Aarhus Idrætspark

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Århus Idrætspark)
Indlæser kort...
Aarhus Idrætspark set fra Stadion Allé kort efter indvielsen. Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1920.

I 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet ved det areal af Havreballe Skov, som blev kaldt Friheden. Aarhus Idrætspark, som i dag hedder Ceres Park & Arena kaldes også for Aarhus Stadion / Århus Stadion. Gennem årene har idrætsparken dannet rammerne om mange sportslige og kulturelle oplevelse i Aarhus. Idrætsparken blev indviet under overværelse af byens spidser samt Kong Christian X og Dronning Alexandrine indviet i 1920.

Ide og finansiering

Aarhus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt, at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund blev lagt død.

Da direktøren for Århus Oliefabrik Frederik Lausen i 1916 blev valgt som formand for Aarhus Gymnastik Forening, blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør T. Engquist og arkitekt Axel Høeg-Hansen. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af Stadion Allé. Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af Aarhus Byråd den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum.

Vesttribunen, også kendt som Ebeltoft Tribunen, på Aarhus Stadion.
Foto: Stadsingeniørens kontor, ca. 1925-35.

Bygningen og faciliteter

Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.

Som en del af facadekonceptet indgik tillige opstillingen af en række skulpturer, der skønt forskellige alle kunne siges at forholde sig til bygningens formål ved at kredse om det ideale menneske og de klassiske sportsidealer. Efter en brand i 1943 blev en del af disse genplaceret andre steder i byen. Skulpturerne foran stadion stod i følgende rækkefølge fra venstre:

Jean Gaugain's skulptur "Fodboldspillere". Foto: Phillip Fangel, 09-04-2020.

Udover ovennævnte statuer blev følgende statuer også opstillet ved stadion, hvor de stadig er at finde i dag:

På bagsiden af stadionbygningen opførtes en tribune til tilskuere, hvorfra der var udsigt til fodboldbanen og den omkransende løbebane. Det samlede projekt omfattede også baner for fri idræt, tre tennisbaner samt en gymnastikplads.

Med årene blev der føjet nye elementer til det samlede idrætskompleks; i 1922 kom cykelbanen til, i 1923 væddeløbsbanen og i 1925 yderligere to fodboldbaner. Også tilskuerfaciliteterne i tilknytning til fodboldbanen blev udbygget. Ved indvielsen bestod tilskuerpladserne blot af en syv meter bred promenade og en terrasse med seks trin, der gav plads til 6.000 ståpladser. Efterhånden blev disse udbygget i en grad, så der blev plads til 24.000 tilskuere.

Besættelse og brand

Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion. Fire unge mennesker blev 26. maj dømt for sabotagen. Det drejede sig om lærlingene Hans Petersen og Willi Clausen, skoleelev Svend Rye Jensen samt ungarbejder Harry Ib Brønnum Jensen. De fire fik straffe fra otte år og fire måneder i dansk fængselsanstalt til et år og seks måneder.

Først i 1954 kunne man tage en ny erstatningshal i brug. Den nye hal blev tegnet af C.F. Møllers Tegnestue i samme stil som den gamle. Samme år nedlagde man søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet.

Renovering og udvidelse

Aarhus Idrætspark har siden indvielsen i 1920 gennemgået flere omfattende renoveringer og udvidelser; alle udført i harmoni med Høeg-Hansens oprindelige rød-hvide klassicistiske stil. I 1971 etablerede man et moderne atletikanlæg, der var Nordeuropas første med kunststof på alle baner. Og i 1972-73 begyndte man politisk at overveje opførelsen af en moderne og mere tidsvarende hal til afvikling af idrætsarrangementer og musikalske oplevelser. Der skulle dog gå en lang tid, før principbeslutningen om en sådan fra 1980 kunne føres ud i livet. I mellemtiden byggede man i 1991 et nyt Team Danmark Center ved stadion. I 1997 kunne det københavnske arkitektfirma BBP Arkitekterne kåres som vindere af den arkitektkonkurrence, som kommunen havde udskrevet med henblik på opførelsen af den nye hal. En omfattende ombygning af stadion indgik også i planerne. Og i 1993-2001 fandt opførelsen af hallen, færdiggørelsen af et nyt atletikanlæg og selve stadionprojektet sted.

Med det omfattende projekt fik idrætsanlægget en hal med et glasbetrukket indgangsparti og en tilskuerkapacitet på 5000, samt en ny stadiontribune delt i to dæk med åbninger ud mod den omgivende skov, en gennemsigtig overdækning og med siddepladser til 16.500 tilskuere - en kapacitet der umiddelbart efter blev udvidet til 22.000 siddepladser. Hermed fik Århus det største stadion uden for hovedstadsområdet. Projektet var budgetteret til 250 mio. kr., men man kunne efterfølgende konstatere en overskridelse af dette med 48 mio. kr.

AGF spiller lokalopgør mod Silkeborg IF på et udsolgt Ceres Park.
Foto: Phillip Fangel, 20-10-2019.

Brugere af Idrætsparken

Det er dagligt hjemsted for blandt andre atletikklubberne Århus 1900 og AGF, håndboldklubberne Aarhus United, Århus Håndbold og AGF. volleyballklubben ASV, Team Aarhus Floorball og badmintonklubben Højbjerg. Samt en række organisationer som Team Danmark, Eliteidræt Aarhus, og Idrætssamvirket. Endeligt benyttes komplekset til et væld af store kulturelle og sportslige arrangementer.

Det er driftsselskabet Atletion A/S, der står bag idrætskomplekset. I 2006 døbtes komplekset henholdsvis NRGi Park og NRGi Arena efter energiselskabet NRGi Danmark, der skød sponsorpenge i projektet. I 2015 skiftede det atter navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres.

Tidslinjer

Bygningerne

  • 1911

Byrådet bevilger 20.000 kr. til en idrætsplads med opvisningsbane og omklædningsrum ved Viby Skel umiddelbart nord for Friheden. Projektet realiseres aldrig, da idrætsklubberne synes, at pladsen ligger for langt fra byen.

  • 1915

Idrætsklubberne Fremad, 1900 og Olympia slår sig sammen i Aarhus Idræts Forbund (AIF) med henblik på at få et stadion i Aarhus i stil med det, som er blevet indviet året før i København. Aarhus Oliefabriks direktør, Frederik Lausen, donerer 1.000 kr. til projektet, som anslås at koste 20.000 kr. Aarhus Gymnastik Forening (AGF) bakker op om projektet. De Samvirkende Idrætsklubber i Aarhus (SIKA) nedsætter et stadionudvalg og får udarbejdet en plan for et stadion i Riis Skov af arkitekt Thorkel Møller.

  • 1916

Byrådet modtager en anmodning fra SIKA om at få området omkring Friheden til et stadion, men AGF er imod planen om at samle byens træningsbaner ved det nye stadion.

Aarhus Lawn-Tennisklub får tilsagn af SIKA om at få en opvisningsbane ved det nye stadion. Derimod får ”Aarhus Salon- og Pistolskytteforening” nej til at få en skydebane.

Direktør Lausen bliver formand for AGF og danner den 21. juli ”Forretningsudvalget for Aarhus Idrætspark inkl. Stadion etc.” Lausen tager en flok byrådsmedlemmer og medlemmer af udvalget samt projektets arkitekt, Axel Høeg-Hansen, med på studietur til stadionerne i Göteborg, Stockholm, Malmø og København.

Den 28. september præsenteres byrådet for den første plan for Aarhus Idrætspark. Man ønsker 60 tønder land vest for Holmevejen (nu Carl Nielsens Vej) ved Ole Rømer Observatoriet. Ved indgangen ligger en stadionbygning med gymnastiksal og tennishal med omklædningsrum og bad samt en festsal, lokaler til fægtning og atletik, sovesale og en restauration. Bagved et stadion med opvisningsbaner for kast, spring og fodbold omkranset af en løbebane. Til venstre for stadionbygningen tennisbaner og bagved stadion en sløjfeformet væddeløbsbane til galop og trav. Imellem sløjferne er planen, at der skal være træningsbaner for fodbold, kricket og hockey. Udvalget til Byens Bebyggelse og Udvidelse bemyndiges til at arbejde videre med forslaget.

  • 1917

Den 3. januar dannes Foreningen for ædel Hesteavl i Jylland på Hotel Royal med henblik på at fremme arbejdet for en væddeløbsbane ved det kommende stadion.

Den 8. juni præsenterer direktør Lausen et ny plan for en indbudt skare af byens spidser i Oliemøllens nye pakhus på havnen. På hallens bagvæg er malet en plan i farver, som nu ikke indbefatter en væddeløbsbane, som der har været modstand imod. I stedet skal der være en række træningsbaner til fodbold, kricket og atletik. Der er nu indsamlet en kvart million, men idrætsklubberne er ikke enige om at samle alle byens træningsbaner ved det påtænkte stadion.

  • 1918

Den 16. maj vedtages det nye forslag om Aarhus Idrætspark af byrådet. Byrådet overlader det 24 hektar store areal til det private selskab ”Aarhus Idrætspark og Stadion” og forpligter sig til at anlægge Stadion Allé, som skal føre fra Ingerslev Boulevard til stadion. Byrådet bevilger 200.000 kr. af de i alt 500.000 kr. til anlægget. Aarhus Idrætspark forpligter sig til at skaffe det resterende beløb og stå for driften de første fem år. Af de projekterede træningsbaner skal i første omgang kun anlægges to fodboldbaner samt en del af tennisbanerne.

Den 1. juli begynder man at rydde skoven ved det kommende stadion.

Den 29. juli bevilger Indenrigsministeriet 22.600 kr. til køb af træbuer fra Københavns gamle banegård, som skal bruges til de to stadionhaller.

  • 1919

I september er man næsten færdig med stadionbygningen. Fodboldbanen er drænet og belagt med et 30 cm dybt muldlag, hvorpå er plantet en særlig græsblanding med seks forskellige græssorter. Endnu mangler cindersbanen til løb, som kommer til at kræve 20.000 tons slagger fra Oliefabrikken. Omkring banen bliver desuden anlagt en syv meter bred promenade for publikum og en terrasse med seks trin, der giver plads til 6.000 ståpladser. Over for stadionbygningen bygger man en tribune af træ til 500 tilskuere. På grund af prisstigninger som følge af 1. verdenskrigs afslutning overskrides budgettet med 160.000, hvoraf byrådet bevilger de 80.000.

  • 1920

Den 22. februar åbnes den vestre stadionhal for atletiktræning med en ceremoni, hvor direktør Lausen holder en tale.

Stadion indvies den 5. juni. Den nye Stadion Allé ender ved en rund plads foran stadionbygningen. Den klassisk inspirerede bygning er tegnet af Axel Høeg-Hansen og holdt i de nationale farver, rødt og hvidt. Foran hovedindgangen står bronzestatuen ”Manden”, som er skabt af billedhugger Sven Rathsack og doneret af direktør Lausen. Indgangen til stadionbygningens haller går via en åben søjlegård med regnvandsbassin i midten. Til hver side er to buehaller med ovenlysvinduer og kunstigt lys. Til venstre er en gymnastik- og tennishal med trægulv og plads til 600 tilskuere. Hallen kan også bruges til boksekampe og foredrag. Tilskuerpladserne er grønne, væggene er gule og dørene er røde. Til højre er atletikhallen med jordgulv og løbebane udenom. Ellers indeholder stadionbygningen omklædningsrum med styrtebade og på første sal en række lokaler til møder, fægtning og andet. Bagved bygningen ligger stadion med fodboldbanen, som er omkranset løbebane og tilskuerpladser, hvoraf der kun er 500 siddepladser på en tribune overfor bygningen. Foran tribunens kongeloge er opvisningsbaner til længde-, tre- og stangspring. Øst for banen er der baner til kuglestød, mens spydkast og højdespring foregår vest for banen. Ved svingene er der er øvelsesbaner. Øst for stadion ligger tennisanlægget med tre baner omkranset af træer og bagved ligger en lille træningsbane for Aarhus Atletklub.

  • 1921

Da der er doneret yderligere fem statuer til stadion, besluttes det at indrette en skulpturpark, hvor statuerne placeres på sokler foran stadionbygningen.

  • 1925

Aarhus Idrætspark anlægger to træningsbaner for fodbold i den østlige ende af væddeløbsbanens inderkreds.

Den 1. juli udløber det private konsortiums kontrakt med kommunen, som herefter overtager garantien for driften mod at få syv medlemmer i det 18 mand store forretningsudvalg.

Ved landskampen mod Finland den 27. september indvies en ny tribune med ståpladser til 6.000 tilskuere i den vestlige ende af stadion ind mod cykelbanen. Tribunen får tilnavnet Ebeltoft-tribunen, fordi den kan rumme Ebeltofts indbyggere. Aarhus Idrætspark bekoster opførelsen med et lån på 30.000 kr. fra DBU, som har krævet, at tilskuerkapaciteten udvides til 12.000, hvis stadion vil have landskampe. På grund af regnvejr kommer kun 6.000 til landskampen, hvorfor DBU ikke lægger en landskamp i Aarhus før 1947. Til gengæld får Idrætsparken eftergivet sin restgæld i 1930.

