkerraffinaderiet producerede sukker og sirup, der blandt andet blev eksporteret til Sverige. I 1861 trak Broge og Herskind sig ud af samarbejdet, og firmaet kom derfor i pengenød. Der manglede penge til at købe råsukker, som var en forudsætning for produktionen. I 1862 blev sukkerraffinaderiet derfor stillet på auktion. Få dage senere kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at ”Sukkerraffinadeur J. P. F. Stelter erklæres Umyndig som Sindssyg." Han blev indlagt på Jyske Asyl i Risskov, hvor han døde året efter.
Den planlagte auktion i 1862 blev ikke til noget, og bygningen stod herefter tom indtil 1864, hvor den blev annonceret til leje. Følgende annonce blev bragt i Aarhus Stiftstidende den 3. Januar 1864. ”Tilleie kan erholdes de forhen til Sukkerraffinaderi anvendte Bygninger tæt syd for Aarhuus. Hovedbygningen bestaar af tre Etager og egner sig til Beboelse og Pakhus. Man behage at henvende sig til Kbmd. H. Broge i Aarhuus." Annoncen førte dog ikke til, at huset blev udlejet.
Kaserne for fodfolket
I forbindelse med krigen i 1864 blev garnisonerne i Aarhus markant forøget. Sukkerhuset blev derfor udlejet som kaserne for fodfolk. Dette var den frem til 1879, hvor fodfolkene flyttede op til den nybyggede kaserne på Høegh-Guldbergsgade.
I 1881, efter at have stået tom et par år, blev Sukkerhuset igen udlejet til militæret. I den forbindelse skrev Harald Skovby til Carl Ploug, at ”M. P. Bruun har netop faaet sit gamle, faldefærdige ""Sukkerhus"" bortlejet til Kommunen for henad 1000 Kr. aarlig, som Kaserne for den ny Artillerigarnison."
Huset blev brugt som kaserne for Hærens 3. artilleriafdeling, som holdt til i bygningen, indtil kasernen på Langelandsgade stod klar i 1889.
Herefter blev bygningen lejet ud til Otto Mønsted, inden den endelig blev solgt i 1892.
Aarhus Oliefabrik
I 1892 solgte etatsrådsinde Bruun Sukkerhuset og tilhørende grund på 12.000 kv. Alen til Aarhus Oliefabrik for 30.000 kr. Aarhus Oliefabrik brugte bygningen som pakhus for råstoffer og færdige varer. Der kunne blandt andet opbevares 1.400 tons sesamfrø. Aarhus Oliefabrik byggede videre ud på grunden og nedrev i den forbindelse kedelhuset, stalden og vognremisen i 1893. Der blev også ændret i størrelsen på vinduerne. I 1933 blev der bygget en stor silotank på området, som senere er blevet nedrevet.
I 1990’erne fraflyttede Aarhus Oliefabrik bygningerne, som blev ombygget til lejligheder under byggefirmaet Mogens de Linde.
Se også
Sukkerhuset på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilde
- Oprindelig artikel skrevet af Dehnits, Leif og overført fra ”Århus Leksikon”
- Tarbensen, Kenn, Klædefabrikken i Brammersgade i Bitsch, Søren (red.), ”Industriminder i det gamle Århus”, (Århus Byhistoriske Fond, Dansk Center for Byhistorie, 2010).
- le Fevre, Fritz, Sukkerhuset - en århus-ejendom gennem 150 år, i "Århus Stifts Årbog", (Historisk Samfund for Århus Stift, 2002)
Henvisninger
- Læs mere om Bruunshaab på Wikipedia
