Nævefægteren

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Nævefægteren er en skulptur, der er opstillet i søjlehallen ved Aarhus Stadion.

Statuen bliver også omtalt som bokseren.

Skulpturen er udført af den dansk-franske billedhugger Jean René Gauguin (1881-1961), som vandt bronze med skulpturen ved OL i 1924.

Nævefægteren blev opstillet i søjlegården ved Aarhus Stadion i 1926.

Jean Gauguin er også kunstneren bag Fodboldspillere, som også er opstillet ved Aarhus Stadion.