  • 1928

Aarhus Idrætspark ansøger om at få en dirt track-bane, som skal ligge mellem cykelbanen og observatoriet. Forbilledet er dirt track-banen i København, som er en stor økonomisk succes. Dog er man betænkelig ved larmen, hvilket formentlig er grunden til, at Aarhus’ dirt track-bane i 1932 bliver anlagt på en mark over for vandtårnet ved Randersvej.

  • 1930

Kommunen anlægger en parkeringsplads vest for stadion, da Idrætsparken ikke har råd og politimesteren kræver en løsning af parkeringsproblemet på Stadion Allé.

  • 1931

Stadion får et nyt træningsanlæg bestående af en 60 meter lang og 20 meter bred bane til spyd- og diskoskast samt en hjørnebane for hammerkast.

  • 1933

Aarhus Idrætspark åbner en ekstra opvisningsbane til fodbold neden for observatoriet, hvor cyklebanen er i dag. Banen skal bruges til sekundære kampe og indvies med en turnering mellem de aarhusianske mesterrækkeklubber. Tilskuerpladserne er indrettet amfiteatralsk på skråningerne omkring banen.

  • 1934

Foran stadionbygningen indrettes presse- og officialsloger, som får tilnavnet ”kreaturstaldene”.

Idrætsparken overtager vedligeholdelsen af Aarhus Cyklebane, da Aarhus Baneklub er fallitten nær på grund af faldende tilskuertal. Anlægget er i sølle forfatning, og tribunen er styrtet sammen under et stormvejr. Der igangsættes en gennemgribende renovering og installeres lys, så der kan køres aftenløb. Det renoverede anlæg indvies den 23. maj med en festlighed i restauranten og et aftenløb, hvor 30 ryttere dyster på cementen.

  • 1935

Der iværksættes en række beskæftigelsesprojekter for unge på stadion. Tre nye fodboldbaner til træning bliver anlagt ved siden af væddeløbsbanen og den nye opvisningsbane. Stadionbygningens haller får bedre belysning og varmeanlæg, og atletikhallen får korkgulv. Der bliver også anlagt et par nye tennisbaner.

  • 1939

Aarhus Stadion moderniseres. Ind mod væddeløbsbanen opføres der en ny overdækket tribune af beton som erstatning for den gamle trætribune fra 1920. Den nye tribune kan rumme i alt 3.000 mennesker, hvoraf de 700 er siddepladser. Ebeltoft-tribunen får et to meter bredt halvtag og cementtrin med plads til 7.000. Derved kommer stadions tilskuerkapacitet op på 24.000. Under søjlegården laver man underjordiske omklædningsrum med udgang til cindersbanen via en tunnel. Udenbys spillere har nemlig klaget over at blive generet af publikum, når de løber fra banen til omklædningsrummet. Restauranten, som kun har plads til 50 gæster, udvides ved at inddrage et lægeværelse, telefonrum og et omklædningsrum for tennisspillere. Projektet er delvis gennemført som nødhjælpsarbejde for ledige i henhold til den nye beskæftigelseslov fra 1938.

  • 1943

I 1943 bruger den tyske værnemagt tennishallen til opmagasinering af 400 feltsenge, madrasser, tæpper og lignende. Den 27. marts udsættes bygningen for den første sabotageaktion i Aarhus, da fire drenge i alderen 16-19 år stikker ild til nogle madrasser i bygningen, som brænder ned. Stadion beslutter, at der skal udskrives en arkitektkonkurrence om en ny og mere tidssvarende bygning. Statuerne foran stadion nedtages, da nogle af dem er beskadiget af branden. Efter krigen vender kun fire af de i alt ti statuer tilbage, mens de øvrige seks placeres andre steder i byen.

  • 1944

Byrådet beslutter, at der skal udskrives en landsdækkende arkitektkonkurrence om et nyt stadion, som skal bygges efter krigen. Der afsættes 10.000 kr. til præmier, og vinderforslaget skal godkendes af byrådet. Borgmester Einar Stecher Christensen har været på studierejse i København og mener, at Aarhus skal have et mere moderne stadion i stil med hovedstadens stadioner.

  • 1946

I september udskrives arkitektkonkurrencen om Aarhus Stadion. Konkurrencen falder i to dele. Det ene del skal være et forslag til nye anlæg og haller, men den anden del skal indeholde en plan for indgangsforhold og den offentlige trafik til hele idrætsparken. En komité på 14 bestående af seks private og otte kommunale medlemmer skal bedømme projekterne.

  • 1947

Arkitekt C.F. Møller vinder arkitektkonkurrencen med et storstilet projekt til 16-18 mio. kr. Projektet er udarbejdet sammen med arkitekt Gunnar Krohn og ingeniør Søren Jensen, som har været anfører for AGF’s fodboldhold og spillet på landsholdet. Møller, som har været med til at bygge det gamle stadion som lærling på Høeg-Hansens tegnestue, foreslår at rive den gamle stadionbygning ned og erstatte den med en 100 meter lang hovedbygning. Ud til stadion indeholder bygningen en tribune med plads til 7.000 tilskuere i stueetagen og en restaurant på første etage. På bagsiden er der kontorer, køkkener og andre lokaler ud til en fem gange større forplads. På den daværende parkeringsplads skal bygges en opvisningshal med 400 siddepladser og 1.000 ståpladser. Nord for skal fældes en masse skov til en stor parkeringsplads for biler, cykler og busser. Der skal også føres en sporvognslinje ad Stadion Allé til stadion. Vest for stadion skal ligge en håndboldhal. Ved tennisbanen opføres ligeledes en tennishal. Der skal også bygges en ny og længere cykelbane med amfiteatralske tilskuerpladser rundt om. Banens midte skal kunne bruges til udendørs koncerter og andre arrangementer. Projektet må dog lægges på hylden på grund af materialemangel efter krigen.

  • 1949

Der arbejdes på en detailplan, der går ud på at opføre C.F: Møllers vinderprojekt i etaper. Planen er først at bygge træningshaller for håndbold og tennis.

  • 1950

Efter en studierejse til Sverige beslutter Idrætsparkens stadionudvalg at lade C.F. Møller udarbejde et forslag, hvor der opføres en storhal til samtlige sportsgrene på den bestående stadionhals plads og vente til bedre tider med at bygge på brandtomten. Den gamle hal, som anvendes til håndbold, skal flyttes til Riisvangen Stadion. Efter forhandlinger med byrådet ændres planen til at lade hallen stå og opføre storhallen på søjlegården og brandtomtens plads. Projektet er budgetteret til at koste 4,3 mio. kr.

Et større skovareal ryddes for at anlægge en ny og større parkeringsplads til biler som led i det nye stadionprojekt.

  • 1951

Byrådet beslutter sig for et skrabet, men mere realistisk stadionprojekt til 2 mio. kr. På brandtomten skal der opføres en ny hal med en underetage til restaurant og kontorer. Den gamle søjlegård skal bevares og overdækkes som en vinterhave. En projekteret restaurationshal mod nord og en tribune foran stadionbygningen skrottes for at få prisen ned.

  • 1952

Den 13. december er der rejsegilde på den nye stadionhal. Herefter går man i gang med at indrette den nye bygning og renovere den gamle stadionhal.

  • 1953

Den gamle træbarriere mellem tilskuerpladserne og cindersbanen erstattes af en betonbarriere med reklamer på indersiderne. Man vil forhindre drenge i at løbe ind på banen efter kampene. Der kommer kontrollører på cindersbanen og hver klub skal stille otte bolddrenge til rådighed som bagstoppere, da det før blev gjort af drenge blandt publikum.

Idrætsparken har planer om at indrette en bane til basketball, cykelbold og rulleskøjter på arealet mellem stadion og cykelbanen, men planen bliver aldrig realiseret.

I oktober tages den nye stadionhal i brug til håndboldkampe og dansestævner.

  • 1954

Den 27. april indvies det nye stadion. Den nye hal på 35 gange 50 meter har Danmarks største håndboldbane med plads til 3000 tilskuere. Den har betonspær og som sin forgænger ovenlysvinduer. Den nye hal berømmes for sit fjedrende trægulv, der skåner benene. Under tilskuerpladserne er der omklædningsrum, men underetagen er droppet. Den gamle hal måler 18 gange 36 meter og har plads til 1.500 tilskuere. Den har fået trægulv og er tænkt til mindre stævner med håndbold, tennis, basketball, gymnastik, badminton og boksning. Den er udvidet med en tilbygning, så den flugter med den nye hal. Tilbygningen indeholder restaurant, selskabslokaler og køkken i stueetagen. På førsteetagen er trænings- og mødelokaler, lægeværelse og en sauna. I et af lokalerne vil Jysk Bordtennisunion stå for træning af unge talenter på fire nyanskaffede bordtennisborde. I midten er der indgang til hallerne og stadion via den overdækkede søjlegård, der som foyer er malet i festlige, blå farver.

  • 1956

Trafikkaos ved de store sportsbegivenheder afhjælpes ved skabe bedre kørselsforhold ved stadion. Skovvejen gennem Havreballe Skov forbindes med Jyllands Allé, men et ønske om at forlænge trambuslinjen fra Zoologisk Have til stadion bliver ikke til noget, da der ikke er plads til en busholdeplads foran stadion.

  • 1957

Stadion får et lysanlæg, så der kan spilles fodbold og afholdes atletikstævner om aftenen. Lysanlægget er doneret af Ceres, og installationen finansieres med et lån fra DIF med kommunen som garant. Lysanlægget består af fire master med 60 ”Toplaterner”, som pærerne fra Ceres kaldes i folkemunde efter bryggeriets pilsner, ”Top”. Hver pære har en lysstyrke på 90.000 watt og bruger strøm for 50 kr. i timen. Derfor bliver kun de største fodboldkampe afholdt som ”lyskampe”. Ved samme lejlighed udskiftes hegnet rundt om stadion, der får et nyt indgangsparti i den vestlige ende.

  • 1960

Aarhus Idrætspark opgiver planen om at få en skøjtebane. Man arbejder i stedet med en plan om en ny tribune med plads til 3.000 mennesker, der skal stå foran stadionbygningen. Da tre fodboldspillere vender hjem fra OL i Rom med sølvmedaljer, lover kommunen at støtte projektet.

  • 1961

Byrådet bevilger en million til den projekterede tribune ved stadion, men det kommer til at tage fire år at få en byggetilladelse fra Boligministeriet, da der er indført byggestop.

  • 1962

Håndboldtræner og arkitekt Jørgen Absalonsen udarbejder et storslået projekt til et sports-center på den nedlagte Zoologiske Haves grund. Centeret er tænkt som en udvidelse af Aarhus Idrætspark. Nærmest Jyllands Allé skal være træningshaller til tennis og håndbold. Langs skovbrynet skal ligge et svømmestadion og en skøjtebane. Ved søen bag stadion skal bygges et sportshotel til udenbys idrætsfolk. Projektet præsenteres på et repræsentantskabsmøde i SIKA for rådmand Rudolf Jensen. Kommunen bakker dog ikke op om projektet.

  • 1965

Aarhus stadion får et nyt lysanlæg, da det gamle ikke lever op til kravene for internationale fodboldkampe. Lysanlægget består af fire 48,5 meter høje master med 63 projektører. Stadion får dermed et af Europas mest moderne lysanlæg med en kapacitet på 6.000 watt lux. Anlægget er bevilget af byrådet og koster i alt 400.000 kr.

Boligministeriet giver byggetilladelse til den længe ventede tribune, som nu er blevet dobbelt så dyr, samtidig med at TV har gjort, at tilskuertallet til fodboldkampe er faldet drastisk. Derfor er nogle imod at igangsætte projektet, men det lykkedes at skabe opbakning i byrådet.

  • 1966

Stadions nye tribune tages i brug ved sommerens landsstævne, men er først helt klar til indvielse i oktober. Den 120 meter lange tribune ligger foran stadionbygningen og har 13 bænkerækker med plads til 2.600 tilskuere. Der er specielle loger til lederne, idrætsparkens bestyrelse og til pressen samt radio og tv. Tribunen har som den første af sin art i Danmark et tag af plastic. Ved anlægget mister man 250 siddepladser og 3.300 ståpladser foran stadion, som der kompenseres for ved at lave flere ståpladser bag det ene mål.

  • 1971

Stadion får Nordeuropas mest moderne atletikanlæg, da de seks løbebaner rundt stadion belægges med det kostbare kunststof tartan. Længde- og trespring flyttes over foran den nye hovedtribune, og der anlægges en ny bane til spydkast. Projektet er muliggjort af en millionbevilling fra kommunen. De røde tartanbaner er vandafvisende og kan bruges i alt slags vejr. Ind mod fodboldbanen lægges afløbsrender til regnvand. Anlægget indvies den 23.-24. juni med det internationale atletikstævne Tartan Games.

  • 1973

Stadion istandsættes for 365.000 kr. Stadionbygningen males for første gang siden 1953, der bliver installeret et nyt højtaleranlæg, og ståtrinene asfalteres. Man får også et nyt cafeteria.

