Stadsarkitektens Kontor
Stadsarkitektens Kontor er en kommunal enhed, som beskæftiger sig med byplanlægning og bygningsarkitektur i Aarhus. Stadsarkitektembedet spiller en central rolle for kontoret.
Sagsoversigt
- Stadsarkitektens byplaner og byggerier (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).
Embedet som stadsarkitekt blev oprettet d. 1. oktober 1919 i henhold til byrådets vedtagelse af 22. maj samme år. Den første stadsarkitekt blev Frederik Marius Rasmussen Draiby, der fik kontor på det daværende rådhus på hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade. (B.F. 1919, A 46).
Baggrunden for oprettelsen af embedet var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde "Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse" efterspurgt teknisk assistance til særligt at vurdere bygningsfacader. Udvalget havde derudover foreslået, at stadsarkitekten kunne bistå samtlige udvalg med bygningsarbejder efter behov, planlægge gader, anlæg og parker med videre samt assistere Stadsingeniørens Kontor i forhold til arbejdet med arkitektur.
Kontorets arbejde prægede fra starten byens udvikling. Arbejdet omfattede blandt andet godkendelse af facadetegninger, men også byplanlægning i bredere forstand, og ikke mindst opførelse af bygninger tegnet af stadsarkitekten selv som f.eks. Badeanstalten Spanien og Store Kapel på Vestre Kirkegård.
Senere kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til. I 1940’erne blev kontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. Gennem Stadsarkitektens Kontors historie har opgaverne både omfattet arbejde med de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling, men også mindre detaljer. Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplanvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til mindre projekter såsom at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser. Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret dog også udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger.
Stadsarkitektens Kontor har således sat et markant præg på det Aarhus, vi kender i dag.
Instruks for stadsarkitektens arbejde
I en instruks fra juni 1919 er stadsarkitektens opgave beskrevet:
"Det paahviler Stadsarkitekten at bistaa Byraadet og dets udvalg i alle Spørgsmaal vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning, Planlæggelse af Parkanlæg o.l. Han skal udarbejde Planer og Overslag til samt forestaa Udførelsen af Alle Kommunens Husbygningsarbejder, for saa vidt disse ikke efter Byraadets Bestemmelse skal overdrages en særlig dertil antagen Arkitekt, i hvilket Tilfælde Stadsarkitekten dog er pligtig i det Omfang, som af Byraadet forlanges, at medvirke ved Arbejdets Planlæggelse og Gennemførelse. Stadsarkitekten er endvidere pligtig at bistaa Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse ved Bedømmelse af Bygningstegninger, hvis Godkendelse er forbeholdt Byraadet. Tilsynet med de kommunale Bygninger paahviler Stadsarkitekten, der derfor hvert Aar inden Oktober Maaneds Udgang indsender til Byraadet en Oversigt over, hvilke Vedligeholdelsesarbejder der vil være at foretage med Angivelse af de dertil medgaaende Udgifter til Optagelse paa det kommende Aars Budget. Administrationen af de kommunale Beboelsesbygninger henhører under Stadsarkitekten, der tillige fungerer som Sekretær for Byggeudvalget" (Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109).
Embedet som Stadsarkitekt kom desuden til at bestå af tre arkitektafdelinger, nemlig en Ejendomsafdeling, en Ingeniørafdeling, Kommunens Malerforretning samt et Regnskabs- og Ekspeditionskontor.
Oversigt over stadsarkitekter
- Frederik Marius Rasmussen Draiby, 1919-1943.
- Alfred Mogensen, 1943-1968.
- Sven Pedersen, 1968-1985.
- Helmer Jacobsen, 1985-1992.
- Ole Østergaard, 1992-2006.
- Gøsta Knudsen, 2007-2012.
- Stephen Willacy, 2012-2020.
- Anne Mette Boye , 2021-
Se også
- Stadsarkitektens byplaner og byggerier (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).
Litteratur og kilder
- Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109
- Århus Kommunalhåndbog 1951