  • 1974

Aarhus Idrætspark præsenterer et projekt til en ny hal, som skal ligge bag ved Ebeltoft-tribunen i stadions vestlige ende. Halprojektet er udarbejdet af C.F. Møller og koster 8 mio. kr., som skal finansieres ved et afdragsfrit lån hos kommunen og et offentligt lån med kommunegaranti. Den 45 gange 80 meter store hal skal have 450 tilskuerpladser og bruges til træning og mindre. På området mellem Stadion og den nyere Marselisborghallen vil man senere opføre en stor opvisningshal med plads til 7.000 tilskuere.

  • 1975

Aarhus Idrætspark får byggefirmaet Bruun og Rasmussen til at udarbejde en plan for en stor opvisningshal på arealet mellem stadion og Marselisborghallen. Rådmand Thorkild Simonsen mener imidlertid, at et musikhus og lokale træningsfaciliteter i den nye storkommune har højere prioritet. Han vil dog gerne arbejde for, at stadion får en træningshal.

  • 1976

I Aarhus Kommunes budget for de kommende tre år er afsat 300.000 til projektering af en kommende storhal. Aarhus Idrætspark bevilges desuden et rente- og afdragsfrit lån på 5,2 mio. kr. til at købe Marselisborghallen af Tivoli Friheden, som har opført hallen til udstillingssted i 1968. Fremover er det meningen, at hallen udelukkende skal bruges til idræt.

  • 1977

Stadionhallen fra 1954 moderniseres i forbindelse med, at Aarhus skal være vært ved VM i håndbold i 1978. Belysningen optimeres til 8-900 lux for at sikre ordentligt lys for spillerne og gode billedgengivelser på farve-TV. Omklædningsrum og toiletforhold forbedres. Den gamle hal får også en overhaling.

Marselisborghallen indvies til idrætshal for atletik og tennis efter en ombygning til 1,5 mio. kr.

  • 1978

I forbindelse med planer om at fælde skov for at udvide parkeringspladsen, foreslår Danmarks Naturfredningsforening at flytte væddeløbsbanen uden for byen og etablere et rekreativt areal på området.

  • 1979

Debatten om storhallen blusser op, da Thorkild Simonsen af økonomiske grunde først vil undersøge behovet for en storhal, før byggeriet sættes i gang.

  • 1983

Aarhus Idrætspark præsenterer et ambitiøst projekt til 300 mio. kr., hvor planen er at opføre et kongrescenter og tre haller på væddeløbsbanen, som skal flyttes til Vilhelmsborg. Projektet er udarbejdet af arkitekterne T. Skovgård Sørensen og Hans Knudsen, landskabsarkitekt Valdemar Carlsen samt ingeniørfirmaet Christensen og Hoffmeister. Der skal opføres en stor hal med plads til 7.500 tilskuere, to mindre haller til sportsarrangementer og udstillinger og et kongrescenter med hotel og restaurant. Væddeløbsbanens inderareal er tænkt som byens nye fælled og skal anvendes til cirkus og friluftskoncerter i stil med Tangkrogen. Ved at kombinere idræt og kommercielle aktiviteter vil Idrætsparken gøre projektet uafhængig af kommunale tilskud.

  • 1984

Idrætsparken vil finansiere den nye Aarhus-hal og kongrescenter med obligationslån, som kræver kommunegaranti. Regeringen har imidlertid indført loft over kommunale tilskud, og Idrætsparken ønsker desuden lovning på et årligt kommunalt milliontilskud til vedligeholdelse. Der nedsættes et udvalg til at overveje projektet.

  • 1985

En plan om at opføre et kongrescenter i midtbyen og en messehal i Hasselager spænder ben for Idrætsparkens projekt. Dog bevilges et årligt tilskud på 1,5 mio. kr. til vedligeholdelse af Idrætsparkens eksisterende anlæg fra og med 1986.

  • 1986

Idrætsparken får udarbejdet et revideret projekt med en ny stadionhal til 145 mio. kr. Hallen skal have plads til 7.500 tilskuere og ligge på bane 2 vest for Ebeltoft-tribunen.

  • 1987

Byrådet præsenteres for et barberet projekt, hvor den projekterede storhal nu kun skal have plads til 5.000 tilskuere og koste 130 mio. kr. Byrådet afsætter penge til en forundersøgelse.

Aarhus Idrætspark siger nej til at lade AGF Fodbold ApS modernisere stadion for 60 mio. kr. fra private investorer mod at få fri leje i 20 år.

  • 1988

En konsulentrapport af Byggedata-plan og PLS Consult vurderer, at den projekterede idrætshal vil være afhængig af driftstilskud, da kommuneplanen har lagt sig fast på et messecenter i Hasselager og et kongrescenter i midtbyen. Aarhus Idrætspark har fået arkitektfirmaet Sahl Thomsen og Hans Knudsen til at udarbejde en plan for en ellipseformet hal med teleskopisk indrettede tilskuerpladser. Hallen skal både bruges idræts- og kulturarrangementer samt messer, men byrådet afviser at yde bloktilskud til projektet.

Aarhus 1900 Tennis præsenterer et alternativt halprojekt til 60 mio. kr. Projektet er tegnet af Finn Grabowski, som vil placere to sammenhængende haller til henholdsvis opvisning og træning vest for stadionbygningen. De to haller skal forbindes til stadionbygningen med en foyer med restaurant og cafeteria. Hallerne skal huse en række Team Danmark-centre. Aarhus 1900 Tennis ender med at satse på et Team Danmark-center for tennis i Lyseng ved Højbjerg.

  • 1989

Aarhus Idrætspark omdannes til en fond med en bestyrelse, hvoraf to medlemmer udpeges af byrådet. Der udarbejdes en plan for at konvertere alle stadions ståpladser til siddepladser frem mod 2000 for at opfylde FIFA’s krav om tilskuerpladser ved internationale fodboldkampe. Af stadions i alt 22.000 tilskuerpladser er nemlig kun 3.750 siddepladser.

  • 1990

Planen om en storhal opgives, da Aarhus Idrætspark ikke kan finde private investorer og byrådet skal spare 275 mio. kr. i det kommunale budget.

Aarhus Stadion får en elektronisk lystavle til 2 mio. kr. Indtil da har en mand ændret scoringstavlen manuelt på en lille balkon ved siden af et ur.

  • 1992

Aarhus Idrætspark indvier et Team Danmark-Center til 14 mio. kr. Bygningen ligger vest for den gamle stadionbygning og er holdt i samme røde farve. Centeret indeholder en hal på 45 gange 25 meter, og der er plads til fem badmintonbaner, tre volleyballbaner og en håndboldbane. Der er også rum til styrketræning, lægeværelse, fysioterapi og 24 gæsteværelser til udenbys gæster.

  • 1994

Efter en udbygning er der ti elitesportscentre i Team Danmark-Centret for atletik, badminton, basketball, bordtennis, brydning, sportsdans, kapgang, volleyball, boksning og håndbold.

  • 1995

Byrådet beslutter, at stadion skal have en ny tribune og en ny storhal, som skal ligge på arealet mellem Team Danmark-Centret og Cykelbanen.

  • 1997

BBP Arkitekter vinder en konkurrence om en samlet løsning for renovering af stadion og den nye storhal, som skal stå færdig i 2001. Hallen skal have form som en skål med 5.000 tilskuerpladser langs siderne. Stadion skal have nye tribuner, nyt atletikanlæg og nyt indgangsparti.

Søjlegården moderniseres for 15 mio. kr.

  • 1998

Aarhus Fremad og Skanska A/S præsenterer en plan for et nyt superstadion, som skal ligge i Brabrand ved krydset mellem Viby Ringvej og Åhavevej. ”Continental Park” er tænkt som en portal til Aarhus og skal også indeholde et indkøbscenter og diverse fritidsaktiviteter. Projektet finder ingen opbakning, da byrådet har valgt at satse på det eksisterende stadionprojekt.

Stadion får i folkemunde tilnavnet ”Aarhus Svømmestadion”, da problemer med vand på et nyt græstæppe gør, at efterårets fodboldkampe må aflyses. Året efter løses problemet ved at skifte græsset.

  • 1999

Rådmand Niels Eskildsen tager det første spadestik til den ny idrætshal og modernisering af stadion. Byggeriet er budgetteret til at koste 230 mio. kr. Hallen med plads til 4.800 tilskuere skal stå færdig i 2000 og det nye stadion med plads til 22.000 i 2001.

  • 2000

Den nye storhal indvies med et musikstykke komponeret til lejligheden af Thomas Helmig. Hallen, som får navnet Arenaen, har form som en skål med en bane i midten og 4.800 tilskuerpladser langs siderne. Indgangspartiet er af glas og bygningen er holdt i røde og hvide farver som resten af Idrætsparken. Da en del af tilskuerpladserne ikke er færdige, holdes den endelige indvielse med fest og håndboldlandskamp først den 14. og 26. marts 2001. Det kritiseres, at Arenaens døre er for lave til at få musikudstyr ind i hallen. Foyerens trægulv bliver først lavet efter åbningen. I 2007 ender en retssag mellem kommunen og bygherren Skanska med, at byen får en regning på 30 mio. kr. for ekstra arbejde, mens Skanska skal betale 1 mio. kr. for det dårligt udførte trægulv.

  • 2001

Første etape af stadions renovering er et nyt atletikanlæg, der indvies den 7. juli. Antallet af løbebaner og sprinterbaner er udvidet fra seks til otte, så anlægget lever op til internationale standarder. Indvielsen af de nye tribuner finder sted i forbindelse med en kamp mellem AGF og Brøndby den 29. oktober. Det nye tribunanlæg består af en hovedtribune langs stadionbygningen og en krans af tribuner øst, vest og syd om stadion. Tribunerne er i to dæk med åbninger i siderne ud mod den omliggende skov og gennemsigtig overdækning, så man undgår slagskygger. Der er også kommet en ny publikumsindgang og nye toiletter. Det nye lysanlæg leverer 1.200 lux mod det tidligere på 500 lux.

Det besluttes at udlicitere Aarhus Idrætspark pr. 1. januar 2005. Indtil skal Idrætsparken drives af Fonden Aarhus Idrætspark med en bestyrelse bestående af seks erhvervsfolk.

  • 2003

Den 3. august bliver Aarhus Idrætspark omdøbt til Atletion. Navnet og logoet med sejrsflamme, som er designet af Per Mollerup, skal brande idrætsparken som en international attraktion i forbindelse med den kommende udlicitering. Arenaen bliver ved samme lejlighed til Arena og får en cafe ved navn Café Break.

  • 2005

Driften af Atletion overtages af Aarhus Elite A/S. Aktieselskabet er dannet af AGF Fodbold og håndboldklubben Århus GF, som har vundet udbuddet over Fonden Aarhus Idrætspark og Parken Entertainment A/S. Aarhus Elite A/S er moderselskab for selskaberne Atletion A/S, AGF Fodbold A/S, Århus GF og Aarhus Event & Media A/S.

  • 2006

Atletion omdøbes til NRGi Park og Arena som led i sponsoraftale mellem Aarhus Elite og energiselskabet NRGi.

  • 2007

Aarhus Elite forhandler med væddeløbsbanen om et Sportscampus, som skal anlægges under væddeløbsbanen med multihal til 18.000 tilskuere, hotel og skøjtehal.

  • 2009

Rådmand Jacob Bundsgaard indgår en ny driftsaftale med Aarhus Elite, som betyder, at en større del af klubbernes træningstid i stadionhallerne kan inddrages til events. Aarhus Elite får også et rentefrit lån på 30,4 mio. kr. til renovering af stadions VIP-lounges, toiletter og boder samt en rampe til at bringe udstyr ind og ud af Arena.

  • 2010

Århus GF forlader Aarhus Elite og bliver til Århus Håndbold. Aarhus Elite vil fremover koncentrere sig om AGF og Atletion og frasælger de fire underselskaber Bakken Bears ApS, Aarhus Elite Badminton A/S, Aarhus Elite Floorball og Aarhus Elitedans.

  • 2011

Sportshotellet i Team Danmark-Centret omdannes til sportskollegium med 28 værelser til unge eliteidrætsfolk, men sportskollegiet flytter til Dalgas Avenue i 2014.

  • 2013

Aarhus Elite døjer med underskud og får et årligt driftstilskud på 5 mio. kr. mod en ny driftsaftale, der giver klubberne mere træningstid i hallerne.

  • 2014

Friis & Moltke udarbejder en plan til et ”intimt” fodboldstadion, hvor løbebanerne er fjernet, så publikum kommer tættere på kampen. I forslaget er banen vendt 90 grader, og siderne er overdækkede. Forslaget kommer i forlængelse af en debat om at flytte atletikken til Viby Stadion, da atletikstævnet Århus Games er ophørt på grund af for få tilskuere.

  • 2015

NRGi Park og Arena omdøbes til Ceres Park og Arena, da bryggeriet bliver ny hovedsponsor.

Stadions løbebane får ny belægning i forbindelse med det kommende Europamesterskab for Masters i 2017.

  • 2016

AGF starter en indsamling for et nyt fodboldstadion med hjemmesiden Nycerespark.dk, hvor man kan købe støttebeviser til 100 kr. Fan Trust Aarhus, som består af AGF-fans og -aktionærer, sender et åbent brev til byrådsmedlemmerne med opfordring til at støtte sagen. I byrådet foreslår Venstre at frasælge cykelbanen og væddeløbsbanen for at skaffe penge til formålet, mens de konservative vil privatisere stadion. Det besluttes at lade et uafhængigt konsulentfirma undersøge mulighederne.

  • 2018

Team Danmark indvier Sportens Hus, som skal forske i, hvordan eliteidrætsudøvere kan forbedre deres resultater. Centret er et samarbejde med Institut for Idræt og er finansieret af Salling Fondene.

Rådgivningshuset PwC præsenterer en rapport med fire scenarier for etablering af et nyt fodboldstadion. I alle scenarier skal atletikken have sit eget stadion ved siden af det nye fodboldstadion, som i de to sidste skal finansieres ved at flytte væddeløbsbanen og udstykke området til boliger. Planen indebærer dog, at væddeløbsbanen flytter frivilligt inden lejekontraktens udløb i 2030.

  • 2019

Et flertal i byrådet peger på muligheden af at finansiere det nye fodboldstadion ved at udstykke området med væddeløbsbanens hestefolde til boliger, da lejekontrakten for dette område kun går til 2021. Planen støder på protester fra borgergruppen ”den grønne kile”, som vil gøre området til et rekreativt område og flytte stadion for enden af den kommende Marselistunnel. I december tilbyder Salling Fondene og forretningsmanden Henrik Lind 500 mio. kr. til et nyt stadion mod, at borgerne i området inddrages i en helhedsplan for den grønne kile omkring stadion, som får navnet Vision Kongelunden.

  • 2020

Trine Ribergaard Skammelsen ansættes som projektdirektør for Vision Kongelunden, som ud over Aarhus Idrætspark også omfatter Jydsk Væddeløbsbane, Aarhus Cyklebane, Marselisborghallen, Ole Rømer Observatoriet, Mindeparken, Rømerhaven, Forstbotanisk Have, Den Uendelige Bro, Marselisborg Slot og Havreballe Skov. Planen er at skabe et sammenhængende rekreativt område for idræt og events.

Begivenhederne

  • 1920

Lørdag den 5. juni indvies Aarhus Idrætspark med pomp og pragt og under overværelse af kongeparret og en flok indbudte gæster. Da det er Grundlovsdag, har flere af de indbudte rigsdagspolitikere dog takket nej. Kl. 13 fører direktør og leder af idrætsparken, Frederik Lausen, Christian X og dronning Alexandrine ind i den pyntede tennishal. Der er opsat to tribuner til madrigalkor, en dannebrogsdækket talerstol og en forhøjning i mørkerødt fløjl med to gyldne stole til kongeparret og deres følge. Først opføres en kantate komponeret til lejligheden af Aage Hoffmeyer. Derpå holder direktør Lausen en tale fulgt af borgmester Jakob Jensen og formanden for Dansk Idræts Forbund, overretssagfører Nathansen. Efter en recitation af en skuespiller og endnu en kantate sluttede indvielsesceremonien med en gymnastikopvisning og tre fægtekampe.

Søndag den 6. juni holdes et stort åbningsstævne med 4-5.000 tilskuere. Mens regner strømmer ned, marcherer et optog af sportsfolk ind på stadion og tager opstilling foran kongeparret, som sidder i en loge på tribunen overfor stadionbygningen. Efter en tale af DIF-formanden Nathansen begynder et atletikstævne med kuglestød, højdespring, 1.500 og 3.000 meter løb, hækkeløb, længdespring og til sidst et stafetløb. Midt i stævnet spiller AGF og AB den første fodboldkamp på stadion, som de tabte 0-2. Om aftenen var der et nyt arrangement med promenadekoncert og festfyrværkeri.

  • 1921

Den 25. marts giver forstanderen for Ollerup Idrætshøjskole, Niels Bukh, den første af flere gymnastikopvisninger i stadions tennishal. Efter en indmarch under dannebrog giver 21 muskelsvulmende mænd kun iført badebukser en opvisning i ”primitiv gymnastik”. Bukh har udviklet denne form for idræt for at forebygge stivhed og dårlig holdning. Derpå følger en opvisning i almindelig idrætsgymnastik, som imponerer det aarhusianske publikum.

  • 1923

Den 10-12. maj er Aarhus Idrætspark ramme om et stort skoleidrætsstævne med 900 deltagere fra hele landet og endnu flere tilskuere. Dagen begynder med, at et optog af deltagerne bevæger sig fra byen og ind på stadion under vajende faner og til musik af et aarhusiansk skoleorkester. Børnene tager opstilling skolevis foran tribunen, hvorfra der er taler af skoledirektør Buur, skolestævnets fader Holger Nielsen og undervisningsminister Appel. Derpå begynder stævnet med gymnastikopvisninger i tennishallen, mens der samtidig spilles fodbold og håndbold på stadion. Foran tribunen viser en trup spejdere fra Hellerup deres færdigheder. Dagens højdepunkt er en masseopvisning, hvor 900 drenge og piger med ensfarvet tøj laver koreograferede legemsøvelser. Jublen vil ingen ende tage, da pigerne danner et levende dannebrog ved at falde til jorden iført røde og hvide huer. Stævnet fortsætter i to dage med flere opvisninger og fodboldkampe.

  • 1925

700 dansk-amerikanere er inviteret til Mindeparkens indvielse den 5. juli, som slutter med en festmiddag i tennishallen. I dagens anledning er hallen pyntet som en flagformet kæmpeskål. Mens gæsterne beværtes med lammesteg og is, holdes en række taler. Borgmester Jakob Jensen byder velkommen og udtrykker de danskes glæde over deres landsmænds arbejde i USA. Operasanger Hakon Dons underholder med nationale sange, hvorpå statsminister Stauning holder en halvironisk tale om Aarhus’ bestræbelser på at blive lige så stor som hovedstaden. Stemningen bliver dog reddet, da brodersamfundets overtillidsmand, Julius Andersen fra St. Louis, holder en tale på gebrokkent dansk og slutter af med tre ”cheers” for Aarhus. De følgende år sluttes mindefesterne af med festmiddage for dansk-amerikanerne i stadionhallen.

Søndag den 2. august er 7-8.000 aarhusianerne på stadion for at høre en koncert med et orkester bestående af 350 drenge fra Frivilligt Drenge Forbund. FDF-stævnet begynder med gudstjeneste i domkirken efterfulgt af indmarch på stadion om eftermiddagen. Der er danske spejdere klædt i hvidt og svenske klædt i grønt. Med deres FDF-faner og dannebrog danner drengene en formation foran tribunen, hvor kronprins Frederik som stævnets protektor har taget plads. Generalsekretær Axel Bang holder en tale til kronprinsen, hvorpå koncerten indledes af det danske FDF-orkester. På et podie foran tribunen dirigerer læge Rosing Schow det enorme orkester. Derpå synger kongelig hofsanger Victor Cornelius fra stadionbygningens balkon akkompagneret af en pianist. Det svenske FDF-orkester giver et par numre og efterfølges af det danske. Dagen slutter med, at alle synger nationalsangen ”Kong Christian” med blottede hoveder og råber hurra for Danmark.

  • 1926

Den 19. juli forlægges afslutningsfesten for en stor FDF-lejr på Marselisborg til tennishallen, da regn gør det umuligt at afholde arrangementet på væddeløbsbanen. 1.000 aarhusianere har forsamlet sig på tilskuerpladserne, da 2.200 spejdere marcherer syngende ind i salen. Festen begynder med musik, hvorpå FDF-lederen Gunnar Engberg holder tale om betydningen af det kristne ungdomsarbejde og opfordrer drengene til at føre idealerne og tonen fra lejren ud i hverdagen, når lejren er slut. En flok indbudte spejdere fra England synger og der sendes ”salonraketter” op i stedet for det aflyste fyrværkeri, mens orkestret spiller ”Aarhus Tappenstreg”. Aftenen slutter af med en bøn og drengene marcherer tilbage til lejren.

Den 28. juli er stadionhallen ramme om et offentligt møde afholdt af Georgist-bevægelsen, som arbejder for højere skatter på jordejendom. Mødets leder, Vejlby-præsten Geert Jørgensen, byder velkommen til de 500, som har fundet vej til stadion. Først taler ingeniør Folke om, at reform af jordskylden kan redde demokratiet fra mistillid og foragt. Hovedtaleren er den engelske Labour-politiker, Andrew Mac Laren, som roser borgmester Jacob Jensen og taler om de engelske minearbejderes seneste strejke og den engelske skattepolitik. Til sidst roser den tyske landdagsmand Bartels den seneste danske reform af jordskylden.

Den 12. september kan man opleve en koncert med 1.600 skolebørn i tennishallen. Først synger alle en række fædrelandssange akkompagneret af et blæserorkester. Dernæst synger børnene fra skolerne nord for åen og syd for hver for sig for til sidst at slutte med et par fælles sange. Efter den sidste kraftfulde sang, ”Vaj højt, vaj stolt og frit vores flag” takker fabrikant Wied de forsamlede skolekor og deres sanglærere for at slutte af med at udbringe et leve for det kommende aarhusianske universitet, som besvares med tre hurra’er af børnene og publikum.

  • 1927

Den 6. juli er 600 beboere på De Gamles Hjem på skovtur til stadion. Der er stort kaffebord i tennishallen med koncert af det kommunale orkester og underholdning ved skuespiller Foss. Dagen slutter med tale af pastor Sennels, hvorpå de gamle vender hjem.

  • 1928

Den 20. juni giver det Bergensiske Sangkor ”Brage” en friluftskoncert på stadion. Det norske kor på 44 mand synger en række populære sange og dirigeres af organist L. Heggen. Til sidst synges ”Det er et yndigt land” og ”Ja, vi elsker dette landet”, så ikke et øje er tørt.

Den 3. juli spiller Aarhus Orkesterforening en friluftskoncert foran stadions tribune, som er fyldt med 3.000 musikglade aarhusianere. Iført kjole og hvidt svinger dirigenten Carl Overgaard taktstokken foran det 50 mand store orkester. Først opføres et par stykker af Elverhøj med kongesangen, som får tilhørerne til at blotte deres hoveder. Derefter et potpourri spændende fra ”An der schönen blauen Donau” over Charleston-jazz til Lumbyes champagnegalop, som bliver den festlige afslutning på koncerten.

  • 1929

Sankthansaften afholdes et storslået ridderspil på væddeløbsbanen. Ridderspillet er arrangeret af en komité bestående af borgmester Jacob Jensen, kommandant Irgens Bergh, kaptajn Buchwald og idrætsparkens leder, købmand Sjørup Jørgensen. Historien er, at dronning Margrethe den første ankommer efter at have redet bygrænsen ind og holder en turnering for sine riddere. Ridderspillet begynder med et optog med dronningen i spidsen fulgt af riddere til hest og til fods en flok folkedansere, der agerer almue. Efter at tolv væbnere har danset en skjolddans, begynder turneringen, som slutter af med folkedans og ringridderspil. Tøjhuset og Det Kongelige Teater har stillet dragter og rustninger til rådighed for ridderne, som spilles af ryttere fra byens feltartilleriregiment. 4.000 aarhusianere trodser regnen for at se ridderspillet.

  • 1930

Den 5. juni fejres stadions 10-års jubilæum med et stort idrætsstævne. Dagen begynder med en tennisopvisning, hvor den danske mester Einer Ulrich – Lars Ulrichs farfar – spiller mod juniormesteren Anker Jacobsen. Om eftermiddagen skydes festen i gang med en indmarch af den aarhusianske idræts topfolk, hvor AGF’s fodboldhold glimrer ved sit fravær. Derefter holdes et stort atletikstævne efterfulgt af et cykelløb med udenlandske ryttere.

Den 8. august spiller et 65 mand stort orkester en symfonikoncert i stadionhallen. Koncerten er led i musikfestivallen ”Tonernes Uge” og er arrangeret af Aarhus Orkesterforening. Kongelig kapelmester Georg Høeberg dirigerer koncerten, som overværes af kronprins Frederik.

  • 1932

Den 29. maj er stadion ramme om et stort børnegymnastikstævne, hvor 2.000 aarhusianske skolebørn laver opvisninger for 4-5.000 tilskuere. Ved 13-tiden marcherer deltagerne ind på stadion. Drengene er iført mørkeblå bukser og hvide skjorter, pigerne mørkeblå kitler og hvide sokker. Borgmester Jakob Jensen holder en indledningstale, hvor han betoner nødvendigheden af legemsøvelser, så skolebørnene kan holde legemet rankt. Først laver drengene en opvisning under kommando af lærer P. Schultz, hvorpå lærerinde Johanne Larsen dirigerer pigernes opvisning. Herefter tager alle børnene opstilling og synger ”Jylland mellem tvende have”. Gymnastiklærer K.A. Knudsen slutter stævnet med en appel til forældre og skole om betydningen af at give børn veludviklede, hvorefter børnegymnasterne marcherer ud.

  • 1933

Den 25. juni holder Dansk Gymnastikforbund sit femte kvindegymnastikstævne på stadion. Der deltager ca. 500 unge kvinder, men kommer kun 3-400 mennesker. Efter at deltagerne er marcheret med foreningsflaget i spidsen og til musik fra et højtaleranlæg, holder stævnets præsident, skoledirektør Sejerholt, en tale, hvor han fremhæver deltagernes ”klare øjne, friskhed, frejdighed og harmoni”. Der er opvisninger med fire hold på plænen samtidig efterfulgt af en fællesopvisning ledet af byens førende gymnastiklærer, Anne Marie Børup. Et hold på 12 grønklædte piger danser en yndefuld menuet, hvorpå der er udmarch under afsyngelse af midsommersangen. Om aftenen er der fest og dans i stadionhallen.

Den 9. september åbner Det jydske Haveselskab en stor haveudstilling på stadion i anledning af selskabets 60-års jubilæum. Den arkitekttegnede udstilling inddrager begge stadionhaller, søjlegården og den nye fodboldbane. Søjlegården er dekoreret med grangrene, laurbærtræer og blomster, som dækker statuen i bassinet. Atletikhallen er dækket af en grøn plæne med små bassiner og fontæner med vingede amoriner. Rundt om plænen er en sti, hvorfra man kan beundre udstillinger med blomster og sjældne kaktusser på tilskuerlogerne. For enden af hallen er opstillet en bronzestatue af Emil Andersen, som forestiller Pan, men som får tilnavnet ”Guld-Else” i folkemunde. I tennishallen er lavet en allé med fire meter høje søjler, hvorfra der kastes lys på alléen, hvor der er stande for gartnere, frø- og blomsterhandlere. Udenfor fører en lys- og flagallé til en frilandsudstilling med arbejdende gartneri på fodboldbanen.

  • 1934

1. juni er stadion vært for Børnehjælpsdagen, som trækker 20.000 mennesker, så man er nødt til at afvise de sidst tilkommende ved porten på grund af pladsmangel. Showet begynder halv otte om aftenen med en festlig indmarch af Aarhus Politis orkester, som er iført hvide kasketter og hvide handsker og ledes af trompeter Christensen. Politimester Hoeck byder velkommen, hvorefter et hold unge piger fra Katedralskolen viser Bukh-gymnastik. Først afholdes en tovtrækningskonkurrence mellem arbejdspladser, som ender med at Jysk Telefon vinder over havnearbejderne. Der er også kapgang mellem forskellige fag, hvor bagerne går med lagkager på fad, skorstensfejerne med kost og stige, tjenere med ølflasker på bakker etc. Aftenen slutter med en dramatisk opvisning i politihundedressur og brandslukning, hvor en forbryder myrder et ældre ægtepar og stikker ild til deres hus, som slukkes af Falck, mens en politihund finder forbryderen.

Den 6. juli er stadion ramme om en højtidelig faneindvielse i forbindelse med Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegns 75-års jubilæum. Efter et delegeretmøde i Friheden samles 600 krigsveteraner fra hele landet i tennishallen for at påbegynde en flagparade ind på stadion. Indmarchen med de i alt 40 faner foregår til orkestermusik og overværes af 1.000 aarhusianere og æresgæsterne, som blandt andet tæller prins Harald og generalløjtnant With. Derpå holder formand Færch en tale, som er svær at høre på grund af det dårlige højtaleranlæg. Der uddeles 27 hæderstegn til aarhusianske våbenbrødre. Ceremonien slutter med en musik- og gymnastikopvisning af 1900s dame- og herrehold, som får stort bifald.

  • 1935

Den 13-17. august holder Oxford-bevægelsen fem aftenmøder i stadionhallerne, som besøges af i alt 20.000 mennesker fra Aarhus og omegn. Ved det indledende møde den 13. august er begge haller fyldt med 5.000 interesserede og der må arrangeres et friluftsmøde på cykelbanen for 5-600, der ikke er plads til i hallerne. I tennishallen taler bevægelsens karismatiske leder Frank Buchmann for en inviteret skare af byens bedre borgerskab om, at en ny verdenskrig kun kan undgås ved en indre ”forvandling”. Han bliver efterfulgt af udenlandske omvendte og bevægelsens danske leder, stiftsprovst Brodersen fra København. Mødet i atletikhallen ledes af en engelsk præst og mødet på cykelbanen af en dirt track-kører. Oxfordmøder på stadion og andre steder i byen trækker fulde huse de efterfølgende dage. På selve stadion holdes kvinde- og ungdomsmøder, som trækker 1.000 tilhørere.

Den 21. juni er begge stadionhaller ramme om et socialdemokratisk vælgermøde, hvor 7.000 kommer for at vise deres opbakning til ”føreren”, statsminister Thorvald Stauning. Kl. 20 er begge haller propfyldte, så de sidst tilkomne må nøjes med at få mødet transmitteret via højtalere. Mødet i tennishallen er kun for partimedlemmer. Talerstolen er dækket af en rød dug og omgivet af røde faner. Musikken leveres af DUI’s orkester, som spiller ”Danmark for folket” og ”internationale”. Før Staunings ankomst er der taler af borgmester H.P. Christensen og folketingsmedlemmerne Holger Eriksen og Leonard Hansen. Stauning lader sig først hylde i atletikhallen og modtages derpå i tennishalen med stort bifald. DUI’s børnekor synger ”Vi er børn af arbejderklassen” og Stauning får overrakt en buket blomster af en lille pige. Hans tale er vendt mod de nazistiske tendenser i KU, mod oppositionens økonomiske politik og kommunisterne. Staunings afsluttende appel til ”den store, jyske by” at give socialismens livskraft mødes med stort bifald. Efter mødet begiver et fakkeltog med 10.000 støtter sig fra stadion til Bispetorv, hvor Stauning holder endnu en tale for 30.000 mennesker.

  • 1936

Den 29. marts er der fuldt hus i stadionhallen til en opvisning med Paula Mikkelsens danseskole. Særligt de farvestrålende kostumer gør lykke. I danseoptrinnet ”Kongens slot” er børnene klædt ud som negre, soldater, eventyrprinser og -prinsesser. Showet slutter af med en opvisning af step-, gymnastik- og plastikhold.

  • 1937

Den 24. januar holder Danmarks Nationalsocialistiske Parti møde i stadionhallen. Dagen begynder med en demonstration, hvor 360 nazister med føreren Fritz Clausen i spidsen marcherer gennem Aarhus med hagekorsfaner og orkestermusik. Demonstrationen beskyttes af 100 politibetjente, da kommunister arrangerer en moddemonstration. Uroen fortsætter ved stadion, hvor det lykkes kommunisterne at erobre en fane fra SA-mændene i søjlegården og afbryde lyset under Fritz Clausens tale til de 2.000 aarhusianere, der kommer til mødet.

Den 28. juli holder den engelske Labour-politiker George Lansbury et foredrag i stadionhallen om sine idealistiske, men hidtil forgæves bestræbelser på at skabe fred og fremme nedrustning i Europa. Lansbury er inviteret til Aarhus af de socialdemokratiske foreninger og bydes velkommen af folketingsmand Holger Eriksen og borgmester H.P. Christensen. Lansbury kvitterer for gæstfriheden ved at rose Danmark for at være fredeligt land uden samme sociale ulighed som sit hjemland.

  • 1938

SIKA - De Samvirkende Idrætsklubber i Aarhus – fejrer 40-års jubilæum med en stor idrætsfest på stadion. Idrætsfesten begynder en indmarch anført af politiorkesteret og efterfulgt af SIKA’s bestyrelse og de deltagende idrætsudøvere under 14 faner. Lidt over 3.000 tilskuere har fundet vej til stadion. Først er der taler af SIKA’s formand, J.C. Christensen og borgmester H.P. Christensen. Eva Arndt, som netop har vundet europamesterskabet i svømning i London, modtager et guldarmbånd med byvåbenet af borgmesteren. Fire andre idrætsfolk hædres ligeledes for deres indsats med fri adgang til stadion i fem år. Derpå spilles en fodboldkamp, hvor AGF slås af AIA, og til sidst en stor gymnastikopvisning af AGF’s damer. Da mørket falder på, er der musik og festfyrværkeri efterfulgt af fest og dans i tennishallen.

  • 1939

I forbindelse med Rundskuet (Festugens forløber) er planlagt et stort show på stadion om aftenen den 1. september. Stafetløbere fra 1900 skal løbe med brændende fakler mod stadion ad fire hovedlandeveje med start i Odder, Stilling, Lading og Løgten. Mens løberne nærmer sig, afholdes en ”Fagenes konkurrence” på stadion, hvor forskellige fag skal dyste imod hinanden i forskellige discipliner. Der er også planlagt opvisninger med AGF’s lingiadehold, 1900s elitemandshold og atletikklubben Jess fra Odder. Belysningen skal leveres af Aarhus Belysningsvæsen og Zone-redningskorpset og festen skal slutte af med et fyrværkeri. Desværre udbryder 2. verdenskrig samme dag, så showet må aflyses, da landet mørkelægges af frygt for et tysk angreb.

  • 1940

Den 26. august mødes 25.000 mennesker til alsang på stadion. Alsang var en række sangstævner, der blev afholdt over hele landet i begyndelsen af besættelsen. Ved at synge nationalsange i fællesskab ønskede arrangørerne at styrke nationalfølelsen i den svære tid. ”Folkesangen” på stadion er det andet de tre første aarhusianske alsangstævner i sommeren 1940, hvor det første blev afholdt på Bispetorv og det sidste i Mindeparken. Alle trak tusindvis af mennesker.

  • 1941

Den 23. juni er 5.000 mennesker til stor Sankthansfest på cykelbanen. Der er bl.a. cykelløb mellem børn, journalister, brandmænd og Falckreddere samt et ”Babs”-løb mellem fire cykelryttere klædt i mamelukker og guldbroderede nederdele. Fire rigtige ”Babs”’er fra Reginacafeen synger swing og til sidst synges midsommervisen under anførsel af operasanger Winding. Overskuddet går til Banerytternes Skadefond.

Den 30. juni er stadion for første gang ramme om Fagenes Fest, som indleder byjubilæet og er arrangeret af Arbejdersport. Arrangementet trækker knap 10.000 mennesker. Festen begynder med indmarch anført af DUI’s orkester, hvor deltagerne er klædt i deres arbejdstøj. Efter taler af blandt andet borgmesteren og alsang begynder konkurrencerne. Der kapløb mellem tjenere og servitricer med bakker og service, tovtrækning mellem hudassistenter og fabriksarbejdersker, cykelløb mellem cykelbude og mange andre sjove konkurrencer, som transmitteres i radioen med kommentarer af Gunnar Nu Hansen. Successen gentages hvert år indtil 1946 og genoplives derefter kun i 1949, 1959 og til Festugen i 1966.

  • 1942

Den 10. juni afholdes for første gang siden 1932 den aarhusianske skoleidrætsdag på stadion. Dagen begynder med en indmarch af de 2.800 deltagende skolebørn og en tale af skoledirektør Sejrholt, hvorefter der er fællessang. Eftermiddagen går med holdvise opvisninger og folkedans. Om aftenen afholdes en stor fest med 12.000 tilskuere, hvor der er opvisning af gymnastiklærer Pouly Petersens 1.200 piger, som kommer ind på stadion som en stor orm og folder sig ud i en blomst. Der er også fodboldfinalekampe for folke- og mellemskolerne, stafetløb for drenge og opvisning i folkedans af 250 piger i nationaldragter.

  • 1945

Den 13. maj markeres befrielsen på stadion med en fodboldkamp mellem et hold af frihedskæmpere fra 1900 og udvalgte spillere fra den engelske A-Squadron, 1st Royal Dragoons, som var blandt de første engelske tropper i Danmark efter den tyske besættelse. Danskerne vinder 4-3 over deres gæster. Før fodboldkampen holder idrætsparkens formand, Axel Jensen, en tale, hvor han udtrykker håb om, at stadion atter må blive skuepladsen for internationale begivenheder og at sporten må blive formidler af fred mellem folkene efter den onde tid. Derpå slår en lavtflyvende RAF-Mosquito et sving ned over stadion som en hilsen fra RAF. 9.000 ser kampen, som vindes af frihedskæmperne med 4-3 over gæsterne.

Den 5. juni markeres stadions 25-års jubilæum med en lille reception, da der ikke er råd til større fejringer og tyskerne har efterladt den endnu stående stadionhal i slet stand.

Den 9. juni finder en højtidelighed for den nyopståede danske hær sted på stadion med optog af 1.000 soldater og fanehejsning. Musikken leveres af et 20 mands militærorkester, som har taget opstilling i træskoform på plænen. Garnisonskommandant la Cour-Petersen holder en tale, hvor han byder den 3. livgardebataillon velkommen til byen og udråber et leve for den danske værnemagt, som besvares af de 1.000 tilskuere med begejstrede hurraråb. Om aftenen er der fest for soldaterne i stadionhallen med taler af justitsminister Unmack Larsen og andre pinger.

Den 14. juli afmønstrer 2.500 aarhusianske frihedskæmpere under en højtidelig ceremoni på stadion. Efter en indmarch af frihedskæmperne hejses et flag fra Hipokasernen, som skal være brugt som lagen af landsforræderne. Bykommandant Callisen holder en tale, hvor han forsvarer sabotagen med, at den har sparet landet for bombninger. Han understreger desuden, at der ikke har fundet unødvendige arrestationer eller skyderier sted i dagene efter befrielsen.

  • 1947

Den 30. august er 10.000 aarhusianere på stadion for at se et flyvestævne, hvis hovedattraktion er en nymodens helikopter. Stævnet er arrangeret af Aarhus Flyveklub og Rundskuet. Efter en opvisning af sportsfly ankommer helikopteren og lander til stort bifald fra publikum. Miss Aarhus 1947 byder den svenske pilot, ingeniør Wallgreen, velkommen med en buket blomster. Efter en opvisning med sportsflyvemaskiner demonstrer han, hvordan helikopteren kan flyve baglæns, stå stille i luften og gå lodret til vejrs. Helikopteren redder først en marine-Lotte i en gummibåd på plænen og lander derefter til stor jubel på stadionbygningens flade tag.

  • 1948

Gymnasieskolernes 14. gymnastik- og idrætsstævne holdes på stadion den 6. til 8. maj. Den første aften begynder stævnet med indmarch af de 7.000 deltagere til musik af politiorkestret. De bydes velkommen af borgmester Svend Unmack Larsen og undervisningsminister Hartvig Frisch holder en tale. Efter en masseopvisning af 1.600 drenge fra 1. til 3. mellemskolerne i Aarhus begynder flere kampe og opvisninger på én gang. Der er håndboldkampe, langboldkampe, højdespring, gymnastikopvisninger og allersidst en projektørbelyst opvisning i folkedans. Stævnet fortsætter de næste to dage med endnu flere kampe og opvisninger.

  • 1951

Den 22. september er der politihundeopvisning på stadion med 39 hunde af racerne schæfer, dobermann og rottweiler. Der gives opvisning i forbryderjagt med sporjagt, apportering og forcering af høje plankeværker. Blandt de mere finurlige optrin er travløb i sulky, en veldresseret schæfer, der ikke lader sig bestikke af leverpostejmadder, en betjent på cykel med en hund på skuldrene og et par hunde, der springer længdespring over ni liggende drenge.

  • 1954

Den 27. april indvies det nye stadion med en aftenfest for 1.100 indbudte gæster. Festen begynder i den nye stadionhal, hvor musikken leveres af Aarhus Byorkester anført af kapelmester Thomas Jensen, som roser akustikken i den nye hal. Et optog af idrætsfolk bærer 19 faner ind, hvorefter der er taler af stadions formand, Axel Jensen, DIF’s formand André Filtenborg og rådmand Bernhardt Jensen. AGF og AIA spiller en uafgjort fodboldkamp, derpå en håndboldkamp mellem KFUM og et kombineret AGF-AIA-hold og til sidst en opvisning i gymnastik af Anne Marie Børups piger. Aftenen slutter af i den gamle stadionhal med smørrebrød og taler af bl.a. stadions stifter, den 88-årige Frederik Lausen.

Torsdag den 24. juni spiller Aarhus Byorkester sin første af mange koncerter i den nye stadionhal, hvis akustik gør den til byens bedste koncertlokale. Koncerterne bliver et tilløbsstykke og en vigtig del af idrætsparkens indtægter. Til en koncert med gæstedirigent Grethe Kolbe i august samme år kommer 3.000 til stadion for at høre klassisk musik.

  • 1955

I pinsen strømmer 8.000 aarhusianere til stadion for at se en kæmpehval på tolv tons, som er strandet ved Tåsinge. Den ildelugtende hval udstilles på den lille opvisningsbane af Pallis Tivoli, som har lejet den af Skanderborg Slagteris Destruktionsanstalt, hvor den senere bliver flænset og skellettet solgt til zoologisk museum i Svendborg.

Den 28. juli får stadion besøg af den amerikanske vækkelsesprædikant, Billy Graham. ”Gabardine-englen” undsiges af 18 Aarhus-præster, men trækker alligevel 8.200 nysgerrige, hvoraf 2-300 lader sig omvende. Graham optræder på en kæmpetribune i straffesparksfeltet, med plads til Frelsens Hærs orkester og et kor på 130 mand. Efter en gospelsang om Jesus af Beverly Shea begynder Graham sin prædiken om bl.a. ulykkelige hollywoodstjerner, om at spille efter Guds regler og om lykken ved at lade sig omvende. Det hele oversættes til mindre slagkraftige sætninger af tolken, pastor Bredahl-Petersen. Da publikum hvisker og går rundt på plænen, bliver Graham vred og lader tolken læse Paulus’ formaning om de lunkne og ligegyldige i Athen.

Den 15. oktober giver verdensstjernen Louis Armstrong to koncerter i stadionhallen for 7.000 begejstrede unge fra hele Jylland. Det er første gang, at Armstrong optræder i Jylland. Hans jazzband består af Trummy Young på trombone, Edmond Young på klarinet, Barret Deems på trommer, Arvel Shaw på bas, pianisten Billy Kyle og bluessangerinden Velma Middleton. Efter fire timers koncert med høj energi fortsætter ”King Louis” til universitets vandrehal, hvor han udnævnes til æresmedlem af Studenterforeningen på livstid og jammer med studenterorkestret. Selvom det er langt over midnat, fortsætter den utrættelige Armstrong til Aarhushallens Jazz-Circle for atter at blive hyldet. Armstrong giver atter koncerter på stadion i 1959 og 1961.

  • 1956

Den 30. januar demonstrerer Aarhus Traktorlager de nyeste modeller i traktorer på stadion. Over tusind kommer til arrangementet, der slutter af med lodtrækning om Ferguson-traktorer og en fest med solistoptræden i stadionhallen om aftenen.

Den 19. til 22. juli er stadion for første gang ramme om Jehovas Vidners årlige landsstævne. 10.000 deltager i landsstævnet, hvis tema er varig fred i vor tid. De fire dage går med foredrag og undervisning i sektens lære, små demonstrerende skuespil, andagter hver morgen og aften samt en dåbshandling på stævnets sidste dag. Der er åbent for offentligheden til arrangementerne, som både foregår i håndboldhallen og på idrætsparkens område. I alt lader 462 sig omvende på stadion, mens dåben foregår i byens svømmehal. Deltagerne er indkvarteret i to teltbyer i idrætsparken og Frederikshøj samt i private hjem. Bespisningen foregår på samlebånd i et stort telt bag stadionhallen, hvor maden serveres på plastikbakker. Jehovas Vidner vender tilbage i 1965 og har efterfølgende holdt adskillige sommerstævner på stadion.

  • 1959

Den 21. oktober afholdes ”Børnenes færdselsdag” på stadion. 10.000 børn er med til arrangementet, som er et samarbejde mellem Aarhus Politi, Rådet for Større Færdselssikkerhed og Demokraten. Et 60 mands FDF-orkester leder indmarchen med ca. 100 skolepatruljebørn i hvide bandolerer. Efter taler af Demokratens chefredaktør, Hans Rishøj, og direktør Ulrik Durloo fra Rådet for Større Færdselssikkerhed begynder løjerne. Først er der en konkurrence i cykelprøve mellem drenge og piger fra 30 skoler, mens Cirkus Schumann-klovnene Antonio og Kiki underholder på langsiderne. Præmien er to splinternye cykler. Der er også politihundeopvisning og vandkamp med brandslanger mellem personale fra Aarhus Brandvæsen, Falck og Zonen.

  • 1960

Den 9. september fejrer Aarhus Byorkester 25-års jubilæum med en koncert i stadionhallen, som transmitteres på TV. Koncerten indledes med værker af Tjajkovskij og Mozart efterfulgt af to danske uropførelser: Vagn Holmboes ”Monolit” og Niels Viggo Benzons ”5 mobiler”, som er skrevet til lejlighed. Begge værker er både krævende for orkestret og for publikum. Koncerten slutter af med et mere let tilgængeligt stykke af Richard Strauss. Bagefter er der reception på rådhuset, hvor de to danske komponister hyldes.

  • 1962

Den 8. og 9. september holder Sudanmissionen sit årsmøde i stadionhallen. 2.000 kommer den første dag for at høre om missionens arbejde i det nordlige Nigeria. Dagen efter er der missionsgudstjenester i 15 kirker i Storaarhus, flere foredrag og til sidst en festlighed. Til stede ved årsmødet er N.H. Brønnum, som grundlagde missionen i 1913.

  • 1964

Aftenen før folketingsvalget den 22. september holdes valgkampens største møde i stadionhallen. 3.000 socialdemokrater er mødt op for at høre statsminister Jens Otto Krag, der følger en tradition fra Hans Hedtofts tid om at holde valgkampens sidste møde i Aarhus. Jahnsbos orkester og operasanger Poul Bundgaard varmer op med sange fra ”Farinelli”. Mødet ledes af rådmand Rudolf Jensen, der præsenterer de tre aarhusianske folketingskandidater, hvoraf den 70-årige Holger Eriksen især hyldes af forsamlingen. I sin tale kommer statsministeren ind på sin velfærdspolitik, der går ud på at tilpasse sociale ydelser til arbejdslønnen og lover at arbejde for et atomvåbenfrit Norden. Til sidst reciterer hans kone, skuespilleren Helle Virkner, digtet ”Du skal vælge i morgen”, som er skrevet af presseministeriets presseattache, Carl Th. Jørgensen.

  • 1965

Den første Festuge slutter den 12. september med en storslået ”Musik- og ildfest” på stadion. Musikken leveres af orkestre, som om eftermiddagen har spillet i stadionhallen ved Danske Jernbaners Idræts- og Fritidsforbunds internationale musikfestival. Aftenfesten begynder med et optog med 600 deltagere fra Ingerslev Boulevard til stadion. 5.000 er mødt op til showet, som består af orkestermusik, tattoo med Aarhus Pigegarde, opvisning med AGF’s elitegymnaster, folkedans og et veteranbil-kavalkadeløb. Nogle jugoslaviske folkedansere gør større lykke end den afsluttende koncert med Peter Belli og hans band, hvis ”pigtrådsmusik” skurrer i ørerne på det modne publikum. Aftenen slutter med et stort festfyrværkeri og endnu en koncert med Peter Belli i stadionhallen for et ungt og mere begejstret publikum.

  • 1966

Danske Gymnastik og Idrætsforeningers (DGI) 12. landsstævne holdes på Aarhus stadion 14.-17. juli. Første dag indledes stævnet med indmarch af 10.000 idrætsfolk i farvestrålende tøj til musik af Det Fynske Livregiments orkester. Efter en velkomsttale af borgmester Bernhardt Jensen er resten af dagen helliget gymnastikopvisninger. Om aftenen er der fest, som indledes med et fakkeltog fra byen til stadion, hvor der er folkedans og korsang. Stævnet fortsætter de efterfølgende dage med fodbold og gymnastik på stadion, mens håndbold og atletik foregår på Viby Stadion. Om lørdagen afbrydes stævnet, da en 17-årig gymnastikpige dør i et trafikuheld. Den sidste dag sluttes stævnet med besøg af kongeparret og prinsesse Benedikte. Frederik 9. kører ind på stadion og holder en tale, hvorpå kongefamilien overværer et par opvisninger og afslutningsceremonien. Landsstævnet besøges af 25.000 og er den hidtil største sportsfestival i Aarhus.

Jehovas Vidner holder sit tredje landsstævne på stadion i sidste uge af juli. Stævnet kritiseres af atletikudøverne for at ødelægge banerne med blomsterarrangementer, men er samtidig vigtig for idrætsparkens økonomi. Under stævnet får de fleste af byens husstande besøg af vidnerne, der har fordoblet sit medlemstal siden 1950’erne og ejer tre rigssale i Aarhus.

Under årets Festuge genoplives Fagenes Fest på stadion den 11. september. Festen starter på Aaboulevarden med et optog ud til stadion med 32 vogne med medarbejdere og bands fra forskellige Aarhus-firmaer samt otte orkestre og Aarhus Pigegarde. På stadion ser 4.000 publikummer tattoo med pigegarden, og der dystes i discipliner som stafetløb, tovtrækning og sprøjtebold. Frk. Aarhus står for uddelingen af præmier til vinderne.

  • 1967

Den 3. januar er der fuldt hus i stadionhallen, da den folkekære skuespiller Dirch Passer optræder med sit ”Stjernehold” ved Fuglebakkens indendørsstævne i fodbold. Ca. 1.000 går forgæves, da der er lukket 2.800 tilskuere ind i hallen. Stjerneholdets optræden er del af en turne, der skal redde landets små fodboldklubber, som lider under, at publikum svigter fodbolden på grund af TV. Dirch Passer gør sin entre på en trehulet budcykel med sine holdkammerater på ladet, de garvede fodboldspillere Henry Salomonsen, Flemming Nielsen og Per Henriksen. Under Stjerneholdets kampe mod en række aarhusianske oldboyshold klovner Passer rundt på banen, men viser sig også som en habil fodboldspiller. I februar gentages succesen ved Aarhus 1900’s stævne.

Den 18. april fejrer Skovbakken 40-års jubilæum med et show i stadionhallen, hvor overskuddet går til et nyt klubhus. Showet arrangeres sammen med Vestergade 58-lederen Jens Okking, som stiller med et ”kultiveret” håndboldhold mod Skovbakkens oldboyshold. 600 ser den skøre håndboldkamp, som peppes op med striptease af ”Miss Babsenuttio” ved skuespillerinden Elsebeth Steentoft, alt sammen til musik af symfoniorkestret ”Kærne”.

Den 5. juli fejrer Jysk Telegrafregiment 100-års jubilæum på stadion. Festlighederne begynder om morgenen med flaghejsning og taler på Langelandsgades Kaserne. Derpå marcherer en kolonne med 1.100 soldater til stadion, hvor 500 duer slippes løs for at markere, at regimentet indtil for få år siden brugte brevduer. Om aftenen fester 2.000 videre i stadionhallen.

Festugens afslutning markeres dette år af et ”Festival Show” på stadion, som til forveksling ligner det hedengangne Fagenes Fest. Udover optoget med firmavogne til stadion, tovtrækning og tattoo med Pigegarden er der i år også et wild west-show, polske folkedansere og cykelsjov med byens store cykelrytter, Niels Fredborg. Han og fire Miss Aarhus-piger ryger flere gange i en balje i forsøget på at krydse over på gogo-cykler på en tynd planke. Festival Show fortsætter som den folkelige afslutning på festugen indtil 1971. Året efter arrangerer Aarhus 1900 for første gang Marselisløbet som en erstatning for traditionen med Fagenes Fest.

  • 1968

Traditionen tro afholder den socialdemokratiske statsminister Jens Otto sit sidste valgmøde i stadionhallen den 22. januar. 4-5.000 kommer for at hylde Krag, der vil arbejde for fuld beskæftigelse og mener, at de mange nye partier truer samarbejdet over midten i folketinget. Borgmester Orla Hyllested præsenterer de lokale folketingskandidater, og der er underholdning med Helle Virkner, Preben Neergaard og showorkestret ”Kærne”. Årets folketingsvalg ender med, at socialdemokratiet mister regeringsmagten for første gang i femten år.

En af årets store begivenheder i stadionhallen er afskedskoncerten med Hank Marvin and The Shadows den 22. september. Koncerten trækker mange tilskuere, der er knap så begejstrede for opvarmningen med Kjeld & The Donkeys og Gordon Waller fra den opløste duo Peter and Gordon.

  • 1969

Den 27. september er stadionhallen ramme om den ti timer lange beatfestival ”Joy No. 3”. På programmet er tidens største danske grupper: Beefeaters, Burnin’ Red Ivanhoe, Day of Phoenix, Young Flowers, Daddy Coolbreeze og Den gamle mand og havet. Koncerten varer ti timer og koster 15 kr. for en enkeltbillet og 28 for et partoutkort. Stolene er fjernet fra hallen, og publikum opfordres til at iværksætte happenings og lignende aktiviteter i hallen. Maling må gerne medbringes, men stilles ikke til rådighed af arrangørerne som ved de tidligere Joy-koncerter i København. Ca. 1.000 kommer og hører koncerten på stadionhallens gulv.

  • 1970

Den 14. april får stadionhallen fornemt besøg af den verdensberømte pianist og dirigent Daniel Barenboim, der optræder sammen med The English Chamber Orchestra. På programmet er værker af Dvorák, Beethoven og et stykke af Alexander Goehr, som er komponeret specielt til Barenboim, der på det tidspunkt kun har været dirigent i fire år. Det 29-årige musikgeni og hans orkester ender med at give fem ekstranumre for publikum, hvis begejstring ingen ende vil tage.

  • 1972

Den 29. april optræder Harlem Globetrotters for første gang med deres basketballshow i stadionhallen. Det berømte basketballhold fra New York kommer forbi Aarhus i forbindelse med deres Europaturne, hvor de også kommer til Herning, Odense og København. Showet foregår som en kamp mod holdet, Boston Shamrocks, som bliver fuldstændig løbet over ende af artisterne fra Globetrotters. 1.600 aarhusianere skraldgriner sig igennem kampen, der er fuld af klovneri og gakkede indslag anført af ”the clown prince of basketball”, den 40-årige Meadowlark Lennon. Harlem Globetrotters besøger atter stadionhallen i 1991, 1993, 2010 og ventes i 2020.

  • 1973

Den 22. november holder det nystartede protestparti Centrumdemokraterne valgmøde i stadionhallen. Mødet domineres af den karismatiske leder Erhardt Jacobsen, som netop er brudt ud af Socialdemokratiet og har startet valget ved at udeblive fra en afstemning om en udligningsreform. Under mødet harcelerer Jacobsen over Socialdemokratiets venstredrejning og den løgnagtige presse. Tilhørere, der stiller kritiske spørgsmål, får også svar på tiltale.

Aftenen før det for Socialdemokratiet katastrofale jordskredsvalg den 4. december er Anker Jørgensen til det traditionelle sidste valgmøde i stadionhallen. Hans tale er vendt mod Erhardt Jacobsen og Mogens Glistrup, og han lover at arbejde for mere velfærd, selvom oliekrisen har bragt landet i en vanskelig situation. Underholdningen leveres af Villy Christensens orkester, malernes sangkor og Raquel Rastenni, der får hallen til at synge med på sine slagere.

  • 1975

Den 20. november er der premiere på Den Jyske Operas opførelse af Don Juan som ”Arena-opera” i stadionhallen. Operaen er iscenesat af John Price på hallens gulv, mens de 800 tilskuere er bænket på tilskuerpladserne langs hallens sider. Titelpartiet synges af Mogens Schmidt Johansen, mens Hallgerd Benum Dahl er Donna Anna og Claus Lembek tjeneren Leporello. Misfornøjelsen med at Mozarts kendte stykke må opføres i en håndboldhal bruges af fortalerne for, at byen har brug for et musikhus.

  • 1976

Søndag den 4. juli er stadion ramme om byens første friluftskoncert med jazz og rock. ”Århus Festival 1976” er arrangeret af Jazzhus Tagskæggets leder Max Hansen. På programmet er fire sæt med verdensnavnene George Duke & Billy Cobhams band, Shakti, Weather Report og den danske gruppe Secret Oyster, som slutter ved midnatstid. Vejret er fantastisk og af de 7.200 tilskuere smider flere tøjet i bedste 70’er-stil. Stadions idrætsudøvere er knap så glade, da banen efter koncerten er fuld af glasskår, cigaretskod og madrester. Der er også øvet hærværk på det nye atletikanlæg, så en turnering må udskydes.

  • 1978

Den 30. maj afholder byens seks Skt. Georgs Gilder et stort tattoo på stadion. 5.000 kommer og ser Aarhus Politis opvisning med politihunde og motorcykelbetjente, Aarhus Brandvæsen må hente en mand ned fra tribunetaget og slukke en brand med skum, og der er springgymnastik med AGF til moderne rytmer og Den Jyske Pigegardes orkester. Aftenen slutter med et fakkeltog til Tivoli.

  • 1979

Den 21. april åbnes kulturugen DDR-dage i stadionhallen med en koncert af Dresdner Philharmonie. Ved koncerten opføres Beethovens 7. symfoni, Mozarts sidste klaverkoncert og et moderne stykke for violiner af DDR-komponisten Friedrich Schenker. Blandt de 500 tilhørere er borgmester Orla Hyllested, den østtyske ambassadør Heinz Oelzner og kulturministrene fra DDR og Danmark. Festivalen er led i et østtysk kulturfremstød i de skandinaviske lande i anledning af DDR’s 30-års jubilæum.

  • 1981

Den 11. august er 20.000 unge på stadion til ”Årets koncert”. På programmet er tre af tidens mest populære navne: Rugsted & Kreutzfeldt, Sebastian og Shu-bi-dua. Igen er der problemer med glasskår på banen, så AGF’s spillere er tæt på at nedlægge arbejdet.

  • 1982

Før flytningen til det nye musikhus opfører Den Jyske Opera sin sidste forestilling i stadionhallen. Hoffmanns Eventyr får premiere den 2. marts og spiller i fire dage. Den 21. april er det Aarhus Byorkesters tur til at sige farvel til stadionhallen, som har været orkestrets koncertsal siden 1954. Byorkestret spiller værker af Mahler og Beethoven med kapelmester Ole Schmidt på podiet og den israelske pianist Joseph Kalichstein som gæstesolist. Bagefter er der afskedsreception i den gamle atletikhal med champagne og Det Danske Wienerensemble, som spiller champagnegaloppen. Borgmester Thorkild Simonsen har givet byrådet fri kl. 19, så de kan nå koncerten.

Den 15.-18. april er begge stadionhaller ramme om fagmessen ”Kontor – Butik & Data”, hvor op til 10.000 kommer for at se computere, kontormaskiner og butiksapparater. Messen åbnes af borgmester Thorkild Simonsen, som netop er blevet formand for Kommunedata. På de 42 stande kan man blandt andet se Aarhus-firmaet Datainforms ”DItamat”: En computer med programmer til fakturering, lagerstyring og bogholderi, som koster den nette sum af 63.000 kr. Blandt de øvrige teknologiske vidundere er en skrivemaskine, der kan printe.

Den 2. august afholder Fællesklubben for hunderacer en hundeudstilling på stadions plæne. 3.000 kommer for at se de 6-700 hunde af 80 racer. Prisen for bedste hund vindes af newfoundlænderen Mira Nobilis Hasse Honnør fra Bjerringbro. Aarhusianeren Uffe Lautrup vinder præmier i avlsklasse og i idrætsklasse for sine Bearded Collies med afkom efter Wunderbar af Rostanis Major.

  • 1986

Dette års påske omfatter ”Århus Forårs- og Fritidsmesse” ikke kun Marselisborghallen, men også de to stadionhaller, da sidste års messe var en succes med 15.000 besøgende. Stadionhallerne byder på udstillinger af udestuer, badeværelser, køkkener, typehuse og inspiration til haven. Der er også ”børne-parkering” og kaffe til de voksne.

  • 1987

Den 27.-28. juni er stadion ramme om den nystartede ”Århus Festival”. Her er koncerter med udenlandske navne som Miles Davis, BB King, New Order, Smithereens og The Flying Pickets samt danske TV2, Lars Hug og NHØP-Mikkelborg-Knudsen-trioen. Festivalen bliver en økonomisk fiasko, da kun 3.500 mod 7.000 forventede tilhørere dukker op. Søndag er pengene sluppet op, så Smithereens og BB King kun kan få deres betaling med en ekstraordinær garanti fra Bikuben. Året efter bliver festivalen flyttet til Lisbjerg Fælles Park, men bliver atter en fiasko.

  • 1989

Den 6. august er Aarhus Cyklebane vært for festivalen ”Rock på Cykelbanen”. 8.000 kommer for at høre dansk rock med Disneyland After Dark, The Sandmen og lokale Pushkin Brothers. Arrangøren er Rytmisk Musik Forening, som på grund af succesen forsøger sig året efter med et mere ambitiøst program med det amerikanske band Meat Loaf som hovednavn. Denne gang bliver det sidste gang, da der kun kommer 4.000.

Årets festuge byder blandt andet på den sydafrikanske musical ”Sarafina”, som handler om sammenstødene mellem politi og gymnasieelever i Soweto i 1976. Den højaktuelle musical er blevet til i samarbejde med Winnie Mandela, teatermanden Mbongeni Ngema og musikeren Hugh Masakela. I forskellige danseoptrin hyldes såvel de unge sortes vrede som deres livsglæde. Showet kører den 9. og 10. september og får to ekstra spilledage, da den bliver et tilløbsstykke.

  • 1991

Hele juli er stadion ramme om ferieaktiviteten ”Aktiv Sportsferie”. Her kan turister og familier med børn og turister prøve kræfter med atletik, basketball, boccia, fodtennis, gadeludo, badminton, friluftsskak, volleyball, aerobic samt motionsture i Marselisborg Skov. Der er 12 instruktører og et legeland med hoppepude, sandkasse, boldspil og diverse fælleslege. Det første år trækker kun 700, men det kommunalt støttede projekt gentages de efterfølgende år.

Den 23. november afholdes et Fodbold Show til fordel for Mødrehjælpen i stadionhallen. Der er fodboldhold med kendte såsom Mogens Glistrup, Réene Toft Simonsen og en række AGF-spillere samt firmahold fra Århus Kommunehospital, Dansk Teknologisk Institut og Beder Brugs. Musik og underholdning leveres af Fenders, Tintin & Hårtørrerne og Den Jyske Pigegarde.

  • 1992

Den 26. september åbner ”Computermessen Amiga Expo” i stadionhallen. Her kan man se den nyeste Amiga Commodore, prøve Virtual Reality og de nyeste spil såsom det århusianske skydespil ”Prey” og et strippokerspil med pornomodellen Trine Michelsen. Amigas salgschef forudser, at alle hjem vil have en computer om nogle år. Prisen er nu nede på 3.000-25.000 kr.

Den 27. december er begge stadionhaller ramme om mindearrangementet ”Nytårshalløj” for den lokale fodboldstjerne Kim Sander Hansen, der for nylig er død af sklerose. Efter ti timers indendørs fodbold er der rockfest med musik af vennerne Thomas Helmig, Anne Linnet, Bamse og John Stampe. Overskuddet går til den efterladte hustru og tre børn.

  • 1993

Juli måneds tilbud om aktiv sportsferie for børnefamilierne på stadion relanceres af SportsTurisme Aarhus under navnet SportsSommer. Som noget nyt er der faste aktiviteter med kendte personer såsom aerobic-pionererne Lisa og Dorthe Jacobsen samt Adam Adam fra Cut’n Move, der giver timer i hip-hop-dans. Projektet kører videre under det navn i idrætsparken indtil 1995.

  • 1994

Den 30.-31. juli er Team Danmark-Centret ramme om weekendworkshoppen ”Pump and Jump Aerobic Special Convention”. 220 fortrinsvis kvindelige aerobic-instruktører undervises af den amerikanske verdensmester i aerobic og tv-stjerne, Jeff Vandiver, som får pulsen op med råb som ”Shake it, baby, walk, walk!”. Aerobic er blevet populær og dyrkes af ca. 100.000 danskere.

  • 1995

Aarhus Idrætspark fejrer 75-års jubilæum med en stor operakoncert på stadion med verdensstjernerne José Carreras, Ilona Tokody og Sissel Kyrkjebø. Musikken leveres af Aarhus Symfoniorkester, som dirigeres af spanske David Gimenez. Koncerten slutter af med et stort festfyrværkeri. Inspirationen kommer fra Parken i København, der har haft succes med en række klassiske koncerter. Der kommer dog kun 9.000 til koncerten, som er den første i en række store stadionkoncerter, hvis formål også er at brande Aarhus som storby.

  • 1996

Den 14. marts er der lystfiskermesse i stadionhallen. På ”Lystfiskermessen ’96” kan man blandt andet se demonstrationer af fluebinding, prøve hvordan det føles at fange en kæmpelaks i en ”Fish Fighting Simulator” og se Dansk Grejsamler Klubs udstilling af gammelt fiskegrej. Der er også modeshow, film og lodtrækning om en fiskerejse til Norge for seks personer.

  • 1997

Den 18. januar fejres dronningens 25-års jubilæum som regent med et stort show i stadionhallen. For en stuvende fuld hal inklusive æresgæsten optræder Århus Musikskoles Marimbaorkester, The Flying Danish Superkids i bolchestribede dragter, Århus Sportsdanserforening med de nordiske mestre Peter Stokkebroe og Kristina Juel samt Århus Musikskoles Suzuki-violinhold med værker af Sjostakovitjs og Deep Purple. Konferenciererne er Mek Pek, Martin Ringmose og Jens Zacho Boye klædt ud som Kasper, Jesper og Jonathan fra Røverne i Kardemommeby. Heldigvis opgiver de at kidnappe dronningen, der til sidst modtager publikums hyldest med smil og vink.

  • 2000

Stadionhallen er ramme om Danmarks Gospel Kor Festival i weekenden 31. marts -1. april. Begge dage byder på koncerter med de 600 deltagere.

  • 2001

Den 24. marts indvies Arenaen officielt med et gallashow, som overværes af 5.000 gæster og vises i TV2. Showet åbnes med taler af kronprins Frederik og kulturrådmand Niels Erik Eskildsen. Herefter er der musik af Henning Stærk, Poul Krebs, Erann DD, Sanne Salomonsen, grandprix-bandet BaSix og Melanie B fra Spice Girls. Underholdningen leveres af Carsten Knudsen fra De Nattergale og skuespiller Niels Ellegaard. Konferencierer er TV2-værterne Morten Stig Christensen og Mette Lisby. Indvielsen fortsætter den 26. med en håndboldkamp mellem det danske kvindelandshold og de ungarske Europamestre. Kampen, der er topscoreren Janne Kollings sidste, vindes af danskerne med 26-17.

  • 2002

Den 12. februar tager Bruun Rasmussen Kunstauktioner for første gang den ældste stadionhal i brug som auktionshal. Det vækker opsigt, da to Wegner-møbler fra rådhuset sælges for 118.000 kr. til et engelsk auktionshus. Sælger er en 24-årig mand, der har købt møblerne for 3.000 kr. på et spejderloppemarked, som havde fået dem i forbindelse med en oprydning i rådhuskælderen.

Thomas Helmig og DAD spiller to gange i Arenaen i 2002. Først spiller Helmig for fulde huse den 2. februar, og den 9. marts er der atter udsolgt til en DAD-koncert. Den 30. august spiller Helmig og DAD en fælles koncert som erstatning for den konkursramte Wig Wam Tour.

Den 22. juni er 8.000 til friluftskoncert på stadion med den italienske tenor, Andrea Bocelli, som synger opera sammen med sopranen Maria Luigia Borgia. Musikken leveres af Odense Symfoniorkester dirigeret af amerikaneren Steven Mercurio. I lighed med Carreras-koncerten i 1995 giver koncerten underskud og forstyrres også af regnvejr.

  • 2003

Den 26. oktober afsluttes Aarhus 11. Gospel Festival med en gallakoncert i Arena. Blandt de 700 sangere er gospelstjerner som Mark Taylor fra New Orleans og Colin Vasell. Mest opmærksomhed får dog aarhusianske Lene Matthiesen, der netop har vundet DRs ”Stjerne for en Aften”. Den talentfulde Matthiesen synger til daglig i det lokale Opstand Gospel Choir.

  • 2004

Den 7. februar afholdes årets danske Melodi Grand Prix i Arena. Der er udsolgt en time efter, at de 4.200 blev sat til salg. Peter Mygind og Natasja Crone er konferencierer, mens Mia Lyhne leverer comic relief som den kiksede journalist Pia. Aftenens vinder bliver Tomas Thordarsons swingende salsanummer ”Sig det er løgn”, som når en 13. plads i European Song Contest 2004.

  • 2005

Den 9. juli giver den 58-årige verdensstjerne Elton John en koncert på stadion. Det bliver Atletions første succesfulde stadionkoncert med 25.000 tilskuere, der har betalt mellem 495 og 795 kr. for billetterne. Elton John optræder med et potpourri af sine bedste sange.

  • 2006

Den 9. juni trækker en stadionkoncert med synthpop-veteranerne fra Depeche Mode atter 25.000 tilskuere, hvoraf de fleste er mænd. Opvarmningen leveres af det engelske band Mohair og danske Raveonettes. Depeche Mode giver et rutinepræget, men flot show, som vises på storskærme bag scenen og på tårne i siderne.

  • 2007

Den 18. og 19. maj giver verdensstjernen George Michael to koncerter på stadion, som ses af i alt 64.000 mennesker. Koncerten er blevet i stand med hjælp fra borgmester Nicolai Wammen, som ønsker at brande Aarhus med store internationale events. Året før har George Michael optrådt for 49.000 mennesker i Parken som led i sin første turne efter 15 års scenepause. Årets koncert på stadion er del af jubilæumsturneen ”25Live”. George Michaels hold kommer i 36 lastvogne og 16 busser og lægger beslag på 180 af byens hotelværelser.

Den 21. maj får Arena fornemt besøg af den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton og FN’s forhenværende generalsekretær Kofi Annan. De to holder hver et foredrag om, hvordan man bekæmper verdens fattigdom, terror og den globale opvarmning. Arrangementet er led i citybrandingen af Aarhus som en international by. I alt 4.000 har købt billetter til arrangementet, hvoraf 50 platinbilletter giver mulighed for at trykke Clinton og Annans hænder. Til foredraget er toppen af byens erhvervsliv og kulturpersonligheder som Ebbe Sand og LOC.

Den 13. oktober vises landskampen mellem Danmark og Spanien på storskærm på væddeløbsbanen for dem, der ikke har fået billet til stadion. Forinden er der koncert med Carpark North, Johnson og Zididada. I forventning om 40.000 tilskuere har Bruuns’ Galleri spyttet penge i arrangementet, men der kommer kun 10.000.

  • 2009

Den 30. maj er 30.000 til den sidste store stadionkoncert, før finanskrisen sætter en midlertidig stopper for ambitiøse investeringer fra Århus Elites side. Den amerikanske rockgruppe Eagles giver en professionel, men lidt kedelig koncert, der kan høres så langt væk som Stavtrup.

  • 2010

Den 26. og 27. februar giver Thomas Helmig to koncerter i Arena. Den 45-årige musiker nyder stor popularitet i sin hjemby og spiller begge dage for fulde huse.

Den 5. juni fejres dronning Margrethes 70-års dag på stadion med det store gymnastik- og musikshow ”Tillykke Danmarks Dronning”. Efter at være ankommet med kongeskibet til Honnørkajen kører majestæten gennem Aarhus til stadion, hvor hun modtages af byrådet og kulturrådmand Marc Pereira, som overrækker kommunens gave: En model af skulpturen ”De tre løver” tiltænkt Marselisborgs park. Herefter leverer 2.000 gymnaster et forrygende show og der er musik af Tina Dickow og duoen Thomas Helmig og Poul Dissing. Efter halvanden times show går turen videre til middag på rådhuset og tilbage til kongeskibet.

Weekenden den 23-24. oktober er stadion for første gang ramme om et stort lagersalg af børnetøj, som arrangeres af søskendeparret Nanna og Mikkel Lynge. Børnebazaren finder sted i den gamle stadionhal, hvor der udover en masse børnetøj er café, ammehjørne og underholdning for de små. Børnebazaren bliver et tilløbsstykke og holdes herefter to gange om året på stadion.

  • 2011

Den 6. februar er der mindekoncert for den nyligt afdøde Aarhus-musiker Flemming Bamse Jørgensen i Arena. 4.600 kommer og hører musik af Peter Belli, Stig Rossen og Kim Larsen. Jørgen de Mylius er konferencier, og enken Käte holder en takketale. Pladsen foran stadion er fyldt med tændte lys. Et forslag om at døbe pladsen Bamses Plads bliver dog ikke til noget.

  • 2013

Den 24-26. januar er stadion ramme om DM i Skills, hvor 31 fag lige fra bagere til elektrikere og sundhedsassistenter konkurrerer om at blive de bedste i Danmark. DM i Skills er en kommunalt støttet event, der har til formål at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed ved at få unge til at tage en uddannelse. For folkeskoleelever er der derfor mulighed for at prøve forskellige håndværksfag. Stævnet finder sted i opvarmede telte, som sprænger budgettet med lidt over 10 mio. kr.

  • 2015

Den 18. marts er der koncert med den canadiske rockmusiker Bryan Adams i Arena. Adams spiller sine hits fra 80’erne for et publikum i alle aldre.

Den 2-4. oktober afholdes en stor helsemesse i stadionhallen fra 1954, som fyldes med en duft af røgelsespinde. På krop-sind-ånd helsemessen kan man se og prøve det sidste nye inden for tarotkort, økologi, klangmassage og krystal clairvoyance.

Den 20. november er 5.000 til koncert med Lukas Graham i Arena. Det danske band med den karismatiske forsanger Lukas Forchhammer i spidsen har succes i USA og har lige vundet to priser ved Danish Music Awards.

  • 2016

Den 12. juni er der stadionkoncert for første gang siden 2009. Denne gang er plænen proppet med 45.000 rockfans, som er kommet for at høre det legendariske metalband AC/DC. Desværre har den 68-årige forsanger Brian Johnson meldt afbud til turneen, da han risikerer at blive døv. Hans plads bliver taget af den 54-årige Axl Rose fra det hedengangne Guns N’ Roses. Dermed er kun to af AC/DC’s oprindelige medlemmer tilbage. Stadion Allé er lukket i de to dage, det tager at sætte den store scene op. Der opstår kaos, da alle tilskuere skal ind ad den samme smalle indgang.

Birthe Kjær og Aarhus Jazz Orchestra åbner årets Festuge med en koncert i Arena. Det er tredje år i træk, at Kjær optræder i Festugen. Kjær bydes velkommen af festugedirektøren Rikke Øxner, der i dagens anledning er klædt i rød kjole. Blandt koncertens dansktop-klassikere er da også grandprix-hittet fra 1989 ”Vi maler byen rød”.

  • 2018

Den 21. maj er hele Aarhus trukket i løbetøjet til Royal Run i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag. Løberuten begynder på Frederiks Allé foran Musikhuset og går ud til Ceres Park, hvor der løbes en runde omkring stadion, hvorpå der løbes tilbage til midtbyen via Marselisborg Slot.

  • 2019

Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen trækker fulde huse i Arena ved to koncerter den 17. og 18. maj. Det er næsten 40 år siden, de for første gang optrådte sammen i Aarhus, og sidste gang var i 1982. Det bliver derfor en stor oplevelse for deres fans at se dem optræde med de gamle hits fra 1970’erne og frem.

Den 8. juni er 42.000 til stadionkoncert med den 68-årige Phil Collins. Koncerten er en del af hans ”Not Dead Yet Tour”. Den alderssvækkede Collins sidder da også ned under det meste af koncerten. Til gengæld er hans søn stærk bag trommerne.

  • 2020

To stadionkoncerter med Thomas Helmig og Rammstein må aflyses på grund af coronakrisen.


Aarhus Idrætspark på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus%20Idrætspark

Litteratur og kilder

  • Henrik Fode, Et anlæg til idræt i Idrætten i Århus 1920-95, Århus Byhistoriske Udvalg 1995
  • P. Holm, Idrætsparken og Stadion ved Aarhus. Bestil materiale
  • H, Fode, Et anlæg til idræt, i: Idrætten I århus. Bestil materiale
  • Antikken i Århus red. V. Nørskov. Bestil materiale
  • Århus - Byens historie bd. 3 Bestil materiale
  • Århus - Byens historie bd. 4. Bestil materiale
  • Århus Stiftstidende 5.11.1997. 19.5.2000. 20.4.2003. 8.3.2006.